Apple nedjusterer prognose

Apple nedjusterer forventningerne til egne resultater, melder selskabet ud.
Foto: Ritzau Scanpix/Bebeto Matthews
Foto: Ritzau Scanpix/Bebeto Matthews
Ritzau Finans

Teknologigiganten Apple nedjusterer sine forventninger til omsætningen i første kvartal som følge af skuffende afsætning på det kinesiske marked og færre opgraderinger til nye modeller af iPhone end ventet.

Det fremgår af et brev fra selskabets topchef, Tim Cook, til investorerne ifølge Bloomberg News.

Apple venter nu en omsætning i første kvartal, der sluttede med årsskiftet, på 84 mia. dollar mod et tidligere estimat på 89-93 mia. dollar.

I brevet til investorerne henviser Tim Cook blandt andet til den styrkede dollar som en af årsagerne til de større udfordringer, selskabet imødeser.

"Mens vi ventede visse udfordringer på vigtige nye markeder, havde vi ikke forudset omfanget af den økonomiske opbremsning især i Kina," skriver Tim Cook.

I det amerikanske eftermarked reagerer Apple-aktien med et fald på små 7 pct. og aktiefutures på de tre toneangivende amerikanske aktieindeks dykkede med mere end 1 pct.

/ritzau/FINANS

Apples topchef efterlyser regulering af tech-virksomheder 

390 mia. kr. i overskud: Sådan bliver Apple ved med at tjene flere penge 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også