International e-sportfinale vender tilbage til Odense

Verdens største Counter Strike-turnering afholder igen i år finalen i Odense. 1 mio. dollar er på højkant i præmiepuljen.
Der var tusindvis af tilskuere til sidste års ESL-finale i Odense. | Foto: Energi Fyn
Der var tusindvis af tilskuere til sidste års ESL-finale i Odense. | Foto: Energi Fyn

20.000 tilskuere overværede sidste år sæsonfinalen, da verdens bedste Counter Strike-hold duellerede om titlen i sæsonfinalen af ESL’s Pro League CS:GO i Odense.

Det scenarie kan meget vel gentage sig. Igen i år lægger den fynske by nemlig lokation til, når finalen skal afvikles. Under navnet Odincon skal Odense Sport & Event afholde en stor esportfestival i 2018 og 2019, fremgår det af en pressemeddelelse fra arrangøren.

"Vi er virkelig glade for at skulle drive og udvikle Odincon de kommende år. Interessen for esport er eksploderet de seneste år, og sidste år så vi en masse af det potentiale, som en esportsfestival har."

"Vi er sikre på, at der stadig er masser af udviklingspotentiale for Odincon, og vores ambition er, at esportsfestivalen bliver endnu bedre og større end sidste år," udtaler Enrico Augustinus, direktør i Odense Sport & Event, i meddelelsen.

Udover sæsonfinalen i ESL-turnerigen, hvor 16 af de bedste Counter Strike-hold i verden kæmper om en præmiepulje på 1 mio. dollar, vil Odincon-arrangementet bestå af en LAN-turnering, hvor deltagerne skal kæmpe i de største esportsdicipliner, en expo med gamingudstyr samt en esportskonference. Målet er at tiltrække 30.000 dagsgæster.

"Vi har i Odense besluttet, at vi vil være store inden for esport. Det vil vi, fordi det er en sport i hastig vækst, og med en målgruppe som er meget interessant for vores teknologiklynger," udtaler Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel i meddelelsen og fortsætter:

"Så samtidig med, at vi med Odincon skaber en stor fest, får vi teknologinteresserede esportfans til at mødes med Odenses virksomheder inden for robotteknologi, droner og it med det formål at rekruttere kvalificeret arbejdskraft."

Esportfestivalen bliver afholdt i december.

50 procent dyrere: Stor ekstraregning for e-sport i Odense 

Energi Fyns fiberkabler holdt til gamingkonkurrence

Fynsk erhvervsliv øjner muligheder i stort esport-event 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også