Amerikanske myndigheder spænder ben for telehandel til milliarder

De amerikanske myndigheder vil ikke give teleselskabet AT&T aktindsigt i Det Hvide Hus og den amerikanske domstols kommunikation, der har spændt ben for en handel med Time Warner, som blandt andet står bag nyhedsstationen CNN, til 85,4 mia. dollar.
Det skriver Financial Times.
USA's regering har tidligere modsat sig AT&T's overtagelse af Time Warner, da politikerne mener, at det vil give teleselskabet for meget magt i medielandskabet og føre til prisstigninger.
Den påstand køber AT&T dog ikke. Selskabet mener, at der ligger et dybere politisk motiv bag afvisningen af overtagelsen af Time Warner.
AT&T lægger blandt andet vægt på, at de to selskaber ikke er konkurrenter, og at de desuden operer på forskellige markeder.
"Vi respekterer dagens beslutning, der vil give parterne mulighed for at fokusere på den faktiske sag. Sagen har altid handlet om at beskytte forbrugerne mod konkurrenceforvridning, siger Kerri Kupec, talsperson fra det amerikanske justitsministerium," til Financial Times.
Ifølge AT&T kan afvisningen blandt andet skyldes, at USA's præsident, Donald Trump, har set sig sur på CNN.
Retssagen vil begynde den 19. marts.
/ritzau/FINANS
Trump-regering bremser storfusion mellem telegigant og CNN-ejer
Deadline for milliardhandel bliver skubbet til april
Amerikansk teleselskab risikerer søgsmål
Teleanalytiker: Telmores kritik af Plenti handler om at skabe opmærksomhed
Relaterede artikler:
Deadline for milliardhandel bliver skubbet til april
For abonnenter