Det er en tudsegammel vittighed: Der findes to slags mennesker… Dem der opdeler mennesker i to slags, og dem der ikke gør.

Det er selvfølgelig sjovt, fordi vi alle ved, at mennesker er komplicerede, og fordi kategorisering er disrespektfuldt overfor kompleksiteten i det gode match og den mangfoldighed af egenskaber, som mennesker indeholder, og den kontekst de indgår i.

Men skulle det alligevel være, og var jeg tvunget til at opdele mennesker i to kategorier, så ville jeg vælge at fokusere på, om de var passionerede eller ej.

Når vi ansætter medarbejdere professionelt, ser vi på relevant brancheerfaring, faglig kunnen, kognitive evner, personlighed, og professionel adfærd. Vi tager referencer og interviewer i flere omgange med forskellige nøglepersoner og evaluerer kollektivt.

Vi kræver bevis for uddannelse, kørekort, ren straffeattest og eventuelt børneattest. Det er omfangsrigt og krævende at finde den rette, hvis man ønsker høj forudsigelighed for succes, men det er det hele værd.

Fejlansættelser er dyre, fordi vi skal betale løn under afskedigelsen, men inden da bruger vi tid på at rette op, er ueffektive i hele perioden og pådrager organisationen forsinkelse, uro og dårligt arbejdsklima.

Det er naturligvis afhængigt af, hvordan man gør det op, men de fleste er enige om, at en fejlansættelse hurtigt i kroner og ører kan koste en årsløn i direkte og indirekte kroner.

Men der er situationer, hvor vi ikke har tid eller mulighed for at agere professionelt og optimalt. Hvor vi er tvunget til at reducere til tommelfingerregler, og hvor den erfarne leder kan være nødt til alene at læne sig op ad sin mavefornemmelse.

Så hvad fokuserer du på, hvis du er tvunget til at vælge det vigtigste værktøj i værktøjskassen? Jeg vil sige passion. Begejstring. Lys i øjnene og busket hale. Engagement. Ejerskabsfølelse. Tjenersind. Faglig nysgerrighed. Arbejdslyst – altså passion.

Passionen kan du oftest kun finde i relation til opgaven. Alle mennesker kan finde passionen frem på et eller andet område. Alle mennesker er fantastiske, dejlige, har evner, talenter og potentiale. Men kun på den rette hylde.

Derfor anbefaler jeg, at du leder efter passionen, når du står i en tidspresset ansættelse. Det gør du ved at lægge vægt på at beskrive de attributter, du kender: opgaven, virksomheden, kollegaerne, byrdens omfang, vilkårene.

Det er ting, du kender på rygraden, så du kan bruge din opmærksomhed i interviewet på at reflektere over kandidatens reaktioner på dine budskaber.

De vil forhåbentligt afsløre deres inderste hjerte, og hvis det er et bare nogenlunde ordentligt menneske, kan I sammen afsøge, om samarbejdet vil blive godt.

Så hvis jeg skulle rådgive mit yngre jeg, så ville jeg skrive ovenstående. Det ville have sparet mig for rigtigt mange unødvendige udgifter, og jeg håber, at du finder det nyttigt i dine nødsituationer.

Klumme: ”Det må simpelthen være løgn”

Klumme: Digitale kompetencer er nødvendige for os alle

Klumme: Huskede du at holde sommerferie?