ITWatch

Minister vil kun have 5G-leverandører fra "allierede lande"

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) gør klart, at regeringen ønsker at kunne udelukke 5G-leverandører fra lande, som Danmark ikke er allieret med. Meldingen kommer, efter statsministeren har slået fast, at telekommunikation er kritisk infrastruktur, og valg af 5G-leverandører derfor er et sikkerhedspolitisk spørgsmål.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Regeringen gør klar til at udelukke leverandører af blandt andet 5G-udstyr fra bestemte lande med ny lovgivning.

Ifølge forsvarsminister Trine Bramsen (S) ønsker regeringen, at Danmark, når det gælder kritisk infrastruktur, fremover skal samarbejde med leverandører fra lande, som Danmark i forvejen er allieret med.

Meldingen kommer som opfølgning på et udspil fra statsminister Mette Frederiksen (S) for en måned siden.

I et interview med Berlingske slog statsministeren fast, at telekommunikation fremover skal anses som en del af den kritiske infrastruktur. I den forbindelse varslede hun, at regeringen vil fremlægge ny lovgivning, som blandt andet skal fastlægge, hvilke leverandører der må levere 5G-udstyr til Danmark.

Statsministeren understregede, at hun ikke henviste til bestemte lande eller leverandører, men at det handler om at sikre, at "leverandørerne er pålidelige og ikke via et 5G-netværk kan modarbejde danske sikkerhedspolitiske interesser."

For at beskytte Danmark og danskerne, så ønsker vi at indgå i samarbejde med nogen, som vi i forvejen har tætte alliancer med.

Trine Bramsen (S), forsvarsminister

Nu fastslår forsvarsminister Trine Bramsen over for ITWatch, at regeringen ønsker, at Danmark fremover primært samarbejder med leverandører fra vores allierede lande. Det gælder alle områder, som er udpeget til at være kritisk infrastruktur, og dermed gælder det også teleområdet.

Håber du, at man med den her lovgivning kan udelukke bestemte virksomheder fra at være leverandører til de kommende 5G-netværk?

"Det er mere en positiv tilkendegivelse af, at der er nogle lande, vi arbejder sammen med, når det handler om vores sikkerhedspolitik, og i og med at vi betragter nogle områder som kritisk infrastruktur, så er det tæt forbundet med sikkerhedspolitikken. Så for at beskytte Danmark og danskerne, så ønsker vi at indgå i samarbejde med nogen, som vi i forvejen har tætte alliancer med."

Men det vil så også betyde en naturlig udelukkelse af andre?

"Ja, det vil jo være konsekvensen af, at vi siger, at vi har en sikkerhedspolitisk alliance med nogen. Der er en særlig tillid, og der er nogle særlige bånd," siger forsvarsministeren.

En bred sikkerhedsdagsorden

Trine Bramsen nævner ligesom statsministeren ikke specifikke lande eller virksomheder, men sagen centrerer sig naturligt især om Kina og Huawei, som er under beskydning for at spionere gennem telenettene. Det skal dog understreges, at der ikke har været konkrete sager med beviser på spionage.

Forsvarsministeren har tidligere været klar i mælet om Huawei. I 2013 skulle TDC vælge leverandør af udstyr til teleselskabets mobilnet, og dengang var kinesiske Huawei også i vælten.

Her lød det fra Trine Bramsen, at "vi udsætter Danmark og danskerne for en kæmpe risiko", hvis TDC valgte Huawei, hvilket det danske teleselskab som bekendt valgte at gøre.

I dag vil Trine Bramsen ikke kommentere konkret på Huawei, og hvorvidt hun stadig er bekymret for sikkerheden, når det gælder det kinesiske selskab.

Hun påpeger i stedet, at sagen handler om en bred vifte af områder, som omfatter kritisk infrastruktur.

"Det er en bred sikkerhedsdagsorden, som omhandler alle leverandører. En ting er telefoni og 5G, men noget andet er eksempelvis, hvem der ejer vores havne osv. Så det er bredt set," siger Trine Bramsen.

