Det store forbillede for mange CEO’s har længe været succesfulde Google, og det har skabt undren og udfordret vores klassiske danske kassetænkning, at de typisk har bemandet organisationen med 40-50 pct freelancere (lige nu 53pct).

Hvad er det med de der freelancere, og hvilke trends ser vi?

Antallet af mennesker, der definerer sig selv som freelancere, er hastigt stigende. Ifølge forskellige statistikker arbejder mellem en tredjedel og halvdelen af den samlede globale arbejdsstyrke i dag indenfor det, vi kan kalde ”The Gig Economy”.

Det inkluderer alle former for uafhængige arbejdere som f.eks. Uber-chauffører og Wolt bude, men også højtuddannede og højt specialiserede som eksempelvis it-specialister, mediefolk eller proces-eksperter.

Hvis vi skal læne os op af en statistik lavet af Business Insider, så er ca. 62 pct af alle freelancejobs i USA teknologijobs. Dette tal må vi nok antage er meget lig, hvad vi ser i Europa.

Hvorimod vi især i Asien må formode, at en langt større andel af den samlede pulje af freelancere har jobs udenfor teknologi og it. Her er det måske nærmere en fjerdedel, der arbejder indenfor teknologi. Dog er volumen i Asien ret stor, hvorfor antallet af it- og teknologifreelancere er anseligt.

De unge fravælger en fast ansættelse

Vi har de fleste valide tal om det amerikanske marked. Og ofte ser vi også, at de trends, der hersker her, spreder sig til Europa med et par års forsinkelse. Så jeg vil tillade mig at betragte udviklingen i USA som et udtryk for en global udvikling eller i hvert fald som en amerikansk og europæisk udvikling.

Status i USA er lige nu, at der estimeret er knapt 58 mio. freelancere, og der forventes en vækst i de kommende 4-5 år, der betyder, at i løbet af 2027 vil over halvdelen af den samlede amerikanske arbejdsstyrke være freelancere.

Endvidere ser det her ud som om, at de helt unge, 18 – 23 årige, oftere (nemlig 53 pct) vælger en karrierevej som selvstændig frem for en fast ansættelse.

Små og mellemstore virksomheder bruger også freelancere

En analyse foretaget af LinkedIn viser samtidig at, hvor det tidligere ofte var de store virksomheder, der gjorde brug af freelancere, har der været en tydelig trend imod, at små og mellemstore virksomheder har taget freelancerne til sig i hastigt stigende grad.

70 pct af små og mellemstore virksomheder i USA har anvendt freelancere og af disse siger 83 pct, at freelancere har haft signifikant indflydelse på virksomhedens succes. Dette skyldes formentlig flere ting, men særligt to væsentlige bevæggrunde:

For det første, at behovet for at få adgang til en høj grad af specialiseret viden, som kan købes direkte på markedet, uden at virksomheden skal investere og bruge tid på at skabe denne viden selv.

For det andet, at arbejdsudbuddet for eksperter har været præget af, at flere ønsker at gå freelancevejen, så der har simpelthen været flere freelancekandidater end kandidater med ønske om fastansættelse.

Så alt i alt en global trend med en øget efterspørgsel efter fleksible og kompetente ressourcer. Og samtidigt et tydeligt ønske fra eksperterne om at være ”egen chef” og leve med en fleksibilitet, som kan være luksus, når man f.eks. bygger familie.

Freelancere udfordrer lovgivningen

Tillad mig at bringe mit eget synspunkt i halen af ovenstående. Status og udviklingen på freelanceområdet efterlader os nemlig med tre store politiske udfordringer:

• Hvordan sikrer vi os, at blue-collar delen af freelancerne (de lavest lønnede og dårligst uddannede) ikke bliver ofre for urimeligt ringe betingelser, UDEN at ødelægge vilkårene for de godt betalte eksperter?
• Hvordan regulerer vi en tydelig arbejdslovgivning og skattelovgivning på området, så arbejdsgiver og freelancer ikke er i tvivl om regler og krav i samarbejdet?
• Hvordan sikrer vi os klare forventninger til rollen som formidler af fleksibel arbejdskraft (vikarbureauet, agenten eller ”the man in the middle”), så de ikke kommer i klemme med urimelige krav fra kunde eller freelancer?

Lige nu lever vi med et fortidslevn af en lovgivning, og det er meget vanskeligt at navigere i for alle parter. I afgørelsen af, om du er freelancer eller fastansat A-skatteyder, vurderer man for eksempel ud fra, om du har et reklameskilt på døren, eget værktøj eller elever. Det er til at dø af grin over.