En del af Watch Medier

ITWatchsøndag5. februar 2023

  • Søg
  • Log ind
  • Strategi
  • Resultater
  • Profiler
  • Startup
  • Søg
  • Log ind
  • Seneste
  • Søg
  • Log ind
  • Strategi
  • Resultater
  • Profiler
  • Startup
  • Politik
  • M&A
  • Brancher
23.01.2018kl. 16.05

Klumme: Netneutralitet - hvad sker der rent faktisk i USA?

Der er mange myter om, hvad den amerikanske teleregulator FCC har gjort i forhold til netneutralitet. I virkeligheden genopretter myndigheden rammerne for internettet, skriver Roslyn Layton, der har været rådgiver for præsident Donald Trump, i denne klumme.
Foto: PR
Af Roslyn Layton, fhv. rådgiver for Donald Trump, vice president, Strand Consult.

Mange af de historier, man ser i danske medier om netneutralitet, er fundet på nettet og oversat ved hjælp af Google. Ofte uden at journalisterne har lavet faktatjek og forstået det, de skriver om, og uden at man sætter det ind i et dansk perspektiv. Artiklerne påstår ofte, at internettet som vi kender det, vil holde op med at fungere, fordi man tilbageruller nogle to år gamle regler i USA. Mange af artiklerne får det til at fremstå sådan, at den amerikanske teleregulator FCC har dræbt det frie internet, og at forbrugerne vil blive de store tabere.

Rent praktisk flytter man i forbrugerbeskyttelsen i USA væk fra teleregulatoren FCC og over til konkurrencemyndighederne FTC. Det svarede til, at man i EU flyttet ansvaret for forbrugerbeskyttelsen på nettet væk fra teleregulatorerne og over til Margrethe Vestager og konkurrencemyndighederne i EU.

I virkeligheden genopretter FCC nu rammerne for Internettet, som de var, da nettet blev skabt for over 30 år siden og frem til starten af 2015. I hele den periode har reguleringen været en stor succes; vi taler om en regulering, der i USA var resultatet af et langvarigt samarbejde mellem republikanerne og demokraterne. I modsætning til hvad medierne hævder, viser en gennemgang af ”Restoring Internet Freedom Order”, at ændringerne styrker kravene til gennemsigtighed for internetudbyderne, og genskaber muligheden for, at en række statslige myndigheder kan håndhæve reglerne alene eller i fællesskab - vi taler om regler, der skal beskytte forbrugerne og internettet.

Desuden vil flytningen af ansvaret sandsynligvis resultere i, at man bliver enig om ny lovgivning i Kongressen, der vil skabe klarhed over, hvilken myndighed FCC har til at regulere internettet - et spørgsmål som ikke er blevet afklaret i mere end 20 år.

Jeg har lavet min Ph.d. på CMI der er en del af Aalborg Universitet, ved at studere de regulatoriske værktøjer, der skal sikre netneutralitet i 53 lande rundt om i verden. Jeg har undersøgt, om man opnår de ønskede resultater med den form for regulering. Denne kommentar er min ekspertvurdering af de nye regler i USA og er baseret på den viden, jeg har fået gennem min forskning og mit arbejde.

Ændringen sikrer frobrugerne mere gennemsigtighed

De nye FCC-regler kan deles op i to områder: øget gennemsigtighed for forbrugerne og en øget indsats mod virksomheder, der misbruger deres markedsposition. Sammenligner man med de regler der blev vedtaget i 2015 er kravene til gennemsigtighed strengere i dag. Efter de nye regler er internetudbydere nødt til at give oplysninger om deres måde at gøre tingene på til forbrugere, virksomheder og FCC. Dette omfatter netværksadministrationspraksis, kapacitet og kommercielle vilkår for bredbåndstjenester.

Dette er nødvendigt for at gøre det muligt for forbrugere, iværksættere, små virksomheder etc. at træffe kvalificerede valg, når de køber og bruger bredbåndstjenester. Det skal også gøre iværksættere og andre små virksomheder i stand til at udvikle og markedsføre nye internettjenester. Målet er at disse oplysninger skal være offentlige og let tilgængelige for alle.

Transparens er grundlaget for et åbent og frit internet, og transparens er hjertet i EU-reglerne der også blev vedtaget i 2015. EU-reglerne bygger på det fundament for netneutralitetsregulering, der har eksisteret i Danmark, Norge og Sverige i lang tid. Faktisk var de transparensregler, der var i Sverige før 2015, mere restriktive end det, som EU vedtog i 2015, hvilket fik den svenske teleregulator til at sige, at EU-reglerne var et skridt tilbage for de svenske forbrugere.

