Mange af de historier, man ser i danske medier om netneutralitet, er fundet på nettet og oversat ved hjælp af Google. Ofte uden at journalisterne har lavet faktatjek og forstået det, de skriver om, og uden at man sætter det ind i et dansk perspektiv. Artiklerne påstår ofte, at internettet som vi kender det, vil holde op med at fungere, fordi man tilbageruller nogle to år gamle regler i USA. Mange af artiklerne får det til at fremstå sådan, at den amerikanske teleregulator FCC har dræbt det frie internet, og at forbrugerne vil blive de store tabere.

Rent praktisk flytter man i forbrugerbeskyttelsen i USA væk fra teleregulatoren FCC og over til konkurrencemyndighederne FTC. Det svarede til, at man i EU flyttet ansvaret for forbrugerbeskyttelsen på nettet væk fra teleregulatorerne og over til Margrethe Vestager og konkurrencemyndighederne i EU.

I virkeligheden genopretter FCC nu rammerne for Internettet, som de var, da nettet blev skabt for over 30 år siden og frem til starten af 2015. I hele den periode har reguleringen været en stor succes; vi taler om en regulering, der i USA var resultatet af et langvarigt samarbejde mellem republikanerne og demokraterne. I modsætning til hvad medierne hævder, viser en gennemgang af ”Restoring Internet Freedom Order”, at ændringerne styrker kravene til gennemsigtighed for internetudbyderne, og genskaber muligheden for, at en række statslige myndigheder kan håndhæve reglerne alene eller i fællesskab - vi taler om regler, der skal beskytte forbrugerne og internettet.

Desuden vil flytningen af ansvaret sandsynligvis resultere i, at man bliver enig om ny lovgivning i Kongressen, der vil skabe klarhed over, hvilken myndighed FCC har til at regulere internettet - et spørgsmål som ikke er blevet afklaret i mere end 20 år.

Jeg har lavet min Ph.d. på CMI der er en del af Aalborg Universitet, ved at studere de regulatoriske værktøjer, der skal sikre netneutralitet i 53 lande rundt om i verden. Jeg har undersøgt, om man opnår de ønskede resultater med den form for regulering. Denne kommentar er min ekspertvurdering af de nye regler i USA og er baseret på den viden, jeg har fået gennem min forskning og mit arbejde.

Ændringen sikrer frobrugerne mere gennemsigtighed

De nye FCC-regler kan deles op i to områder: øget gennemsigtighed for forbrugerne og en øget indsats mod virksomheder, der misbruger deres markedsposition. Sammenligner man med de regler der blev vedtaget i 2015 er kravene til gennemsigtighed strengere i dag. Efter de nye regler er internetudbydere nødt til at give oplysninger om deres måde at gøre tingene på til forbrugere, virksomheder og FCC. Dette omfatter netværksadministrationspraksis, kapacitet og kommercielle vilkår for bredbåndstjenester.

Dette er nødvendigt for at gøre det muligt for forbrugere, iværksættere, små virksomheder etc. at træffe kvalificerede valg, når de køber og bruger bredbåndstjenester. Det skal også gøre iværksættere og andre små virksomheder i stand til at udvikle og markedsføre nye internettjenester. Målet er at disse oplysninger skal være offentlige og let tilgængelige for alle.

Transparens er grundlaget for et åbent og frit internet, og transparens er hjertet i EU-reglerne der også blev vedtaget i 2015. EU-reglerne bygger på det fundament for netneutralitetsregulering, der har eksisteret i Danmark, Norge og Sverige i lang tid. Faktisk var de transparensregler, der var i Sverige før 2015, mere restriktive end det, som EU vedtog i 2015, hvilket fik den svenske teleregulator til at sige, at EU-reglerne var et skridt tilbage for de svenske forbrugere.

Ændringerne styrker retssikkerheden

Ikke alene øger ændringen gennemsigtigheden, det øger også muligheden for håndhævelse af reglerne på nationalt (føderalt) og på statsligt niveau (i de 50 stater der udgør USA). I henhold til reglerne fra 2015 var det kun FCC der kunne regulere internetudbydere. Nu er der fire institutioner, der har beføjelse til at regulere en internetudbyder: FCC, Federal Trade Commission (FTC), Justitsministeriet (DOJ) og Statsadvokaten for de 50 amerikanske stater. Det er ikke kun FCC, der håndhæver bestemmelserne om gennemsigtighed, de tre andre agenturer har brede beføjelser til at håndhæve forbrugerbeskyttelsen samt at slå ned på "urimelig og diskriminerende" adfærd. Ud over det har man en lovgivning om forbrugerbeskyttelsen i de enkelte staters love som man også kan bruge.

Reglerne er mere omfattende end netneutralitetsbestemmelserne fra 2015. Ironisk nok betød 2015-reglerne, at myndigheder valgte at reducere mulighederne for at gå efter virksomheder, og man fjernede de beføjelser, der gjorde, at andre end FCC kunne bruges til at retsforfølge aktører, der ikke overholdt reglerne. Det gav FCC et monopol, når det kom til at regulere og sikre et frit internet. Desuden fjernede FCC's regler fra 2015 en række regler, der skulle sikre privatlivets fred på nettet, hvilket begrænsede beskyttelsen af personlige oplysninger for internetbrugere. Heldigvis er disse privatlivsbeskyttelses-regler blevet genindført og ført tilbage til konkurrencemyndighederne FTC, som nu igen har ansvaret for dette område.

