Lad os erkende det.

EU er midt i sin historisk største krise lige nu, og et stigende antal europæere er skeptiske over for EU og det arbejde, som embedsmændene laver i Bruxelles.

Gennem de senere år har vi mærket, hvordan panikken breder sig blandt politikere og ikke mindst blandt embedsmændene, der oftest er supereuropæere, og som ikke kan forholde sig til kritikken af det, der sker i EU. Det er meget tydeligt, at man fra EU’s side prøver at finde historier, som skal vise de mange EU-skeptikere, at EU er en god opfindelse - og at det, de gør, er godt for folket.

Historien om gratis roaming fra den 15. juni bliver nok et af de største mediestunts, vi har set i EU’s historie.

EU ikke fortæller sandheden, og vi fra Strand Consult mener, at transparens er vigtigt. Vi mener, at embedsmænd, som bliver betalt af skatteyderpenge, har en pligt til at svare på alle spørgsmål også de kritiske.

Når EU laver så omfattende lovgivning, som de nye roamingregler er, skal alt frem i lyset, de gode og de dårlige nyheder – vi taler om regler, som kommer til at påvirke over 500 millioner europæeres mobilregning. 

I denne klumme vil vi i detaljer dokumentere, at de nye roamingregler er en gave til rige europæere, der rejser meget. Og at de betyder, at den fattige enlige mor med tre børn, som ikke rejser så meget, vil opleve, at hendes mobilregning stiger.

Det er ikke gratis

Når EU siger, at det er omkostningsneutralt, og at en operatør ikke kan sende roamingregningen, i forhold til når kunder besøger et andet land, videre til sin kunde, så taler EU ikke sandt.

De regninger en mobiloperatør modtager, når kunder er i udlandet, skal betales på den ene eller den anden måde. Måden er at hæve de nationale priser, hvilket vi lige nu ser i en række af de EU-lande med lave priser.

Hvis man læser det, der kommer fra EU, så ligner de nye roamingregler en gave til 500 millioner europæere. En gave, som ikke kommer til at påvirke teleindustrien negativt, og som ikke betyder, at kunderne i mange tilfælde vil opleve nye abonnementsvilkår.

Lad os erkende det. I dag er det den 15. juni, og vi kan nu begynde at beskrive, hvad der kommer til at ske. Beskrive vinderne og ikke mindst sætte ansigt på taberne. Det er nu, det, som 500 million europæere kommer til at opleve og EU ikke kan lide, kommer frem i lyset.

1. Kunderne kan fremadrettet vælge mellem to typer af prisplaner – én type, som vil have nationalstatens flag på sig. Det er et produkt uden roaming, som kun kan benyttes i det land, man har købt produktet - vi kalder dem "domestic only tariff plans" – det bliver de billige produkter på markedet. Den anden type prisplaner har et EU-flag i hjørnet og vil være produkter, der lever op til EU's nye og ofte ret komplekse roaming-regler. Vi kalder dem "roame like home tariff plans", og det vil være de dyre produkter på markedet.
    
2. I praksis skal forbrugerne fremadrettet vælge, om de vil have en prisplan, der kun kan bruges i ét land - alternativt om de vil have en prisplan, der kan bruges på tværs af EU's medlemsstater. Det vil betyde, at de europæere, der går efter de billigste mobilprodukter, mister muligheden for at roame, når muligheden for at købe roaming i løs vægt forsvinder den 15. juni - kunderne får dermed færre valgmuligheder.
    
3. Vi ved at specielt europæere med lave indkomster, der ikke rejser så meget, er meget omkostningsbevidste. I et Europa, hvor der er mange, der rejser lidt, vil de nye rammebetingelser betyde, at specielt fattige mennesker vil fravælge muligheden for at bruge deres telefon i udlandet – det er det, der sker, når muligheden for at købe roaming i løs vægt falder bort den 15. juni. Vi ser frem til, at der i løbet af nogle måneder kommer tal på, hvor mange europæere, der efter den 15. juni har mistet muligheden for at roame, hvis de kommer til udlandet. Strand Consult tror, at over 100 millioner europæere den 15. juni vil miste muligheden for at roame, hvis de en sjælden gang skal til udlandet.
    
4. I et land som Danmark rejser folk 12 dage om året. Det betyder, at hvis man vælger at købe et produkt, der inkluderer roaming, så betaler man for roaming 365 dage om året - og det på trods af, man er hjemme i Danmark 353 dage om året. I jagten på at gøre EU mere populær, har EU flyttet fokus væk fra den trafik, folk bruger 353 dage om året, og valgt at fokusere på de 12 dage om året, de rejser.
    
5. På trods af at EU forsøger at fortælle folk, at de nye regler ikke har den store negative effekt på operatørerne, er det tydeligt, at mange operatører vil blive ramt økonomisk. I praksis har de nogle omkostninger, når deres kunder roamer, som de ikke kan opkræve som en roamingafgift. I praksis er der kun en måde at kompensere for dette, og det er ved at hæve de nationale priser – det har vi allerede set i en række lande herunder Danmark, Sverige, Irland, England med flere. Den anden mulighed er at ansøge de nationale regulatorer om lov til at opkræve roaming, når folk er i udlandet – det er det, vi ser i Finland, og det er det, som en række MVNO'er (små, nystartede mobilselskaber) bliver nødt til at gøre.
    
