Klumme: Her er de vigtigste dagsordener på verdens største mobilmesse

Årets udgave af Mobile World Congress står for døren. Omdrejningspunktet vil atter blive 5G, men spørgsmålet om Huawei vil stjæle sin del af opmærksomheden, skriver teleanalytiker John Strand i denne klumme.
Vodafonas topchef Nick Read og Mats Granrud, der topchef for GSMA, er med til at skyde årets MWC i gang i Barcelona. | Foto: LLuis Gene/AFP/Ritzau Scanpix
Vodafonas topchef Nick Read og Mats Granrud, der topchef for GSMA, er med til at skyde årets MWC i gang i Barcelona. | Foto: LLuis Gene/AFP/Ritzau Scanpix
John Strand, teleanalytiker, Strand Consult

De sidste 15 år har Strand Consult lave previews af Mobile World Congress. Året 2019 vil blive et meget anderledes år, end det har været før.

På det tidspunkt sidste sommer, hvor GSMA planlagde konferencen og kinesiske Huawei købte tons of reklameplads på det store areal, som udgør rammerne for en af verdens største konferencer, havde ingen overvejet, hvordan Huawei ville få den globale opmærksomhed, som de har fået de sidste måneder.  

Verdens største

Mobile World Congres startede for 32 år siden i Cannes som en mindre og meget hyggelig konference.

Det var den gang, man efter dagens program mødtes i baren på Hotel Majestic, fik en drink og talte om løst og fast.

I dag er MWC vokset sig gigantisk og det er blevet et event, der tiltrækker 107.000 mennesker, 2400 udstillere fra hele verden.

Mobilprodukter er gået fra at være noget for de få, til at være noget for de mange, industrien har udviklet sig, og mange af produkterne er blevet en comodity – prisen på at købe og bruge disse produkter har været med til at ændre verden.

Frem til for få år siden lå konferencen tidligere i februar, men på grund af et stigende antal kinesiske deltagere, valgte GSMA at flytte konferencen, således at de ikke lå midt i det kinesiske nytår.

Lad os være ærlige, 2019 har ikke været et 'godt nytår' for mange af de kinesere, som kommer til Barcelona i år. Mange af dem havde nok forventet, at 2019 skulle være endnu et år, hvor de skulle vise, hvordan de langsomt men sikkert tager en større og større del af den industrielle kage.  

Da GSMA lavede programmet, havde man tilrettelagt en fest, der skulle have fokus på 5G og den nytteværdi, som mobilteknologier giver det moderne samfund.

Programmet er ikke skabt med udgangspunkt i et ønske om at hype 5G, for folk, der har været i denne industri i mange år, husker stadig den negative effekt, som hypen om 3G i perioden omkring år 2000 resulterede i.

Lad os være ærlige, GSMA havde alle de rette intentioner og inviterede en masse spændende mennesker til Barcelona med det ene formål at vise og fortælle, at 5G er en realitet, og at 5G inden udgangen af 2019 vil være lanceret i over 50 lande.

Fokus på politik

For GSMA skulle 2019 være året, hvor der skulle være mindre fokus på det politiske, og hvor nytteværdierne skulle frem i lyset.

Nu er det sådan, at vi lever i en ny tid og på trods af, at årets program har mindre fokus på det politiske og regulatoriske og mere fokus på nytteværdien af mobilteknologierne, så vil 2019 nok blive det år i Mobile World Congress' historie, hvor der kommer mest fokus på det politiske og regulatoriske.

Vi lever i en tid, hvor mange politikere og politiske projekter har fejlet. Europa er ved at falde fra hinanden, de politikere, som anbefalede englænderne at stemme for brexit, er løbet fra deres ansvar, og befolkninger over hele verden er træt af klassiske politikere, der ikke kan få tingene til at ske.

I dag får Trump mere medie- og politisk opmærksomhed i Europa, end det kommende EU-valg og det på trods af, at EU står foran nogle gigantiske udfordringer.

Trump er en gave til inkomptente politikere og dovne journalister i Europa, det er nemmere at tale om hans tweet end at forholde sig til de resultater, manden skaber, og de udfordringer, Europa har.

Mere end 100.000 er klar

Konferencen bliver igen i år åbnet af Mats Granrud Director General for GSMA. I år vil manden, der kommer fra Sverige, som er landet, hvor konsensus er en af de mest naturlige ting, forsøge at skabe konsensus.

På den ene side skal han sende et klart signal, om at industrien fortjener bedre rammevilkår, på den anden side skal han forsvare de store investeringer, som nogle af hans medlemmer har lavet i kinesisk udstyr.

På den anden side så skal han også repræsentere de operatører, der ikke benytter kinesisk udstyr og de producenter, som konkurrerer med kineserne.

