Konsortium afviser salg af norsk TDC-forretning

Der har været spekuleret i, om TDC's lukrative norske forretning Get gøres klar til salg af konsortiet, der vil købe telekoncernen. Det er ikke tilfældet, lyder det fra de danske pensionkasser og australske Macquarie.
Foto: Ritzau Scanpix/Torkil Adsersen
Foto: Ritzau Scanpix/Torkil Adsersen

TDC's norske forretning Get bliver ikke gjort klar til salg, hvis et konsortium af danske pensionskasser og den australske investeringsbank Macquarie gennemfører et køb af telekoncernen.

Det slår konsortiet fast i et skriftligt svar til Børsen.

"Vi planlægger at fortsætte det," skriver konsortiet til mediet og påpeger, at man til gengæld vil indføre separat ledelsesstruktur:

"Vi ser det danske og norske marked som meget forskellige med hensyn til konkurrence og kunder. Det er også derfor, vi i tilbudsdokumentet skriver, at vi påtænker at indføre separate ledelser og uafhængige ledelsesstrukturer."

Tjener flere penge

TDC købte Get i 2014 for 12,5 mia. kr., men nu kan et salg ifølge analytikere indbringe 17 mia. kr.

Telia har udtrykt interesse, og teleanalytiker John Strand har også fremhævet den svenske telekoncern som en oplagt køber, hvis pensionskasserne PFA, PKA, ATP og australske Macquarie skulle beslutte at sælge Get:

"Det norske selskab vil de efter min vurdering sælge fra til Telia. De kan få 17 mia. for den norske forretning, som de kan bruge på at nedbringe TDC's gæld og betale penge ud til aktionærerne," sagde han til ITWatch onsdag.

Get leverer mobiltelefoni, tv og bredbånd til private og løftede i seneste regnskabsår sin omsætning med 10,4 pct. til 2,568 mia. kr. og sit driftresultat med 6,6 pct. til 1,292 mia. kr.

Medie: Salg af TDC's norske forretning kan indbringe 17 mia. kr. 

Telia retter blikket mod TDC norske tv-forretning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også