Investeringsstrateg: Ser Apple-historien være en isoleret hændelse

Apple sender eftermarkedet ned med en nedjustering, men Danske Bank maner til besindelse.
Foto: AP Photo/Richard Drew, File)
Foto: AP Photo/Richard Drew, File)
Ritzau Finans

Apples nedjustering efter amerikansk børslukketid onsdag aften kan blive det store tema på torsdagens finansmarkeder, da investorerne vil overveje, hvad nyheden fortæller om den overordnede økonomiske udvikling - og udsigterne for selskabernes indtjening.

Hos Danske Bank ser investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen dog Apple-historien som "en isoleret hændelse."

"Apple fylder og vil fylde meget, i takt med at dagen skrider frem, ikke mindst fordi den stadigvæk er "folkeaktien" i om ikke andet USA, og derfor kan det få stor effekt på stemningen," siger Lars Skovgaard Andersen.

Det store spørgsmål er imidlertid, om Apple-historien kan få konsekvenser for stemningen generelt på det amerikanske aktiemarked.

"Generelt bør det være en Apple-historie, men i et marked som er præget af usikkerhed så er det ikke supergodt. Dette vil i øvrigt give yderligere ammunition til "sælg FAANG," siger Lars Skovgaard Andersen, og henviser med sidstnævnte til de fem store techmastodonter Facebook, Apple, Amazon, Netflix og Googles moderselskab, Alphabet, som frem til efteråret var stærke motorer for det amerikanske marked.

Efter handelskrigen

Siden har handelskrigen mellem USA og Kina været med til at afspore opturen for blandt andet Apple, hvilket investeringsstrategen imidlertid ikke finder så overraskende.

"At Apple kan komme i problemer i en periode med handelskrig er en mindre overraskelse for os, da der har været historier om, at kinesere i perioder, hvor deres egne ”brands” er under beskydning, køber mindre ”amerikansk”. Vi ser derfor Apple-historien som en isoleret hændelser," siger Lars Skovgaard Andersen.

Han vil ikke anbefale at købe op i Apple, men ser muligheder i selskaber, der er en del af infrastrukturen i digitaliseringen. Det kunne være selskaber som Microsoft, Cisco og SAP.

It-aktier inden for datasikkerhed er også en mulighed.

"Sell off" i disse er ligeledes en god mulighed for at få fat i et af de temaer, som vi venter os rigtig meget af igen i 2019. Disse købes via ETF'er," siger Lars Skovgaard Andersen.

Apple-aktien faldt onsdag i eftermarkedet 7,6 pct.

/ritzau/FINANS

Apple sætter Iphone-salg på pause i Tyskland 

Storbank sænker estimatet for iPhone-produktionen i første kvartal 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også