FTC har i løbet af det sidste årti rejst cirka 500 sager mod internetudbydere og internetaktører. Allerede i 2007 udspecificerede konkurrencemyndighederne i USA de mange værktøjer, de kunne bruge til at sikre et frit internet. Som den ansvarlige myndighed i USA, når det kommer til at sikre forbrugerbeskyttelse og fri konkurrence har FTC mange værktøjer der kan bruges til at beskytte brugerne på internettet.

Et andet vigtigt argument, for at lade FTC fokusere på netneutralitet, er, at vi dermed undgår problemet med "regulatory capture", når en sektorspecifik regulator som en telekomregulator bliver en del af den branchen den regulerer. En af grundene, til at se kritisk på telestyrelser i mange lande, er netop, at der ofte kan være den risiko, at regulering sker til fordel for det tidligere nationale teleselskab, der i nogle lande stadig er delvist statsligt ejet. Frygten er, at regulering sker på bekostning af konkurrenterne. At tvivle på FTC's evne til at udfordre internetudbydere i USA, er lige så grotesk som at tvivle på Margrethe Vestagers evne til at gå efter Google i Europa.

Ændringen fremmer muligheden for netneutralitetslov

Det store flertal af lande med netneutralitetsregler - cirka 50 - vedtog reglerne gennem lovgivningen i de nationale parlamenter. De regler, man lavede i 2015, blev vedtaget af de 5 politisk udpegede kommissærer, der leder FCC uden at reglerne blev godkendt af Kongressen. Det er årsagen til, at de 5 FCC kommissærer under den nye administration kunne fjerne de gamle regler og erstatte dem med nye. Medmindre folk ønsker, at rammerne for regulering af internettet skifter, hver gang en ny præsident vælges, så kræver det, at man vedtager og indfører en netneutralitetslov i USA. Heldigvis er der kommet et lovforslag i Kongressen kun fem dage efter FCC's ændring.

Internetpolitik har ikke før været så splittende i USA. På samme måde, som Danmark har et teleforlig, der er vedtaget på tværs af mange partier, har USA haft en lang tradition med konsensus på teleområdet, hvor man havde en markedsstyret, teknologineutral tilgang til internettet. Desuden havde USA en lovgivning, der omhandlede og blev kaldt "Informationstjenester", der gav mulighed for at skabe innovation og at eksperimentere med internettet, hvilket gjorde, at internetreguleringen var adskilt fra den klassiske teleregulering, man bruger til at regulere de gammeldags telefonselskaber og deres kobberledninger. Denne politik blev cementeret i 1996 af præsident Bill Clinton og Kongressen, da de lavede en lov, der erklærer, at internettet skal være "fri af national- og regional regulering".

Et afgørende punkt, som pressen ikke har skrevet om, er, at Kongressen aldrig gav FCC et mandat til at regulere internettet. Som sådan kan FCC ikke lave netneutralitetsregler, medmindre kongressen giver tilladelse til at de kan gøre det.

Når journalister skriver om netneutralitet i USA, så undlader de også at nævne de syv retssager, der kører ved højesteret i USA mod FCC og deres regler fra 2015. En af sagerne er anlagt af en borgerrettighedsgruppe, der påpeger, at internettet udgør 1/6 af den amerikanske økonomi og er derfor af en sådan afgørende betydning for økonomien, at det udgør et så vigtigt spørgsmål, at det kræver, at Kongressen skal lovgive. De siger, at det ikke tilladt for en telekomregulatoren at bestemme, hvad de vil regulere på så stort et område.

Desuden har co-opfinderen af VOIP sagsøgt FCC med påstanden om, at 2015-reglerne krænker ytringsfriheden for hans VOIP tjeneste. Hans påstand er, at når regeringen tvinger selskaberne til at levere "neutral” trafik på netværket, uanset hvor godt det lyder, så krænker de den amerikanske forfatnings ”First Amendment”, der sikrer, at regeringen ikke kan begrænse ytringsfriheden.

Jeg ved godt, at sensationelle overskrifter kan give klik og sælge aviser. Desværre giver det ikke læserne et retvisende bilede af det, der sker i USA på netneutralitetsområdet. Vi lever i en verden, hvor folk har en tendens til ikke at være opmærksomme på de mange elementer, der er, når man laver teknologi og telepolitik, medmindre nogen hævder, at FCC dræber internettet. Fakta er, at FCC's nye regler styrker gennemsigtigheden og retssikkerheden, ikke det modsatte, som dem, der argumenter for reguleringen fra 2015 påstår. Virkeligheden er, at for dem, der ønsker at have en langsigtet netneutralitetslov, har rammerne aldrig været bedre.

Klumme: Med digitaliseringen følger kompetenceudfordringen

Klumme: Virksomheder skal sadle om for at følge med de stigende mængder data

Klumme: De dårligste til digitalisering lader opskrift på gode it-projekter ligge i skuffen