Man kommer hverken sovende, eller gratis, til compliance i forhold til de kommende persondatastramninger fra EU - i daglig tale kaldet GDPR. Faktisk har hver femte virksomhed udgifter på over en mio. kr. i forbindelse med deres forberedelser.
Det skriver Version2 på baggrund af en opgørelse fra mediet selv, som har adspurgt 555 it-professionelle om deres respektive virksomheders udgifter i forbindelse med GDRP-forberedelser.
Helt konkret svarer 21 pct. af de adspurgte, at GDPR-implementeringen ender med at koste på den gode side af millionen, mens syv pct. vurderer, at regningen ender i nærheden af 500.000 kr. Prisen drives især op af behovet for ekstern hjælp i forbindelse med GDPR-arbejdet.
"Mange får brug for hjælp udefra, og så starter taksameteret. Nogle steder vælger man at overgå til helt nye it-systemer, som bedre understøtter kravene i forordningen. De systemer skal indkøbes. Og det kan hurtig løbe op," fortæller Martin Jørgensen, advokat og chefkonsulent hos Dansk Erhverv, til Version2.
Salesforce: Uddannelserne i Norden sigter ved siden af digitaliseringen
"Wannacry og Mærsk-angreb har givet den opmærksomhed vi har efterspurgt i 20 år"
DI til myndighederne: Hold bødeblokken i skuffen og sats på GDPR-vejledninger