6. Den rige mand og embedsmændene i EU, der rejser meget, vil med de nye regler spare mange penge, problemet er bare, at den regning, de udløser til deres mobiloperatør, skal betales. I en verden hvor mobilselskaberne ikke diskriminerer deres kunder på basis af køn, alder, job og indkomst, så betyder det, at de kunder, som eksempelvis den enlige mor med tre børn, kommer til at betale for den rige mand, der rejser meget.
    
7. Reglerne vil blive implementeret forskelligt på tværs af EU, i nogle lande (dem med høje priser) vil de blive implementeret, som EU drømmer om. I lande med lave nationale priser og store datapakker vil implementeringen betyde stigende nationale priser. På sigt vil dette være med til at harmonisere slutbrugerpriserne, og det vil have en negativ indflydelse på indtjeningen i industrien, de investeringer, der skal lave i ny 5G-infrastruktur og de produkter, kunderne kan vælge mellem – Mange kunder vil hurtigt finde ud af, man kan spare mange penge hver måned på at vælge "domestic only tariff plans", hvor operatørerne ikke har en roaming-risiko.
    
8. Der er meget stor forskel på de vilkår, som man må markedsføre og sælge mobiltelefoni på i EU. Hvis man ser på kontraktperioderne, så varierer de fra seks til 24 måneder, og i et land som Danmark må operatørerne kun binde en kunde i seks måneder. I andre lande må man binde kunderne i 24 måneder. Der er også stor forskel på, hvilke subsidier der bliver givet til en ny telefon. I nogle lande er der høje subsidier, mens man i andre lande har afskaffet subsidierne. Selvom EU giver operatørerne lov til at indregne omkostninger til subsidier i, hvor meget data en kunde kan bruge, når han roamer, så tager de nye EU-regler ikke højde for, at operatørerne på de 28 markeder har meget forskellige vilkår, når det kommer til, hvad man må som operatør, når man markedsfører og sælger mobiltelefoni.
    
9. EU gør meget ud af at fortælle, at wholesale-priserne vil falde over tid – de glemmer bare at fortælle at loftet for, hvor meget folk må roame stiger tilsvarene. I praksis glemmer EU at fortælle, at når wholesaleprisen går ned, så vil roaming-trafikken/roaming-loftet og dermed roaming-regningen vokse tilsvarende. Det betyder, at mobiloperatørerne ikke vil opleve faldende roaming-udgifter, når de skal betale den regning, de modtager, når kunderne roamer, og som de ikke må opkræve hos kunderne. De glemmer også at fortælle, hvordan de nye roaming-regler rammer MVNO'er, der ikke har roaming-indtægter men kun roaming-udgifter.
    
10. Parallelt med dette har EU fjernet geoblocking på videoindhold fra 2018. Desværre har EU ikke set på, hvad konsekvenserne af dette bliver for roamingtrafikken, når en kunde kan begynde at se Netflix og andre streaming-tjenester i udlandet. De nye EU-regler, der fjerner geoblocking, er en økonomisk bombe under Europas mobiloperatører, og vil få en negativ indflydelse på roaming-regnskabet, når de nye regler om geoblocking påvirker kundernes forbrug af datatrafik på rejser.
     
11. Det er de nationale regulatorer, der skal håndhæve reglerne, og de kan næppe gøre meget ved stigende priser – vi har talt med en række regulatorer, der siger, at de ikke kan gøre noget ved prisstigninger. EU siger, at operatørerne ikke må hæve de nationale priser på grund af roaming - omvendt så kan de ikke gøre noget ved prissætningen på nye produkter, der afløser de gamle mobilprodukter. De kan heller ikke forhindre, at mobiloperatørerne fjerner muligheden for roaming – langt de fleste nationale regulatorer har en stor forståelse for, at EU's roaming-regler kan få stor indflydelse på de nationale teleselskabernes indtjening og dermed vilje til at investere i fremtidens 5G-netværk.
     
12. Før de nye regler trådte i kraft havde forbrugerne tre muligheder – at lade være med at roame, at købe roaming i løs vægt eller at købe en roamingpakke. Efter at de nye regler træder i kraft, har man kun to valg. At lade være med at købe roaming eller at købe et produkt, der indeholder en roamingpakke. EU har med de nye regler begrænset de muligheder, EU-borgerne har, og dermed har de gjort markedet mindre dynamisk.
     
13. Politikere som EU-parlamentarikeren Jens Rohde, der har haft en central rolle i denne proces, er gået i panik. På trods af at operatører og forbrugerorganisationer i EU har advaret EU mod det, der sker nu. Lad os erkende det. Disse politikere, som er dybt afhængige af at blive genvalgt, har lovet vælgerne gratis roaming. Fakta er, at "free meals" ikke eksisterer, og politikerne og bureaukraterne i EU kan ikke trylle. Den roaming-regning, som rige folk, der rejser meget udløser, skal betales, og det bliver med stor sandsynlighed folk, som den enlige mor med tre børn, der ikke rejser så meget, der får regningen fra EU. Her skal man huske, at vi bor i et Europa, hvor mobiloperatører ikke må diskriminere folk på alder, køn og social baggrund.