Vi forventer, at han vil fortælle, at udfordringerne omkring Huawei vil forsinke 5G-udrulningen i Europa, vi forventer ikke, at han vil fortælle, at amerikanerne, der ikke benytter kinesisk udstyr, klarer sig fint og er halvandet år foran Europa i relation til 5G, og det uden at bruge kinesisk udstyr.

På Mobile World Congress vil bulgarskfødte Mariya Gabriel, der er den nuværende europæiske kommissær for digital økonomi, tale om AI Innovation, etik og forskellighed.

Vi forventer, hun vil fortælle, at der er behov for stigende politisk indblanding og regulering. Vi forventer ikke, at hun vil fortælle, hvordan EUs overregulering har skadet investeringerne og innovationen i Europa.

Til dem, der planlægger at lytte til hende, kan vi kun anbefale, at de læser denne note, som jeg skrev for et par måneder siden: Asia, Africa and Latin America should learn from Europe’s mistakes. Ideology-based telecom regulation turned the EU from a world leader in telecommunications to a world loser.

De vrede mænd

Industriens vrede mænd vil også være til stede. Planen fra GSMA’s side var nok, at Stephane Richard fra Orange, José María Álvarez-Pallete López fra Telefonica, Nick Read fra Vodafone samt Mike Fries fra Liberty Global skulle fortælle, hvilken fantastisk fremtid, 5G vil levere.

Planen var nok, at de skulle fortælle, at 5G kommer hurtigere end 4G gjorde, og at 4G kom hurtigere end 3G, som kom hurtigere end 2G.

Lad os være ærlige, de herrer vil nok komme med en række præsentationer, hvor de vil angribe specielt det europæiske politiske system og fortælle, at inkompetente politikere hyper 5G samtidig med, at de bremser investeringerne og innovationen i Europa.

Jeg ser meget frem til disse præsentationer, og de herrer vil nok være med til at få sat fokus på det politiske på en måde, som vi ikke har set det før.

En af de andre talere, som bliver spændende at høre, er 'den roterende' formand fra Huawei Guo Ping. Jeg forventer, at han nok vil tage den helt store rundtur på scenen.

Han vil nok komme med et massivt angreb på USA og påstå, at det, der har ramt Huawei, er industripolitik, som tager udgangspunkt i en misundelse, over at kinesere er dygtige og innovative.

Lad os være ærlige, kineserne er dygtige, omvendt er den debat, der følger med debatten om Huawei, vigtig, det er en debat, som har kørt i det skjulte i mange år, men som lige nu kommer frem i lyset.

Spotlys på Huawei

Jeg forventer, at Guo Pings præsentation vil være en hyldest til Kina og kinesisk innovation, jeg forventer ikke, at Guo Ping vil fortælle, at han kommer fra et land, der er et totalitært system, som ser stort på menneskerettigheder.

Vi taler om et land, der ikke tog afstand til det saudiske mord på en stakkels journalist i Tyrkiet – i Kina spiser man hunde og har et ret afslappet forhold til menneskerettigheder.  

Vi har hos Strand Consult lavet to research-noter, der giver god indsigt i Huawei-historien. Den ene finder du her: The story behind the Huawei story.

I den fortæller vi hele baggrunden for det, du kan læse om i internationale medier. Meget enkelt skal man stille spørgsmålet, om den kinesiske regering kan spionere på verdens befolkning, og det svar er meget klart JA.

Når man svarer 'ja', er det udstyr, der findes i mobilnettene, en af mange værktøjer, der kan bruges til at gøre det. Det er det, vi skriver om her: The debate about network security is more complex than Huawei.

Meget enkelt kan man sige, at hvis kineserne vil spionere på nationer, nationale institutioner og virksomheder, så kan de bruge alt fra telenetværk, over de telefoner, til de computere og de ting, vi kobler på nettet, til de apps og internettjenester, vi benytter på vores telefon, til at spionere på os.

Hvis Huawei er et problem, så er virksomheder som Lenovo, der leverer de PC'er og servere, som vi bruger til at behandle og opbevare data også et problem. Rent faktisk vil mange af de IOT-enheder, vi køber og bruger, skabe seriøse udfordringer i fremtiden.  

Lad mig sige det meget enkelt, det er ikke teleindustrien, der skal træffe afgørelser, hvordan vi ser på kritisk infrastruktur. Det er det politiske system, og de beslutninger skal tages på et oplyst grundlag.

Lige nu skaber det politiske system i Europa så meget forvirring, at det helt sikkert har en negativ indflydelse på investeringer og udrulningen af 5G.

Tætpakket program

MWC vil igen i år levere så meget viden, at et menneske ikke kan nå at fordøje det.

