
Det amerikanske selskab Kabbage Inc., som er en online låneportal for små virksomheder, har fået en kapitalindsprøjtning på 250 mio. dollar svarende til ca. 1,6 mia. kr.
Pengene kommer fra det japanske teknologikonglomerat Softbank, der har købt sig ind i en række fintech-selskaber inden for de seneste par år.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge CB Insights er det den største af sådanne investeringer foretaget af japanerne uden for Kina.
Den Atlanta-baserede opstartsvirksomhed, der opererer i Nordamerika og Europa, vil bruge pengene på at tilføre nye typer udlånsprodukter og andre former for finansielle tjenesteydelser til produktporteføljen.
Ydermere planlægger selskabet at påbegynde forretning i Asien inden for de næste 18 måneder, oplyser medstifter og adm. direktør Rob Frohwein.
Mere fra ITWatch
Det "skræmmende" spionvåben Pegasus får Folketinget til at øge beskyttelsen
Fremmede magter har overvåget telefonerne hos toppolitikere og magtkritiske journalister ud over Europa. I Danmark advarer PET om, at ”visse politikere og embedsmænd er prioriterede mål” for aflytning, og Folketinget vil nu beskytte danske politikere mod et bestemt overvågningsprogram. Europa-Parlamentet er allerede gået i gang.