Ændringerne styrker retssikkerheden

Ikke alene øger ændringen gennemsigtigheden, det øger også muligheden for håndhævelse af reglerne på nationalt (føderalt) og på statsligt niveau (i de 50 stater der udgør USA). I henhold til reglerne fra 2015 var det kun FCC der kunne regulere internetudbydere. Nu er der fire institutioner, der har beføjelse til at regulere en internetudbyder: FCC, Federal Trade Commission (FTC), Justitsministeriet (DOJ) og Statsadvokaten for de 50 amerikanske stater. Det er ikke kun FCC, der håndhæver bestemmelserne om gennemsigtighed, de tre andre agenturer har brede beføjelser til at håndhæve forbrugerbeskyttelsen samt at slå ned på "urimelig og diskriminerende" adfærd. Ud over det har man en lovgivning om forbrugerbeskyttelsen i de enkelte staters love som man også kan bruge.

Reglerne er mere omfattende end netneutralitetsbestemmelserne fra 2015. Ironisk nok betød 2015-reglerne, at myndigheder valgte at reducere mulighederne for at gå efter virksomheder, og man fjernede de beføjelser, der gjorde, at andre end FCC kunne bruges til at retsforfølge aktører, der ikke overholdt reglerne. Det gav FCC et monopol, når det kom til at regulere og sikre et frit internet. Desuden fjernede FCC's regler fra 2015 en række regler, der skulle sikre privatlivets fred på nettet, hvilket begrænsede beskyttelsen af personlige oplysninger for internetbrugere. Heldigvis er disse privatlivsbeskyttelses-regler blevet genindført og ført tilbage til konkurrencemyndighederne FTC, som nu igen har ansvaret for dette område.

FTC har i løbet af det sidste årti rejst cirka 500 sager mod internetudbydere og internetaktører. Allerede i 2007 udspecificerede konkurrencemyndighederne i USA de mange værktøjer, de kunne bruge til at sikre et frit internet. Som den ansvarlige myndighed i USA, når det kommer til at sikre forbrugerbeskyttelse og fri konkurrence har FTC mange værktøjer der kan bruges til at beskytte brugerne på internettet.

Et andet vigtigt argument, for at lade FTC fokusere på netneutralitet, er, at vi dermed undgår problemet med "regulatory capture", når en sektorspecifik regulator som en telekomregulator bliver en del af den branchen den regulerer. En af grundene, til at se kritisk på telestyrelser i mange lande, er netop, at der ofte kan være den risiko, at regulering sker til fordel for det tidligere nationale teleselskab, der i nogle lande stadig er delvist statsligt ejet. Frygten er, at regulering sker på bekostning af konkurrenterne. At tvivle på FTC's evne til at udfordre internetudbydere i USA, er lige så grotesk som at tvivle på Margrethe Vestagers evne til at gå efter Google i Europa.

Ændringen fremmer muligheden for netneutralitetslov

Det store flertal af lande med netneutralitetsregler - cirka 50 - vedtog reglerne gennem lovgivningen i de nationale parlamenter. De regler, man lavede i 2015, blev vedtaget af de 5 politisk udpegede kommissærer, der leder FCC uden at reglerne blev godkendt af Kongressen. Det er årsagen til, at de 5 FCC kommissærer under den nye administration kunne fjerne de gamle regler og erstatte dem med nye. Medmindre folk ønsker, at rammerne for regulering af internettet skifter, hver gang en ny præsident vælges, så kræver det, at man vedtager og indfører en netneutralitetslov i USA. Heldigvis er der kommet et lovforslag i Kongressen kun fem dage efter FCC's ændring.

Internetpolitik har ikke før været så splittende i USA. På samme måde, som Danmark har et teleforlig, der er vedtaget på tværs af mange partier, har USA haft en lang tradition med konsensus på teleområdet, hvor man havde en markedsstyret, teknologineutral tilgang til internettet. Desuden havde USA en lovgivning, der omhandlede og blev kaldt "Informationstjenester", der gav mulighed for at skabe innovation og at eksperimentere med internettet, hvilket gjorde, at internetreguleringen var adskilt fra den klassiske teleregulering, man bruger til at regulere de gammeldags telefonselskaber og deres kobberledninger. Denne politik blev cementeret i 1996 af præsident Bill Clinton og Kongressen, da de lavede en lov, der erklærer, at internettet skal være "fri af national- og regional regulering".

