ITWatch

Klumme: Gør karriere med metaverset som makker

At Mark Zuckerberg og Meta for nyligt annoncerede massefyringer betyder ikke, at metavers-boblen nu er brast. For metaverset er her allerede, og flere og flere virksomheder omfavner potentialet. Det betyder, at du har mulighed for at gøre karriere med metaverset som makker, skriver Mads Troelsgaard.

Mads Troelsgaard, medstifter og adm. direktør i SynergyXR. | Foto: SynergyXR / PR

På samme måde som internettet blev en fast del af alle danske virksomheder for cirka 25 år siden, og på samme måde som sociale medier blev et must for langt de fleste virksomheder for godt 15 år siden med Facebook, så er tredje bølge allerede i gang med metaverset som den næste store teknologirevolution.

Ved de to første bølger blev evnen til at omfavne, mestre og/eller lukrere på den nye teknologi helt afgørende for, hvordan langt de fleste virksomheder blev i stand til at styrke sin position i markedet. På samme måde bliver kompetencerne til at arbejde med metavers-teknologi afgørende for manges karrierer.

Metaverset er ikke kun for tech-virksomheder

Selv om nogle vil mene, at det kan være træls, at vi nu igen skal lære noget nyt igen, igen. Så mener jeg, at det er ganske positivt, at vi nu skal til omfavne og måske mestre denne tredje bølge inden for internetteknologi.

For udover at være det næste naturlige skridt i en livslang læringsproces, så er det også en mulighed for dygtige folk at differentiere sig markant – inden for næsten enhver industri. Darwins ’Adapt or die’-princip gælder nemlig ikke kun for dyr eller virksomheder – det gælder også for os professionelle.

Så hvis du ligesom virksomhederne søger at omfavne og mestre metavers-teknologier, har du altså i dag en stor mulighed for at styrke din karriere for fremtiden inden for stort set alle industrier.

Og jeg mener virkelig alle industrier. For det er en fejl at tro, at metaverset kun er for tech-virksomheder eller it-folk eller for os metavers-nørder i startup-miljøet.

Hvis du ligesom virksomhederne søger at omfavne og mestre metavers-teknologier, har du altså i dag en stor mulighed for at styrke din karriere for fremtiden inden for stort set alle industrier.

Mads Troelsgaard, medstifter og adm. direktør i SynergyXR

Metaverset er et konkurrenceparameter

Ligesom internettet og sociale medier er metaverset nemlig noget, som allerede nu er ved at være et konkurrenceparameter for selv de mest konventionelle industrier fra minedrift til æggeproduktion.

Blandt de bedste eksempler på dette har vi faktisk nogle af Danmarks mest anerkendte virksomheder som FLSmidth, Grundfos, Sonova, Novozymes og Alfa Laval. Virksomheder fra fem forskellige og mere-eller-mindre konventionelle industrier, som alle har omfavnet metaversets potentiale.

Kort sagt - hvis du også omfavner metaverset, og gør teknologierne og kompetencerne bag det til din styrke, så kan du gøre en stor karriere med metaverset som makker.

Klumme: Det ultimative mål er at skabe et positivt klimaaftryk

Klumme: Digital læring kan meget – men ikke det hele

Klumme: Den danske samarbejdskultur gavner erhvervslivet


Mere fra ITWatch

Mærsk dropper blockchain-platformen Tradelens

Der kommer ikke til at blive videreudviklet på den digitale platform Tradelens, som Mærsk har stiftet i samarbejde med IBM. Platformen lukker ved udgangen af første kvartal 2023 på grund af manglende opbakning.

Redaktør: Lippert rydder ud blandt bløde svenskere

Ledelsesrokaden i Globalconnect er en hård omgang for de svenske topchefer i det nordiske selskab. Den bløde stil passer formentlig ikke ind i det dansk-ledede selskab, vurderer redaktør for svensk telemedie.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs