Canada starter officiel udvisningsproces af Huawei-direktør

Den formelle udvisningsprocedure af Huaweis finansdirektør, Meng Wanzhou, er blevet indledt fredag.
Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
RITZAU FINANS

Det canadiske justitsministerium har indledt den formelle udvisningsprocedure af finansdirektøren i det kinesiske tele- og teknologiselskab Huawei Technologies, Meng Wanzhou, som landet tilbageholder på baggrund af en udleveringsanmodning fra USA.

Det skriver Bloomberg News.

Den første høring i udvisningssagen er berammet til den 6. marts, altså onsdag i næste uge.

"Beslutningen følger en grundig gennemgang af beviserne i denne sag," hedder det i en meddelelse fra ministeriet, som mener kravene for at starte en proces er tilstede, ligesom der er tilstrækkeligt med beviser til, at en dommer skal træffe en beslutning.

Meng Wanzhou blev i december sidste år anholdt i Canada og har siden været tilbageholdt i landet med elektronisk fodlænke. Finansdirektøren, som også er datter af selskabets grundlægger, Ren Zhengfei, forlanges udleveret af USA for bedrageri og sanktionsbrud.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også