Microsoft lancerer ny Xbox-spillekonsol i sommeren 2020

Microsofts nye spillekonsol bliver fire gange så kraftig som deres seneste, Xbox One X fra 2017.
Phil Spencer, direktør for spil i Microsoft. | Foto: PR/Ritzau Scanpix.
Phil Spencer, direktør for spil i Microsoft. | Foto: PR/Ritzau Scanpix.
AF RITZAU

Microsoft løfter sløret for den næste Xbox-konsol, der udkommer i sommeren 2020.

Spillekonsollen med tilnavnet "Project Scarlett" bliver fire gange så kraftig som Microsofts seneste konsol, Xbox One X fra 2017, som var en opgraderet udgave af Xbox One fra 2013. 

Microsoft afslørede konsolplanerne på en konference i Los Angeles, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Konsollen vil kunne vise op mod 120 billeder per sekund, hvilket er dobbelt så mange, som et standard tv kan vise.

Derudover vil konsollen have en SSD-harddisk i stedet for de nuværende mekaniske diske. Det vil få spil til at loade langt hurtigere. 

Microsoft vil sammen med den nye Xbox lancere en ny version af det populære skydespil "Halo".

Spilkonsolsrivalen Sony har også annonceret, at man snart vil lancere en ny version af sin spillekonsol, Playstation 5.

Specifikationerne vil nogenlunde være de samme som den nye Xbox, og den vil indeholde en kraftig AMD-processor. 

Analytikere mener, at den nye Playstation vil blive lanceret i slutningen af 2020.

Microsoft annoncerede samtidig, at man lancerer en ny metode til streaming af spil til oktober. I stedet for at streame spil fra Microsofts servere vil man kunne streame direkte fra sin egen Xbox-konsol.

"Omend du bruger en konsol i vores datacenter eller hjemme hos dig selv, vil du kunne bruge vores sky til at spille dine spil, hvor end du er," siger Phil Spencer, der er Microsofts vicepræsident for spil.

Den nye streamingmetode vil virke på både konsol, PC og mobiltelefonen.

Microsoft udkom med sin første Xbox i 2001. Fire år senere kom kæmpesuccesen Xbox 360, der i 2014 var blevet solgt 84 millioner gange i 21 lande.

Playstation-succes sikrer opjustering hos Sony

Sony rammer godt over forventningerne i forskudt kvartal

Nintendo-regnskab overrasker positivt: Ny spilkonsol hitter

Microsoft udfordrer Sony med sin nye Xbox One X 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også