En række danske medier har viderebragt en række myter om den seneste tiltag fra den amerikanske teleregulator Federal Communications Commission (FCC) der går ud på at genoprette friheden på internettet.

De hævder, at internetudbydere nu vil blokere eller give langsom adgang til internettet. Blokering af tjenester og tjenester, der begrænser udvalgte tjenesters hastighed, var allerede ulovlige, da FCC vedtog sine regler i 2015, og de er stadig ulovlige.

Medierne hævder også, at amerikanske internetudbydere vil opdele internettet i hurtige og langsomme motorveje. Faktum er, at 95 pct. af internettrafikken allerede bliver leveret på hurtige motorveje på nettet kaldet ”Content Deliver Networks” (CDN), som aldrig har været en del af netneutralitetsreguleringen.

Nu hvor man fjerner reglerne fra 2015, betyder det bare, at nystartede virksomheder har mere fleksibilitet når de udfordre giganterne Google, Facebook, Amazon og Apple, der har lobbyet for 2015-reglerne, og det er ikke for at beskytte små virksomheder, de har gjort det. Her er de fakta, forbrugerne bør få indsigt i.

Ændringen genopretter forbrugernes suverænitet

Når medierne taler om, at "nu er ​det frie ​internet dødt", betyder det i praksis, at det er slut med ​​FCC's prisregulering, der favoriserede giganter i Silicon Valley på bekostning af forbrugerne.

De grupper, der står bag netneutralitetsbevægelsen i USA og EU, har store sponsorer bag sig, og de kæmper for de store og profitable internetgiganter på nettet, der kommer fra Silicon Valley.

De aktører har lobbyet for netneutralitet for at sikre billige eller gratis distributionsomkostninger til deres tjenester.

Mere end 70 procent af al internettrafik i USA er i dag videounderholdning fra Netflix, Youtube, Amazon og andre giganter, der ikke betaler noget for omkostningerne til "last mile"-netværket. De foretrækker i stedet, at alle forbrugerne betaler regningen, selvom de aldrig bruger deres tjenester.

Vi har som forbruger ikke alle den samme smag eller ser de samme film. Det er i min verden fuldstændig rimeligt, at underholdningsindhold bør være prissat efter en fleksibel model som vi kender det i alle andre industrier, og at en aktør som Netflix bør betale for al den trafik, de sender rundt på nettet på samme måde, som de betaler postvæsnet, når de sender folk en CD i USA. Med de nye regler i USA, bør bredbåndspriserne falde, og båndbredden blive højere.

Ændringen stimulerer innovationen på nettet

FCC-reglerne fra 2015 gjorde noget, som folk med indsigt i, hvordan et telenetværk fungerer, finder tåbeligt. Det forbød anvendelsen af en række ​​protokoller, der var udviklet og designet til at optimere trafik på nettet.

Man lavede blandt andet et forbud mod "betalt prioritering". Intet land, der har et seriøst ønske om at stimulere innovation, især inden for mobilt- og trådløst internet, ville nægte innovative virksomheder og borgere muligheden for at få adgang til ”next generation”-netværk.

EU har valgt ikke at forbyde disse teknologier, og i lande som Japan og Sydkorea har man også valgt ikke at forbyde det, man forbød i USA i 2015.  

Heldigvis for innovationen er disse regler blevet omstødt i USA. Men i den periode på to år har en række iværksættere valgt at lukke deres virksomheder.

Et startupfirma, der tilbød SMS-tjenester til virksomheder, blev anset som værende et teleselskab og skulle underlægges regulering, som var de et teleselskab og betale de samme afgifter, som teleselskaber skal betale til den lokale "utility commisions". De omkostninger dræbte den lille udbyder af SMS-tjenester.

Et andet firma ønskede at lancere en wifi-tjeneste, så kunderne kunne tage deres fastnetabonnement med på farten. Men reglerne var så komplicerede og stoppede i sidste ende lanceringen.

Desuden blev mange små, regionale og lokale internetudbydere forhindret i at realisere deres udbygningsplaner, fordi bankerne nægtede at yde lån til virksomheder, der stod over for truslen fra FCC om prisregulering. Det viser sig, at de regler, man påstår skulle fremme investeringer og innovation, har gjort det modsatte.

Hvis Europa skal lære noget af det der er sket i USA så er det den skade den form for regulering kan påføre et velfungerende marked. Den erfaring bør man se på i EU, der har store udfordringer, når det kommer til innovation og investeringer i teleinfrastruktur, især inden for avancerede 5G-netværk.

Lige nu ligger EU langt bagefter USA og Asien på 5G-området.

