Spiludviklere i clinch med Riskær om ejerskab
Klaus Riskær Pedersen og hans tidligere forretningspartnere Morten Røngaard og Torben Majgaard er kommet i clinch, efter parternes nu opløste fælles projekt Geo Reality Games ikke blev til noget. Riskær mener, at de tidligere partnere har kørt ham ud på et sidespor og forsøger at løbe med rettighederne til den fælles software bag spilkonceptet Ronrik, som er baseret på augmentet reality.
Det skriver Børsen.
Selve samarbejdet har været etableret mellem Morten Røngaard og Torben Majgaard, som ejer et ukrainsk it-udviklingshus kaldet Cikum, og Riskærs sønners selskab Reboot. Ifølge Klaus Riskær Pedersen bygger de tidligere partneres nye projekt Reality Clash på den fælles software, som blev udviklet under parløbet, som blev opløst sidste år.
"Både Morten Røngaard og Torben Majgaard er jo partnere i et projekt med mig, der bygger på identisk idé, forretningsplan og grafiske udtryk, så det er klart, at jeg har forespurgt til de nærmere tanker bag deres nye samarbejdsmodel," skriver Riskær i en mail til Børsen.
Fra Michael Røngaard og Torben Majgaard har Klaus Riskær Pedersen dog ikke en sag, idet det nye spilprojekt adskiller sig markant fra det tidligere samarbejdes fokus.
"Jeg har ikke brugt noget af det tidligere arbejde, som Klaus har lavet, og konceptet med spilplatformen er helt anderledes. Jeg ved godt, at Klaus mener noget andet, men det må advokaterne klare, og vi har bedt ham fremlægge sin dokumentation, hvis han mener at have nogen," siger Morten Røngaard.
Tvisten er opstået samtidig med, det er lykkedes Torben Majgaard og Michael Røngaard at rejse godt 16. mio. kr. i kryptovalutaen Ether fra godt 1000 investorer.
Krigeriske rumdværge skal skabe succes for dansk spilstudie
Hapti.co-stifter til spiliværksættere: Få produktet ud til brugerne
Innovationsmiljø skyder penge i ny spiludvikler
Spiliværksætter: Involvér brugerne og drop udgiverne for at få succes
Relaterede artikler:
Innovationsmiljø skyder penge i ny spiludvikler
For abonnenter