Et afgørende punkt, som pressen ikke har skrevet om, er, at Kongressen aldrig gav FCC et mandat til at regulere internettet. Som sådan kan FCC ikke lave netneutralitetsregler, medmindre kongressen giver tilladelse til at de kan gøre det.

Når journalister skriver om netneutralitet i USA, så undlader de også at nævne de syv retssager, der kører ved højesteret i USA mod FCC og deres regler fra 2015. En af sagerne er anlagt af en borgerrettighedsgruppe, der påpeger, at internettet udgør 1/6 af den amerikanske økonomi og er derfor af en sådan afgørende betydning for økonomien, at det udgør et så vigtigt spørgsmål, at det kræver, at Kongressen skal lovgive. De siger, at det ikke tilladt for en telekomregulatoren at bestemme, hvad de vil regulere på så stort et område.

Desuden har co-opfinderen af VOIP sagsøgt FCC med påstanden om, at 2015-reglerne krænker ytringsfriheden for hans VOIP tjeneste. Hans påstand er, at når regeringen tvinger selskaberne til at levere "neutral” trafik på netværket, uanset hvor godt det lyder, så krænker de den amerikanske forfatnings ”First Amendment”, der sikrer, at regeringen ikke kan begrænse ytringsfriheden.

Jeg ved godt, at sensationelle overskrifter kan give klik og sælge aviser. Desværre giver det ikke læserne et retvisende bilede af det, der sker i USA på netneutralitetsområdet. Vi lever i en verden, hvor folk har en tendens til ikke at være opmærksomme på de mange elementer, der er, når man laver teknologi og telepolitik, medmindre nogen hævder, at FCC dræber internettet. Fakta er, at FCC's nye regler styrker gennemsigtigheden og retssikkerheden, ikke det modsatte, som dem, der argumenter for reguleringen fra 2015 påstår. Virkeligheden er, at for dem, der ønsker at have en langsigtet netneutralitetslov, har rammerne aldrig været bedre.

Klumme: Med digitaliseringen følger kompetenceudfordringen

Klumme: Virksomheder skal sadle om for at følge med de stigende mængder data

Klumme: De dårligste til digitalisering lader opskrift på gode it-projekter ligge i skuffen 

Relaterede artikler:

  • Jens Bager, nordisk direktør for Successfactors, SAP | Foto: PR/SAP

    Klumme: Med digitaliseringen følger kompetenceudfordringen

  • Foto: PR/Schneider Electric

    Klumme: Virksomheder skal sadle om for at følge med de stigende mængder data

  • Ejvind Jørgensen er formand Dansk IT's Udvalg for it i den offentlige sektor. | Foto: PR/Dansk IT

    Klumme: De dårligste til digitalisering lader opskrift på gode it-projekter ligge i skuffen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Colourbox
Sikkerhed

Spørgsmålet er ikke, om man bliver ramt: Spørgsmålet er, hvornår man bliver ramt

Danske virksomheder bliver dagligt udsat for hackerangreb, der bliver flere og flere. Når hackerne slår til, er danske virksomheder mere tilbøjelige til at betale løsesummen.
  • Sikkerhedsselskab stiftet af hacker åbner dør til Norden
  • Center for Cybersikkerhed hæver trusselniveau mod energisektor til høj

For abonnenter

Arkivfoto. | Foto: Lionel Cironneau/AP/Ritzau Scanpix
Sikkerhed

Microsoft: Iranere stod bag hackerangreb på Charlie Hebdo

Foto: Jakob Skouboe Brandenhoff
Konsulenter

2022-resultat lander lavere end forventet hos Columbus

Genrebillede. | Foto: Lee Jae Won/Reuters/Ritzau Scanpix
Sikkerhed

Robotfirma kræver millioner fra speditør efter omfattende cyberangreb

For abonnenter

Foto: Lionel Bonaventure/AFP/Ritzau Scanpix
Kunstig intelligens

ChatGPT runder 100 millioner brugere og løfter sløret for betalingstjeneste

For abonnenter

Foto: Corti
Kunstig intelligens

Dansk startup: Nye AI-regler kan skubbe tech-innovation ud af landet

For abonnenter

Læs også

Kim Brøndsted, nordisk chef i Tehtris | Foto: Tehtris / PR
Sikkerhed

Sikkerhedsselskab stiftet af hacker åbner dør til Norden

Det franske sikkerheds- og softwareselskab Tehtris vil have en bid af Norden og åbner kontor i Danmark.

