Storbank sænker estimatet for iPhone-produktionen i første kvartal

Svage udsigter for salget af Apples dyreste Iphone får finanshus til at sænke forventninger.
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Marcio Jose Sanchez
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Marcio Jose Sanchez
Af RITZAU/FINANS

Finanshuset Citi Research reducerede fredag sit estimat for Apples produktion af Iphones i første kvartal, og næsten halverede forventningerne til den dyreste af slagsen, Iphone XS Max.

Det skriver Reuters, efter at andre finanshuse tidligere også har sænket deres estimater efter tegn på et svagere salg.

Den reducerede prognose hos Citi er drevet af forventninger en nedbringelse af iPhone-lagre, hvilket ikke tegner godt for kæden af selskaber, der leverer komponenter til Apple-telefoner.

Citi venter nu, at Apple vil producere 45 mio. Iphones i første kvartal mod tidligere ventet 50 mio.

Det skyldes primært svage udsigter for salget af Iphone XS Max, og Citi har specifikt sænket estimatet for produktionen af den telefon i første kvartal med 48 pct.

Wall Street Journal skrev i november, at Apple sænkede produktionsordrerne på alle de tre Iphone-modeller, som blev lanceret i september. Det lagde dengang pres på aktierne i flere af Apples asiatiske underleverandører.

Apples aktie lukkede fredag 0,1 pct. højere i 156,23 dollar, men er i år dog faldet 7,7 pct. - i tråd med udviklingen i det brede amerikanske S&P 500-indeks.

/ritzau/FINANS

Usikkert 2019 i sigte for Apple: Analysehus advarer mod aktiedyk på 25 pct. 

Huawei sælger flere smartphones end nogensinde før 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også