ITWatch

Teleanalytiker: "Konsortium vil lave TDC om til et nyt Banedanmark"

Planerne fra konsortiet, som har præsenteret tilbudsdokumentet for TDC's aktionærer om en overtagelse, kan ende med at omdanne selskabet til telebranchens svar på Banedanmark, siger teleanalytiker til ITWatch.

John Strand, teleanalytiker og direktør i Strand Consult. | Foto: Ritzau Scanpix/Andreas Beck

TDC kan meget vel ende med at blive telebranchens svar på Banedanmark.

Det mener teleanalytiker John Strand, der er direktør i Strand Consult. Han henviser til tilbudsdokumentet fra pensionskasserne og den australske fond, hvor det fremgår, at man vil splitte TDC i tre selskaber med fokus på henholdsvis netværk, den kommercielle del og den norske forretning.

"De vælger en Banedanmark-model. Det er en model, hvor det set med samfundet og kundernes øjne er en rigtig dårlig model," siger John Strand, direktør i Strand Consult, til ITWatch.

"Det her drejer sig om at hive værdier ud af TDC og skabe et Banedanmark inden for tele, hvor man har fuld kontrol over cashflow og investeringer i det tempo, man har lyst til. Ved at vælge den model, som de gør, så kan de på samme måde som Banedanmark investere pengene i takt med, at de kommer ind i kassen."

Norsk forretning kan ende hos Telia

Teleanalytikeren mener, at det kan blive en god forretning for ejerne, men at det ser anerledes ud for telekunderne.

"Det kan godt være, at man kan få det til at hænge sammen økonomisk, så det er godt for aktionærerne. Men spørgsmålet er, om det er godt for Danmark og danskerne. Jeg har ikke kendskab til nogen sider, hvor den her Banedanmark-model har været en succes set med samfundet og kundernes øje," siger han.

Derimod vil den norske del ifølge John Strand få nye ejere. Han mener, at det vil blive solgt en af konkurrenterne i branchen.

"Det norske selskab vil de efter min vurdering sælge fra til Telia. De kan få 17 mia. for den norske forretning, som de kan bruge på at nedbringe TDC's gæld og betale penge ud til aktionærerne," mener John Strand.

Konsortium vil skifte TDC-bestyrelsen ud – chefer kan fortsætte

TDC-bydere vil udlodde 19 mia. kr. fra TDC efter handlen

Sådan fandt TDC-byderne selskabet

TDC-køberes tilbud offentliggjort

Mere fra ITWatch

E-boks-direktør irriteret over sen udmelding

E-boks fik ifølge direktør Ulrik Falkner Thagesen besked om udskydelsen af overgang til næste generation af digital post ti minutter inden, Digitaliseringsstyrelsen informerede offentligheden. "På mange måder er det jo utroligt irriterende for os," siger han.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs