Huaweis finansdirektør sagsøger Canadas regering og politi

Huawei-direktør Meng Wanzhou mener, at hun fik krænket sine rettigheder under anholdelse i Canada.
Meng Wanzhou. | Foto: Ritzau Scanpix
Meng Wanzhou. | Foto: Ritzau Scanpix
AF RITZAU/AP

Finansdirektøren for den kinesiske elektronikgigant Huawei, Meng Wanzhou, vil sagsøge både Canadas regering, politistyrke og grænsekontrollen.

Wanzhou blev anholdt i lufthavnen i den canadiske by Vancouver den 1. december sidste år. Det skete på opfordring fra USA.

Huawei-chefen mener, at hun i den forbindelse fik krænket sine rettigheder. 

Hun skal være blevet tilbageholdt, gennemsøgt og afhørt, inden hun fik at vide, at hun var blevet anholdt.

Ifølge direktørens sagsanlæg afhørte myndighederne hende "i forklædning af at udføre en rutinemæssig toldundersøgelse". De skal have udnyttet situationen til at "tvinge hende til at levere beviser og oplysninger".

Udvisningsproces i gang

Meng Wanzhou er datter af Huaweis grundlægger, Ren Zhengfei. Hun er sigtet for at have brudt de amerikanske sanktioner mod Iran.

For to dage siden, 1. marts, tog Canada skridt til at udvise hende til USA.

"I dag har embedsfolk i justitsministeriet i Canada udstedt en tilladelse til at påbegynde en udvisningsproces i sagen mod Meng Wanzhou," lød det i en erklæring ifølge nyhedsbureauet AFP.

Hun ventes at blive ført i retten i Vancouver onsdag i næste uge.

Hvis en dommer siger god for hendes udvisning, så vil kun en indgriben fra Canadas justitsminister forhindre hende i at blive udvist til USA.

Løsladt på kaution

Kina raser over Wanzhous anholdelse og har truet Canada med bål og brand, hvis det sender hende til USA.

Den kinesiske ambassade i Canada udtrykte fredag sin foragt for beslutningen om at gå videre med sagen om udvisning.

"Det er politisk forfølgelse af et kinesisk hightech-selskab," lød det.

Meng Wanzhou er ikke fængslet, men bevæger sig rundt i Vancouver med en fodlænke, efter der er betalt en kaution.

/ritzau/AP

Canada starter officiel udvisningsproces af Huawei-direktør 

Intern undersøgelse i storbank førte til anklager mod Huawei-direktør

Spionageanklager får ikke danske forbrugere til at holde sig fra Huawei  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter