Klaus Riskær som fødselshjælper på it til offshore-industrien
Under navnet Leanpoint og i samarbejde med finansmanden Klaus Riskær Pedersen søsætter virksomheden Scan Con Group nu et regulært "spin off"-selskab i it-branchen.
Det skriver Berlingske Business.
Leanpoint startede som et internt it-projekt i Scan Con Group, der udvikler stål- og rørsystemer til offshore-industrien, hvor programmet skulle hjælpe med at holde styr på 500 medarbejdere og 150 køretøjer fordelt på flere lokationer og leverancer rundt om i verden. Men efter Klaus Riskær Pedersen kom til er produktet nu blevet strømlinet og udviklet, så det også kan bruges til ressourcehåndtering i andre virksomheder.
"Leanpoint gør det muligt for erhvervsdrivende, håndværksmestre til TDC – som i øvrigt er kunde på Leanpoint – at kunne følge enhver mobil medarbejder via GPS og kunne fordele, ændre og afrapportere mange job, som laves og udføres i marken, samtidig med at logistik, biler og planlægning kan følges og planlægges," skriver Klaus Riskær Pedersen i en mail fra Sydamerika til Berlingske Business.
Klaus Riskær Pedersen ejer 20 pct. af Leanpoint, mens Scan Con Group ejer de resterende 80 pct. Selskabet forventer at have tusind kunder på systemet inden årets udgang.
Riskær truer tidligere partnere med politisag
Spiludviklere i clinch med Riskær om ejerskab
Tidligere Telenor-chef trækker B&O i plus
Algoritmer skal hjælpe gaming-industrien til at forstå kunderne