ITWatch

Tidligere Ericsson-topchef tager tøjlerne i USA's største teleselskab

For to år siden fik han sparket som adm. direktør i Ericsson, men for svenske Hans Vestberg var det langt fra slut. Om en måned overtager han lederskabet i USA's største teleselskab.

/ritzau/AP/Bebeto Matthews
Foto: /ritzau/AP/Bebeto Matthews

Den tidligere chef i Ericsson Hans Vestberg kan om godt en måned føje endnu en markant cheftitel til CV'et, når han overtager posten som adm. direktør i amerikanske Verizon – USA's største teleselskab og verdens 18. største selskab.

Det skriver Berlingske Business.

53-årige Hans Vestberg var i perioden fra 2010 til 2016 adm. direktør i svenske Ericsson, men blev, grundet selskabets skrantende økonomi, fyret på gråt papir. Allerede i april 2017 blev han dog ansat som teknikdirektør i Verizon med ansvar for selskabets globale net, og 8. juni blev udpeget som ny adm. direktør fra august, når selskabet nuværende direktør Lowell C. McAdam går på pension.

"Han er skræddersyet til jobbet i Verizon, selv om det var en overraskelse, at han fik det, for han var ikke topkandidat og er ikke amerikaner. Hans Vestberg har gjort lynkarriere i Verizon, som har et stort teknologifokus, er bedre til at tjene penge end konkurrenterne, og har rigtigt dygtige folk," siger John Strand, teleanalytiker og direktør i Strand Consult, til Berlingske Business.

Verizon råder over 152 mio. kunder, og har en børsværdi af 1800 mia. svenske kr. (1295 mia. kr.).

Ny californisk lovforslag skal beskytte borgernes data

Amerikansk milliardhandel er på plads

Coop dropper mobilprogram og indgår samarbejde med Yousee

Verizon i Danmark går 44 millioner tilbage og ender med minus

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger