Klumme: Vi skal tage samspillet mellem mennesker og teknologi alvorligt

Kundeinvolvering og virksomheders evne til at designe brugerorienterede løsninger vil løfte teknologien til nye højder i fremtiden. Flere virksomheder bør derfor tage denne tilgang til sig.
Foto: PR
Foto: PR
Af Jakob Norgaard Mortensen, adm. direktør, partner i Combine samt bestyrelsesmedlem i IKT-klyngen BrainsBusiness.

Samspillet mellem mennesker og teknologi ændrer i disse år både samværet mellem vi mennesker og forretningsmulighederne for erhvervslivet.

En kreativ metode til at undersøge, teste og løse komplekse udfordringer er Design Thinking, idéen om at inddrage brugerne allerede i udviklingsfasen af et projekt. Ved hjælp af denne tilgang kan erhvervslivet involvere fremtidige brugere og skabe innovative løsninger, der rammer et præcist behov i markedet eller hos virksomhedens kunder.

Personligt har jeg med gode erfaringer længe benyttet User Experience som afsæt til markedet, og gennem de seneste år har vi intensiveret brugen af Design Thinking. Det klæder os bedre på til at reagere hurtigt på forandringer i markedet og stigende kompleksitet ved hjælp af eksterne, menneskelige perspektiver på teknologien.

Fleksibilitet i arbejdsprocessen

Med Design Thinking kan man lægge værdier og mennesker ned over teknologien og placere sig i snitfladen mellem mennesker, teknologi og forretning.

For eksempel har vi sammen med NT, et af landets førende trafikselskaber, udviklet en ny digital billetløsning, der skal gøre det lettere for rejsende at købe billetter og navigere i den kollektive trafik. Hovedformålet med samarbejdet er at give selskabets kunder en god og tryg oplevelse, og derfor er det altafgørende at komme ud og tale med dem, som den digitale løsning rent faktisk vil berøre – nemlig de rejsende.

For nylig har jeg også haft fornøjelsen at deltage i et projekt, hvor førende teknologi- og softwarevirksomheder samt medlemmer af IKT-klyngen BrainsBusiness har udviklet en robot-prototype, der er bygget som en selvkørende enhed på en kugle.

Det særlige ved robotten er, at den kan programmeres efter behov alt efter, hvilken applikation der integreres. Design Thinking giver os her muligheden for at undersøge de specifikke kontekster, robotten skal fungere i, og hvordan virkeligheden ser ud for de mennesker, den skal omgås.

I projektet skal vi bygge en app, der skaber samspil mellem brugerne, hardware og en given fysisk lokation. Succesen består således i robottens evne til at imødekomme konkrete brugerbehov.

Kernen er at opnå en dyb forståelse for brugernes ønsker og behov for derefter at forsøge at matche disse med de reelle udfordringer i dagligdagen. Det skaber en fleksibel arbejdsgang, hvor man bliver klogere hele vejen igennem processen og har mulighed for at tilpasse teknologien løbende, så man i sidste ende står med den mest optimale løsning, der på en og samme tid skaber værdi for brugerne og forretning for virksomhederne.

Værdibaseret arbejdskultur

Men hvordan kommer vi som virksomheder med på vognen? Det handler først og fremmest om at se værdien i at skabe teknologiske løsninger i tæt samarbejde med brugerne. I dansk kontekst har mange svært ved at integrere Design Thinking organisatorisk, fordi de fleste tænker design i visuelle sammenhænge.

Derfor vælger jeg ofte at bruge begrebet værditænkning som synonymbegreb. Design Thinking skal nemlig ses som en agil arbejdskultur, hvor der hele tiden tænkes i at skabe værdi for de mennesker, som teknologier og produkter berører. Det giver nogle meget effektfulde og færdige løsninger.

De fleste virksomheders forretningsmodel rummer - på den ene eller den anden måde - et betydeligt potentiale i at inddrage en dybere brugerforståelse, og det kan blandt andet gøres ved at inddrage dem i de konkrete arbejdsprocesser. Mit håb er, at vi i fremtiden vil se flere danske virksomheder tænke ud af boksen og tage metoden til sig.

Klumme: Netneutralitet - hvad sker der rent faktisk i USA? 

Klumme: Med digitaliseringen følger kompetenceudfordringen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også