ITWatch

Viborg tror på Apple-varme efter Facebook-kendelse

Fjernvarmen i Viborg forventer, at Apple også fritages for overskudsvarme-afgift efter fynsk afgørelse. Minister vil træde lunkent vande til næste energiaftale.

Viborg Kraftvarmeværk.

Hvis Facebook får lov på Fyn, bør Apple også gøre det i Viborg. Det er rationalet hos Viborg Fjernvarme, efter at Skatteankenævnet sidste mandag gav Facebook medhold i, at overskudsvarmen fra selskabets kommende datacenter ved Odense kun skal betale elafgift og ikke også afgift for overskudsvarmen.

Det skriver Børsen.

"Hvis Facebook bliver frataget for overskudsvarmeafgift, så er det da vores klare overbevisning, at Apple også vil blive det. De to bør være fuldstændigt sammenlignelige," siger adm. direktør i Viborg Fjernvarme, Morten Abildgaard.

"Det understøtter den her afgørelse, så vi er glade over den her udvikling, og derfor tror vi på, at Apple-varmen bliver til noget."

Flere store virksomhedheder ønsker at kunne forære overskudsvarme fra produktionen gratis væk. Men de aktuelle afgifter gør, at det bedre kan betale sig for dem at sende den op ad skorstenen.

Det dilemma er kommet højere op på dagsordenen efter at store amerikanske teknologiselskaber har meldt deres indtog med datacentre formentlig på vej i såvel Viborg og Odense som Aabenraa og Fredericia. Men også danske selskaber som emballageproducenten Elopak og det danske teknologiselskab Globalconnect vil gerne forære overskudsvarme bort.

Børsen har talt med såvel Globalconnect som Lystrup Fjernvarme, der har fået tilbudt Elopaks overskudsvarme. Begge steder udtrykkes der fortsat usikkerhed om, hvorvidt det trods afgørelsen i Odense fremtidigt vil være muligt, uden at afsenderen skal svar afgift af gaven.

Energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) erkender, at der mangler regler, men siger til avisen, at det skal diskuteres i forbindelse med forhandlingerne om energiaftalen for det kommende årti.

Datacentre kan nu levere overskudsvarme til tusinder

It-analysehus om datacentre: Danmark får øget konkurrence i fremtiden

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger