En gennemsnitlig dansk it-medarbejder med højeste kvalifikationsniveau tjener ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik 659.556 kroner om året. Inklusiv pension.

Det er helt præcis 232.570 kroner og 94 øre mere end det beløb, danske virksomheder i dag skal være villige til at betale en udenlandsk medarbejder for at få lov til at hente vedkommende til Danmark under den såkaldte beløbsordning. Og så følger der ikke et eneste ekstra krav med.

Så hvis danske virksomheder frygter at mangle kvalificerede it-specialister i fremtiden, kan de allerede i dag uden problemer kigge mod udlandet, hvis de er villige til at leve op til ét eneste krav: At de betaler danske lønninger.

Og hvorfor er det så værd at understrege? Det er det, fordi Citrix Danmarks landechef, Anette Vainer, forleden efter eget udsagn "tog bladet fra munden" og begræd, at det ikke lykkedes regeringen at få opbakning til at åbne endnu mere op for udenlandsk arbejdskraft.

Det gjorde hun med henvisning til, at danske virksomheder i 2030 kan se frem til at mangle 19.000 kvalificerede it-specialister ifølge Erhvervsministeriet. Og når regeringen ikke kunne få flertal for sit forslag om at lette adgangen til at hente udenlandsk arbejdskraft – hvor en sænkelse beløbsordningens lønkrav var hjørnestenen – efterlod det ifølge Vainer både virksomheder og samfundet i en hændervridende situation: "For hvad gør vi nu for at undgå en situation, som vil sende en række danske virksomheder ud i en ren overlevelseskamp?" skrev hun.

Får allerede kæmpe lønrabat

Det korte og helt udramatiske svar er som allerede nævnt: I betaler dem danske lønninger. Faktisk kan I allerede i dag betale en kvalificeret it-specialist fra udlandet over 200.000 kroner mindre om året end en gennemsnitlig dansk årslønning på it-området. Og det er altså i gennemsnit: Hvis det er medarbejdere med kvalifikationer inden for overordnet it-arkitektur, virksomhederne er på jagt efter, kan de allerede i dag hente dem med mere end 340.000 kroners rabat.

De nuværende regler for udenlandsk arbejdskraft kan altså på ingen måde fremkalde det dommedagsscenarie, Vainer lidt komisk forsøger at beskrive. Og det bør en stor it-virksomhed naturligvis vide. Tallene kommer som sagt fra arbejdsgivernes egen lønstatistik.

Derfor undrer jeg mig også: Når folk siger, at de tager bladet fra munden, så forventer jeg som regel at blive fortalt nogle sandheder. Og det gjorde jeg absolut ikke her. Om der er tale om bevidst misinformation eller manglende kendskab til reglerne, skal jeg ikke kunne sige. Men det klinger noget hult i mine ører, når en arbejdsgiver besynger den kulturelle diversitet, det giver at have flere udenlandske medarbejdere i Danmark – og det er jeg enig i – i et forsøg på at få lov til at måtte betale dem endnu mindre end deres danske kolleger.

Klumme: Danmark bliver fattigere uden udenlandsk arbejdskraft

Klumme: Tre nye spilleregler for danske virksomheder i 2019