Klumme: Grib muligheden for positiv forandring i 2023

Verden er under en markant transformation. Stigende uvished over udviklingen i samfundsøkonomien har præget 2022. Derfor skal toplederen have fokus på positiv forandring i 2023, skriver Mads Troelsgaard.
Mads Troelsgaard, CEO, SynergyXR | Foto: Synergyxr / Pr
Mads Troelsgaard, CEO, SynergyXR | Foto: Synergyxr / Pr
Af Mads Troelsgaard, CEO, SynergyXR

2022 har været et år med markante forandringer i samfundsøkonomien. Forandringerne ramte andre industrier og brancher, før de ramte tech og It-verdenen. Men tag ikke fejl, for vi mærker også dønningerne. 

Dønninger som har flyttet vores fokus som it- og tech-topledere fra optimisme til realisme og til mere fokus på tid, ressourcer og forretningen i 2023. 

Vi må dog ikke glemme også at have fokus på forandring i sig selv. 

Change management er ikke kun damage control

For tech og it-branchen er evig forandring præmissen. Alligevel stejler organisationen, da der sjældent er forståelse for den. På samme tid frygter lederne det change management, der skal til for at gennemføre den. 

Men kære topledere; det handler ikke kun om damage control. Det er en mulighed for positiv forandring.

Samfundskonsensus er lige nu, at ’tiderne skifter’. Det betyder, at forståelsen for forandring er større, og at vi netop nu har en unik mulighed for at lede forandring mod en ny forretningsmodel – med fokus på positiv forandring via investeringer. 

Tiden er nu til de rette investeringer

Så selv om det måske er kontraintuitivt, er tiden oplagt til de rette investeringer. Det vil sige investeringer i virksomhedens digitale fremtid med udgangspunkt i et såkaldt Digital First-mindset. 

Et Digital-First mindset betyder, at man gearer sin virksomhed til vækst ifølge forretningsgiganter som Forbes og Salesforce. 

Det betyder også, at man prioriterer at digitalisere sine processer og sin drift. Men mest af alt betyder det, at omfavne den teknologiske udvikling, så virksomheden sikres et langt hyldeliv. 

Kast dig over metaverset i 2023

Det bedste eksempel på dette er måske virksomheden Stibo, som siden sin grundlæggelse i Aarhus i 1794, har gjort en dyd ud af at kultivere innovation og omfavne nytænkning samt at investere i moderne teknologi. 

Den har overlevet både tiden, trends og terminale katastrofer gennem årene, fordi den altid har haft forandring som sin præmis og sit fokus. Og senest har de kastet sig over metaverset, som nogen af de første. 

Så min opfordring til topledere er: Vær mere som Stibo, og gør blandt andet det næstmest vigtige ord i 2022 (metaverset) til det vigtigste ord for din virksomhed næste år. Så får du positiv forandring i 2023.

Klumme: Det skal give mening at gå på arbejde

Klumme: Det voksende freelancemarked udfordrer lovgivningen

Klumme: Digital omstilling handler ikke kun om teknik

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også