50 procent dyrere: Stor ekstraregning for e-sport i Odense

ESL Pro League-finalerne i Odense i december skulle have kostet 3,5 mio. kr. Regningen blev 50 procent dyrere.
Foto: Energi Fyn
Foto: Energi Fyn
Kilde: DR

En stor e-sport-turnering, der skulle brande Odense og sætte gang i væksten i byens robotvirksomheder, viser sig nu at have kostet kommunen langt mere end først beregnet.

Hvor kommunen havde afsat 3,5 million kroner til det første af tre år med ESL Pro League i Odense, viser regningen sig nu at løbe op i over 5,1 millioner kroner.
Det viser en aktindsigt, som DR Fyn har fået.

Det var nemlig ikke alle, der fra begyndelsen troede lige så meget på en arena fyldt med verdens bedste computerspillere i Counter Strike som Odense Kommune, og det lykkedes aldrig at finde de private investorer, der skulle løfte projektet og sikre en fuldt besat e-sports-udstilling og en stor amatørturnering - et såkaldt LAN-party - omkring den store professionelle turnering.

"Det er rigtig ærgerligt," siger Michael Bruhn Frederiksen, chef for strategi og transformation i Odense Kommune, til DR Fyn.

Private partnere hoppede fra

Det var ellers netop festivalstemning, en stor expo-udstilling og amatørturnering, der var Odenses bud på, hvordan byen kunne skille sig ud som vært for den professionelle turnering.

Men i forsommeren stod det klart, at de private firmaer, kommunen forhandlede med, alligevel ikke ville arrangere den del af projektet.

De private partnere havde ekspertise inden for at arrangere LAN-party (en amatør-turnering) og salg af stande til en stor udstilling, som kommunen ville skabe ved siden af den professionelle turnering. Men de sprang fra, et halvt år før ESL slog dørene op for tusinder af e-sports-fans i Odense.

"Vi havde regnet med betydelige indtægter derfra, men det lykkedes os ikke at få det konsortium på plads, og derfor fik kommunen selv en langt større rolle i det, end vi havde forestillet os, og vi fik ikke de indtægter derfra, som vi havde budgetteret med," erkender Michael Bruhn Frederiksen over for DR Fyn.

Han mener ikke, det havde været bedre at aflyse Expo og Lan-party, til trods for at det allerede i efteråret stod klart, at det ville komme til at koste Odense Kommune dyrt.

"Det hjælper ikke at droppe noget, som man havde regnet med nogle indtægter på. Det får man stadig ondt i økonomien af. Det var en afvejning, og vi valgte at holde fast og tro på, at vi alligevel kunne få kvalitet i arrangementet, og det kunne syne af noget," siger Michael Bruhn Frederiksen til DR Fyn.

(Dette er en citathistorie fra DR distribueret af Ritzau)

Energi Fyns fiberkabler holdt til gamingkonkurrence 

Fynsk erhvervsliv øjner muligheder i stort esport-event 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også