Nets samarbejder med iværksætter om betalingsløsning til børn

Betalingsvirksomheden Nets, der blandt andet står bag Dankort, har indgået et samarbejde med iværksætterfirmaet Mymonii om at levere en digital betalingsløsning til børn.
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Foto: Jens Dresling/Polfoto
RITZAU/FINANS

Et nyt samarbejde mellem Nets og iværksætterfirmaet Mymonii betyder, at en betalingsløsning målrettet børn ser dagens lys.

Samarbejdet følger, efter at Mymonii i flere år har tilbudt en app til familier, hvor forældre har kunnet overføre lommepenge til deres børn og opsætte opgaver med belønninger. Denne løsning har foreløbigt 21.000 danske familier benyttet sig af.

Nu bliver der taget et skridt videre ved at gøre appen fra Mymonii til en rigtig betalingsløsning, hvor børn kan bruge de penge, som de har til rådighed i appen.

Rådighedsbeløbet bestemmes ene og alene af forældrene. Pengene trækkes løbende fra forældrenes Dankort, og alle betalinger, som børnene laver, kan forældrene følge med i via deres egen app.

"Vi glæder os helt vildt til at åbne op for at alle danske børn kan få mulighed for at betale med appen i alle butikker, som tager imod betalinger med Dankort på mobilen."

"Betalinger med Mymonii-appen foregår på samme måde, bortset fra at forældrene kan sætte beløbsgrænser, hvilket gør det trygt for forældrene, at de har overblikket og kontrollen," siger Louise Ferslev, der er grundlægger og administrerende direktør hos Mymonii, i en pressemeddelelse.

Hos Nets fortæller Jeppe Juul-Andersen, der er direktør med ansvar for Dankort, at samarbejdet med Mymonii giver børn, som er for små til Dankort eller andre betalingskort, mulighed for at undgå at gå rundt med kontanter.

"Samtidig sørger Mymoniis platform for, at børnene kan få et ansvarligt forhold til forbrug og opsparing. Projektet er også et godt eksempel på, at Nets inviterer til samarbejde om nye tjenester, der bygges oven på Dankort økosystemet," siger han.

De første mobilbetalinger med Mymonii appen bliver lige nu gennemført i en lukket testfase og vil senere blive tilgængelig for alle danske familier.

Mymonii vil bruge den lukkede testfase til at samle feedback fra brugerne på løsningen.

/ritzau/FINANS

It-branchens fremskridt skaber nye muligheder for kreativitet 

SDC skal sikre små banker i den digitale kamp om kunderne

Nets mister finsk kontrakt til finanskoncernen OP 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også