Lækket notat fra chef skaber nye problemer for Facebook

En chef fra Mark Zuckerbergs indercirkel kritiserede i 2016 Facebooks vækstideologi i 2016 for at gå på kompromis med brugernes sikkerhed. Facebook-chefen afviser kritikken.
Foto: /ritzau/AP/Thibault Camus
Foto: /ritzau/AP/Thibault Camus
AF RITZAU FINANS

Et lækket notat fra 2016 skrevet af en højtstående Facebook-chef skaber yderligere ballade hos det for tiden hårdt pressede sociale medie. 

I notatet, som netmediet Buzzfeed har offentliggjort, skriver Andrew Bosworth, at hos Facebook overtrumfer vækst og det at kunne forbinde mennesker alt andet. 

"Det kan være skidt, hvis det bliver negativt. Måske kan det koste et liv, hvis nogen udsættes for mobning. Måske vil nogen dø i et terrorangreb, der er koordineret med vore værktøjer," skrev Facebook-veteranen i det to år gamle notat. 

Facebook er i øjeblikket under pres fra regeringer verden over, efter at det er kommet frem, at personlige data blev høstet fra det sociale medie af et andet firma til at støtte Donald Trump i præsidentvalgkampen i USA. 

Facebooks øverste chef, Mark Zuckerberg, er blevet bedt om at møde op i Kongressen for at svare på spørgsmål. Han er også ønsket i parlamentet i London. Der har han dog besluttet at sende underordnede. 

Andrew Bosworth skal ifølge Buzzfeed være del af Zuckerbergs indercirkel, og derfor har notatet vakt opsigt. 

"Den grimme sandhed er, at vi tror på det at forbinde mennesker i en grad, så alt, hvad der tillader os at forbinde flere mennesker så hurtigt som muligt, er "de facto" godt," skriver Bosworth. 

Topbossen har hurtigt reageret på offentliggørelsen af notatet. 

"Vi har aldrig troet på, at målet helliger midlerne," siger Zuckerberg til mediet Business Insider. Han siger også, at han er "stærkt uenig" i indholdet. 

Han beskriver Bosworth som en "begavet chef, der siger mange provokerende ting". 

Forfatteren til notatet tager efter balladen og meldingen fra Zuckerberg afstand fra indholdet. 

"Jeg er ikke længere enig i det notat, og jeg var ikke enig, da jeg skrev det," siger Bosworth til det franske nyhedsbureau AFP. 

Han forklarer videre, at formålet med notatet, som det også gælder mange andre af hans notater, var at kaste lys over emner, der burde drøftes i virksomheden.

Facebook-aktien får lidt genrejsning efter nyt tiltag

Facebook med nyt værktøj efter læk: Brugere skal kunne slette data

Facebook og Zuckerberg beklager skandale i avisannoncer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Photo: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også