Stort amerikansk VR-firma åbner kontor i jysk by

Et større amerikansk firma med fokus på VR og AR åbner nyt kontor i Viborg ved en af byens uddannelsesinstitutioner. Samtidig etableres der uddannelser i VR og AR.
Foto: PR/Via University College i Viborg
Foto: PR/Via University College i Viborg

Det amerikanske AR og VR-firma EON Reality vil fremover være at finde i Viborg, hvor virksomheden med 10 medarbejdere etablerer sig, fremgår det af en pressemeddelelse fra en af byens uddannelsesinstitutioner Via University College.

"Viborg har et utroligt spændende miljø med blandt andet The Animation Workshop, som passer rigtig godt til vores koncept. Derfor er det oplagt, at vi etablerer os her," siger Mikael Jacobsson, vice president for forretningsudvikling i Europa og Afrika hos EON Reality, i meddelelsen.

Virksomheden har i forvejen 22 andre udviklingscentre i hele verden, men det 23. i det jyske skal styrke amerikanernes position i Europa.

Samtidigt vil førnævnte læringsanstalt etablere en ny uddannelsesretning, hvor ingeniør- og animationsstuderende kan specialisere sig i netop VR og AR, virtual og augmented reality. Her skal virksomheden blandt andet undervise de studerende i de to områder.

"Det tætte samarbejde betyder, at de studerende har kompetencer i verdensklasse, når de afslutter deres uddannelse, og det er lige præcis det, som mange danske virksomheder har brug for, så de kan skabe vækst og udvikling," siger Konstantin Lassithiotakis, direktør for Via Erhverv, i meddelelsen.

I pressemeddelelsen fra Via University College fremgår det videre, at "Viborg er i forvejen kendt som Danmarks animationskommune." Det nye kontor skal styrke denne position videre.

Byen har også for nyligt kunne byde velkommen til Apple, og det vækker glæde hos borgmester Torsten Nielsen (K).

"Det er et kæmpe scoop og passer rigtig godt sammen med vores unikke position indenfor animation," udtaler politikeren.

Her er de nye, hypede teknologier – og dem som snart kan bruges til noget

Viborg tror på Apple-varme efter Facebook-kendelse  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også