Når vi ser bort fra det politiske og regulatoriske, bliver der i år masser af mulighed for at få inspiration på MWC.

Mængden af spændende præsentationer er imponerende, og vi tror, at den stigende regulering i relation til GDPS, netneutralitet etc. vil indgå i mange af præsentationerne.

En af de præsentationer, jeg ser frem til, er den, som min gamle ven Ralph Simon vil lede, På den vil Cher Wang fra HTC, Anjali Sud fra Vimeo samt Sir Lucian Grainge fra Universal Music Group tale om disruption i underholdningsindustrien, der i markant grad er gået over til at bruge mobilenetværk og -enheder.

Disse åbner for muligheder for nye disruptive aktører og forretningsmodeller, der i høj grad er skalerbare. 

Jeg ser frem til det foredrag, og det bliver spændende at høre, om talerne vil tale om, hvordan EU’s nye rettighedshaverdirektiv kommer til at påvirke industrien og de tre meget forskellige talere.

Et er sikkert, og det er, at Ralph Simon har en unik indsigt, som gør, at han kan stille alle de rigtige spørgsmål.

Jeg ser også frem til Women4Tech Summit, som ligger på den sidste dag. Lad os være ærlige, i den industri, hvor halvdelen af kunderne er kvinder, har vi ikke mange kvindelige ledere.

Vi har brug for at få sat fokus på disse udfordringer, og vi har brug for kvindelige rollemodeller, der kan tiltrække kvinder til de naturvidenskabelige fag.

Der er mangel på kvinder i teknologibranchen, og vi gør her ikke nok for at stimulere antallet af kvinder.  

Status på 5G

Mobile World Congress 2019 bliver en unik mulighed for at få indsigt i og for at give et reality check på 5G.

Jeg håber, at folk vil få en indsigt, der gør, at de forstår, at det udstyr, som operatørerne har, kører 2G, 3G, 4G og 5G.

Det betyder, at en stor del af det udstyr, som mobiloperatørerne har købt fra Huawei, Nokia og Ericsson de senere år, nemt kan opgraderes til 5G.

Det er vigtigt at forstå, at mobiloperatørerne ikke har et 2G-net, et 3G net, et 4G-net og et 5G-net – de har et netværk, som kører 2-/3-/4- og 5G.

Vi taler om, at de netværk, som du kan se med det blotte øje med en kombination af en softwareopgradering og mindre hardwareopgraderinger, kan laves om, så de også kører 5G.

Det er en viden, som politikerne burde have, og det er en del af den viden, som bør inddrages i debatten om 5G og sikkerhed, hvis den skal være seriøs.

Fakta er, at man ikke kan skelne mellem 4G og 5G på samme måde, som man skelner mellem en Mercedes og en BMW eller mellem benzin- og dieselbiler.

De to teknologier er en del af det samme og samtidig overlappende standarder (IMTS-2000, IMT-Advanced og IMT-2020 etc.).

Rent praktisk vil kunder, der benytter enheder, der er koblet på internettet, i fremtiden benytte 4G, 5G, NB-IOT samt Wi-Fi.

Vi har beskrevet den udvikling i denne note: American consumers are already buying 5G products and services while the EU falls further behind on networks and innovation

Erfaringerne skræmmer

Vi håber, at når ugen er ovre, så kan der komme mere fokus på behovet for konsolidering samt en mere investerings- og innovationsvenlig politik.

Der er i dag for meget regulering i denne verden, der har til hensigt at se godt ud på papiret og at få myndighederne til at tage sig godt ud.

Erfaringerne fra år 2000 skræmmer stadig mange, og behovet for ansvarlige politikere har aldrig været større, end det er nu.

På trods af de mange udfordringer så vil MWC 2019 blive en fest. Vi vil høre, hvordan 5G vil skabe "fibre in the air", og hvordan FTTX-leverandørerne vil forlænge deres fiber med 5G.

Vi vil høre om alle de spændende muligheder, der er, når det kommer til IOT og AI. Vi vil også høre om behovet for mere sikkerhed og mere transparens.

Jo, der bliver masser af føde til de hjerner, som elsker at blive stimuleret intellektuelt.  

Mobile Worlds Congress er en unik mulighed for at få indsigt i, hvad der sker rundt om i verden. Langt de fleste vil komme hjem fra Barcelona mere forvirret, end da de kom.

Det er en del af MWC-oplevelsen, og det er en af årsagerne, til at vi tager til Barcelona år efter år.  

Klumme: Opråb til danske SMV'er: Tag nu ansvar for digitaliseringen 

Klumme: Citrix kan få it-specialister fra hele verden, hvis de bare vil betale dansk løn

Klumme: Danmark bliver fattigere uden udenlandsk arbejdskraft 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også