For abonnenter

Foto: Lionel Bonaventure/AFP/Ritzau Scanpix
Kunstig intelligens

ChatGPT runder 100 millioner brugere og løfter sløret for betalingstjeneste

Ifølge investeringsbank er tempoet for brugervæksten uden fortilfælde.

For abonnenter

Foto: Kluge / PR
Konsulenter

Kræftsyg it-headhunter er død

Den kendte headhunter Jannie Kluge er død efter længere tids sygdom

For abonnenter

Seneste nyt

  • Microsoft: Iranere stod bag hackerangreb på Charlie Hebdo – 4. feb.
  • Robotfirma kræver millioner fra speditør efter omfattende cyberangreb – 3. feb.
  • Spørgsmålet er ikke, om man bliver ramt: Spørgsmålet er, hvornår man bliver ramt – 3. feb.
  • Qualcomms salgsprognose skuffede – 3. feb.
  • ChatGPT runder 100 millioner brugere og løfter sløret for betalingstjeneste – 3. feb.
  • 2022-resultat lander lavere end forventet hos Columbus – 3. feb.
  • Dansk startup: Nye AI-regler kan skubbe tech-innovation ud af landet – 3. feb.
  • Vurderingen af det offentlige digitale Danmark dykker – 3. feb.
  • Visma vil fortsætte opkøbstogt i usikkert 2023: "Vi kan få mere for pengene i år" – 3. feb.
  • Topchef: Telia-nedskrivning er regnskabsteknik – 3. feb.
  • Organisation: Virksomhederne skal få flere kvinder ind på STEM-uddannelser – 3. feb.
  • Amazon skuffer med indtjeningen og aktien falder – 3. feb.
  • Nyt amerikansk datacenter i Danmark vil genbruge overskudsvarme – 3. feb.
  • Forsyningsproblemer får Apple til at tabe omsætning – 3. feb.
  • Sikkerhedsselskab stiftet af hacker åbner dør til Norden – 3. feb.
Flere nyheder

Job

  • Scrum Master with a practical approach

  • Product Owner – vær med til at forvalte IT-systemer midt i den grønne omstilling

  • IT-supporter

  • Software Developer

  • Solution Architect

  • IT-Projektleder

  • IT Technician

  • Kontorchef til Data og Automatisering i fagområdet Person

  • Vi søger en IT-udvikler

  • Erfaren IT Supporter

Watch Job

  • Jurister søges til Corporate Legal i Danmarks Eksport & Investeringsfond

  • Regnskabs-/økonomichef

  • Erfaren IT Supporter

  • Erfaren fuldmægtig eller advokat med interesse for danske og internationale virksomheder

  • Centerdirektør til Sønderborg

Se flere jobs

Job

  • Scrum Master with a practical approach

  • Product Owner – vær med til at forvalte IT-systemer midt i den grønne omstilling

  • IT-supporter

  • Software Developer

  • Solution Architect

  • IT-Projektleder

  • IT Technician

  • Kontorchef til Data og Automatisering i fagområdet Person

  • Vi søger en IT-udvikler

  • Erfaren IT Supporter

Se flere jobs

Kolofon

ITWatch
Søg

Sektioner

  • Strategi
  • Resultater
  • Profiler
  • Startup
  • Politik
  • M&A
  • Brancher
  • Sitemap
  • RSS feeds

Redaktør

Jakob Skouboe

itwatch@itwatch.dk

Tlf.: +45 3330 8350

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S

Annonceafdeling

annoncering@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7442

Annoncering

Jobannoncering

job@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7442

Job

Abonnement

Prøv ITWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed.

itwatch@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7442

Læs mere om abonnement her

Adresse

ITWatch

Rådhuspladsen 37

1785 København V

Tlf.: +45 3330 8350

Retningslinjer

  • Persondatapolitik

Copyright © ITWatch — Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret

Microsoft er i gang med at udfase Internet Explorer – det er vi derfor også.
Vi anbefaler en af følgende browsere for en bedre oplevelse. Klik på et af ikonerne for at downloade en ny browser.

Med venlig hilsen,
ITWatch

Google ChromeMozilla FirefoxMicrosoft Edge