"Der har vi bare nogle tætte sikkerhedspolitiske alliancer – og dem ville vi jo heller ikke for få år siden have stillet spørgsmålstegn ved i forhold til, hvem går vi sammen med, når det drejer sig om konflikter ude omkring i verden."

Ifølge forsvarsministeren har den seneste tid med coronakrise understreget, at der er "behov for at beskytte kritisk infrastruktur."

"For det er så afgørende, at der er tillid til det. Både under krisen, men også i almindelighed, og det er et sikkerhedsspørgsmål," understreger ministeren.

Lovgivning på EU-niveau

Meldingen om, at telekommunikation nu er en del af den kritiske infrastruktur, betyder, at området i højere og højere grad ligger på forsvarsministerens bord, og det giver ifølge Trine Bramsen god mening.

"De nye teknologier, som vi gør brug af i vores hverdag, åbner jo også flanker for angreb, og det er derfor, det er så væsentligt, at der er et samspil på tværs af allierede lande og dem, vi deler sikkerhedspolitiske interesser med, i forhold til at beskytte det område."

De nye teknologier, som vi gør brug af i vores hverdag, åbner jo også flanker for angreb, og det er derfor, det er så væsentligt, at der er et samspil på tværs af allierede lande.

Trine Bramsen (S), forsvarsminister

Ifølge forsvarsministeren vil det også give god mening at samarbejde om emnet i hele EU, hvilket Jakob Willer, direktør i lobbyorganisationen Teleindustrien, også tidligere har advokeret for over for ITWatch.

"Det vigtige er, at man sørger for at holde en nogenlunde ens retning inden for hele EU, og at man finder modeller på tværs af de europæiske lande, som er nogenlunde tilsvarende hinanden, så man ikke begynder at vandre i forskellige retninger," sagde Jakob Willer i maj, hvor han opfordrede regeringen til at søge inspiration i EU's såkaldte toolbox, der netop adresserer sikkerhedsspørgsmålet i relation til 5G.

Trine Bramsen påpeger, at EU-tanken gælder al kritisk infrastruktur og altså ikke kun drejer sig om teleområdet.

"Jeg synes egentlig, der er noget rigtig stærkt perspektiv i at gennemføre meget af den her lovgivning og beskyttelse af kritisk infrastruktur på EU-niveau, fordi vi er ligesindede lande med fælles interesser," siger hun.

I første omgang vil regeringen dog fremlægge sit lovudspil vedrørende leverandører til kritisk infrastruktur herhjemme.

"Vi arbejder på højtryk med at få lovgivningen på plads," siger Trine Bramsen.

Afklaring inden for et år

Ambitionen er, at regeringen vil præsentere sit lovudspil "inden for det næste års tid", siger forsvarsministeren.

Lovgivningen vil blandt andet få betydning for, hvilke leverandører teleselskaberne kan vælge, når det gælder udstyr til 5G-nettene.

TDC har netop valgt at skifte fra Huawei til Ericsson, mens TT-netværket (Telia og Telenors fælles netværk) primært bruger Nokia-udstyr. Hos 3 bruger man i dag udstyr fra Huawei, og direktør Morten Christiansen overvejer i øjeblikket, om man skal fortsætte samarbejdet med det kinesiske selskab.

Hos Huawei har Kenneth Frederiksen, der er selskabets vicedirektør for Central- og Østeuropa samt Norden, understreget, at man håber på en afklaring fra de danske myndigheder, så selskabet ved, hvordan landet ligger.

"Vi ønsker, at mobiloperatørerne får en afklaring på, om de kan udbygge 5G med brug af vores udstyr eller ikke. Det forsøger vi at få en afklaring på fra myndighederne," sagde Kenneth Frederiksen i slutningen af maj til ITWatch.

Minister afkræves svar i sag om 5G-leverandører

Huawei om breve til statsministre: "Man kan diskutere om vi har udlagt os lidt upræcist"

Statsministeren varsler ny tele-lovgivning med fokus på 5G-leverandører

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger