TDC's øverste it-chef har forladt posten

TDC mistede sin operative topchef Peter Trier Schleidt for en måned siden, og nu er selskabets CIO Charlotte Hersdorf også væk.
Foto: PR/TDC
Foto: PR/TDC

TDC rykker rundt på de ansvarlige for teleselskabets tekniske topledelse. Efter Peter Trier Schleidt forlod TDC i februar og blev erstattet af Andreas Pfisterer, der er konstitueret koncerndirektør for TDC Operations samt teknisk direktør, så er selskabets CIO Charlotte Hersdorf, der har det øverste ansvar for hele TDC's interne it, også væk fra sin stilling.

Hos TDC bekræfter man, at man internt har meldt ud, at hun har forladt stillingen 17. februar for at søge job "udenfor TDC". Charlotte Hersdorf kom som Peter Trier Schleidt fra Danske Bank, hvor hun havde været i en lang årrække.

Som CIO skulle Charlotte Hersdorf skulle stå bag en gennemgribende forandring af TDC's interne digitale systemer, så teleselskabet ville blive i stand til at levere hurtigere overfor kunderne, når de gerne ville forandre deres nuværende abonnementer eller tegne nye, fastslog hun overfor Computerworld tilbage i 2014. Hun kom ind på et tidspunkt, hvor TDC lagde en stribe interne processer sammen.

"TDC's it er ved at smelte sammen - fra at være TDC, Telmore og Yousee til at være TDC Group. Man har ikke lavet en integration på systemerne, så det kommer vi til at gøre nu," sagde hun til Computerworld i september 2014.

Konstitueret chef

I TDC er både Peter Trier Schleidt og Charlotte Hersdorfs opgaver i dag samlet under Andreas Pfisterer, der er konstitueret CTIO, altså optræder i en dobbeltfunktion.

Hvorvidt Schleidts post som operativ chef, COO, fortsættes i TDC er endnu uvist. Andreas Pfisterer meldte i forbindelsen med sin konstituering ud, at selvom han ikke er trådt ind som fuldgyldig topchef på posten, så er hans ambitioner store. I en meddelelse fra TDC, som blev sendt ud, da Schleidt forlod selskabet, siger han:

"Jeg glæder mig til at være med til at føre TDC Groups strategi ud i livet og sætte kursen for TDC Operations og den transformationsproces, der er i gang. Jeg ved, at vi er godt 3.000 dygtige medarbejdere i Operations, som kan skabe fremtidens TDC Group. Jeg prioriterer at få styrket vores lederteams, som skal give medarbejderne mulighed for at yde deres bedste, så vi sammen kan blive de bedste for kunderne."

3 vil sælge mere end telefoni til sine kunder 

TDC's finansdirektør tager livtag med investorerne 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også