Heldigvis for USA har de indført de nye regler, der sikrer et frit internet, regler som slipper markedskræfterne fri - den frihed sikrer innovation, og den tillader alle typer af teknologiske løsninger kan konkurrere, uden at de skal have en særlig tilladelse fra teleregulatoren. I kølvandet på FCC's beslutning annoncerede et af teleselskaberne i USA, at de lancerer 5G i 5 amerikanske regioner i 2018.

Ændringen genindfører konkurrencelovgivningen

Den nye bekendtgørelse fjerner reguleringsmonopolet fra FCC, og den sikrer, at konkurrencemyndighederne Federal Trade Commission (FTC), som i USA beskytter forbrugerne på langt de fleste andre områder, kan beskytte forbrugerne og friheden på nettet alene eller i samarbejde med Justitsministeriet og Statsadvokaten.

FTC og FCC har allerede lavet en hensigtserklæring, hvor de beskriver samarbejdet, der skal sikre, at bestemmelserne om gennemsigtighed håndhæves, og at det beskytter forbrugerne, og dem der udvikler løsninger på nettet.

I 2015 var der således kun én politimand på banen til at beskytte forbrugerne, og det var FCC. Nu er der fire politimænd, der kan agere alene eller sammen med de andre. Fra et EU-perspektiv er det, man gør i USA, det samme som at beskytte forbrugerne ved at give Margrethe Vestager ansvaret for at regulere internetudbydere på dette område. Bare spørg Google, der fik en bøde af EU på 2,42 mia. EUR (18,5 mia. DKK), om konkurrencelovgivningen og Margrethe Vestager har været effektiv.

Desuden skal man være opmærksom på, at FCC som udgangspunkt ifølge amerikansk lovgivning ikke kan sikre forbrugerne økonomisk kompensation, det kan FTC, og det har de altid gjort på mange områder. Det var dem, der tvang VW til at betale forbrugerne 11,6 mia. Dollars (73 mia DKK) i "Dieselgate"-sagen , en del af en større sag, der har kostet VW 20 milliarder dollar (126 milliarder DKK).

Hvad kan EU og Danmark lære af, hvad der sker i USA?

Truslen mod det fri internet er ikke teleselskaber, der bygger og driver netværk, men regeringer, der ønsker at øge kontrollen med borgerne. En gennemgang af klager over blokering og begrænsning af internettrafik rundt om i verden viser, at det er regeringer, der censurerer internettet, ikke de internetudbydere, der har et økonomisk incitament til at maksimere antallet af kunder og indholdet, de ser.

I det danske folketing er der politikere, der hævder, at en sådan detaljeret overvågning af borgerne er i strid med EF domstolens dom fra december 2016. Jeg mener at borgerne i Europa bør være bekymrede over ethvert statsligt organ, der hævder, at de med øget overvågning og ekstra beføjelser uden om domstolene kan beskytte et frit internet.

Lad os være ærlige. Ud over privatlivets fred, er danskere og europæere også bekymrede over økonomien, væksten og konkurrenceevnen. EU's netneutralitetsregler skaber usikkerhed i relation til 5G, IoT og de øvrige specialiserede og avancerede tjenester vi kommer til at bruge i fremtiden.

Når myndigheder i EU erklærer, at reglerne ikke udgør nogen trussel for investeringer og innovation så er det ikke sandt. Reglerne i EU giver, lovgiverne mulighed for at ændre deres holdning (fra sag til sag). Det, der er tilladt den ene dag for en virksomhed, kan være forbudt den næste dag for en anden virksomhed, og tolkningen kan variere fra land til land i EU, og det på trods af, at myndighederne ikke har kunnet påvise, at forbrugernes ret er blevet krænket.

En lignende usikkerhed har der været i USA, siden man indførte reglerne i 2015. I USA oplevede man et fald i investeringerne i netværk med 5 procent, og en effekt af det var tabet af omkring 75.000 velbetalte job.

Fem år før EU-reglerne trådte i kraft, havde Danmark verdens mest succesfulde netneutralitetsregler. De var samlet under ”Netneutralitetsforum”, der er multistakeholdermodel med en frivillig adfærdskodeks, som internetudbyderne fulgte. Min forskning på Aaborg Universitet har dokumenteret, at den model havde en positiv effekt på investeringer og innovationen blandt dem, der laver mobiltjenester i Danmark.

I dag er Danmark Europas førende digitale nation i henhold til EU's digitale scorecard, ikke fordi der er stærk regulering, men på grund af en 20-årig konsensus politik. I Danmark har man lade markedet fungere samtidig med at man har haft et fælles mål om at digitalisere vort samfund.

Klumme: Netneutralitet - hvad sker der rent faktisk i USA?

Klumme: Med digitaliseringen følger kompetenceudfordringen

Klumme: Virksomheder skal sadle om for at følge med de stigende mængder data