Lige nu kører der en politisk proces, der går ud på at opdatere teleforliget fra 1999, en række virksomheder, organisationer og ikke mindst en række kommuner prøver på at påvirke den politiske proces. Fra min stol ser det ud som om, der er stor risiko for, at myter og populistiske holdninger fra bla. landets kommuner kommer til at veje tungere i processen end fakta. Vi frygter at de nye rammebetingelser får samme effekt som en nationalisering af industrien uden at give aktionærer økonomisk kompensation for deres tab.

Da man i sin tid liberaliserede telemarkedet, var målsætningen at gå fra et marked med fuld regulering til et liberaliseret marked, hvor der ikke er brug for en regulator. Hvis jeg skal sige det meget enkelt, er det en teleregulators job at gøre sig selv overflødig og sørge for, at telereguleringen bliver erstattet af almindelig konkurrencelovgivning. I Danmark var vi kommet langt i den proces, indtil for få år siden, hvor vi så stigende politisk indblanding fra EU, regeringen, regionerne og ikke mindst kommunerne.

Strand Consult har fulgt telemarkedet i over 20 år, og vi har gennem årene beskrevet, hvad der rent faktisk sker og hvilke udfordringer, industrien har haft og har. I løbet af de senere år har vi opbygget et internationalt team af folk, der fokuserer på de regulatoriske udfordringer, som teleindustrien møder. I Danmark er vi kendt for at være dem, der påpegede de dårlige vilkår der var for at bygge mobilinfrastruktur, og vi er kendt for at blande os i debatten, når vi afslører kommuner, der snyder på vægten, og når vi afliver nogle af de mange myter, der er, når det kommer til hvilken infrastruktur, der er i Danmark, og hvordan danskerne bruger den.

Når det kommer til at skabe nye rammebetingelser for teleindustrien, bliver vor viden og vore folk brugt i mange lande, når man moderniserer telelovgivningen. Antallet af lande, vi har arbejdet i er lang, og vi har alene inden for de seneste to år arbejdet på fire kontinenter. Når vi ser på processen i Danmark minder den meget om den, vi har set og ser i lande som USA, Canada, Mexico, og den hænger tæt sammen med det, der sker i EU.

Lad os erkende det, vi bor i et land, hvor stigende regulering og politisk indblanding er et stort problem. Vi betragter den politiske indblanding som en kreativ måde at nationalisere teleindustrien på uden at give teleselskabernes aktionærer økonomisk kompensation for deres tab. Vi kan se, at EU og regeringer pålægger teleindustrien en række forpligtigelser, som går langt ud over det, som er rimeligt på et liberaliseret marked med masser af konkurrence og faldende priser – roamingreguleringen er det seneste eksempel.

Der er behov for at løfte niveauet i teledebatten.

Når vi ser på den debat, der kører i Danmark, er der brug for at løfte debatten op over "Vi vil have fiber", "der er dårlig mobildækning", "TDC tjener for mange penge", "Regulator skal gennem regulering kompensere for vor manglende evne til at få succes", "Fiber skal reguleres på samme måde som kobber" etc. Strand Consult mener, at der er behov for at aflive mange af de myter, der er om telemarkedet, og som desværre nok vil fylde meget i den proces, der kører de kommende måneder.

Man bør starte med at se på det danske telemarked i et historisk, politisk, regulatorisk og industrielt perspektiv. Der er for mange myter om teleforliget - mange af disse myter er baseret på ting, der ikke er akademisk dokumentation for. Fakta er, at teleforliget har været en succes, og at Danmark set med internationale øjne har opnået nogle unikke resultater, og det uden at man har brugt skattydernes penge på subsidier teleselskaber. Hvis man ser på de historiske kendsgerninger så er det ikke svært at dokumenterer, at den politik man førte år tilbage har været en succes.

Hvis man ser på den politik, som man har ført de senere år på teleområdet, er det heller ikke svært at dokumentere, at den øgede politiske indblanding har haft en negativ effekt på investeringerne og innovationen i Danmark. I stedet for at politikere på kommunalt- og regionsniveau fokuserer på at løse de udfordringer, de har ansvaret for i relation til borgerne, så er der meget, der tyder på, at de hellere vil bruge tid og skatteydernes penge på at udarbejde en lokal telepolitik, som ofte strider mod de nationale regler og EU-regler. En politik der er med til at skævvride konkurrencen på et liberaliseret marked.

Tilbage i 2012 /2013 startede Strand Consult med at afdække og afsløre, hvor dyrt og besværligt det var at bygge god mobilinfrastruktur i mange af landets kommuner. Efter vore afsløringer tog "Telestyrelsen" sammen med den ansvarlige minister initiativ til at ændre på de vilkår, der var for at bygge og drive mobilinfrastruktur i Danmark. Lad mig sige det meget enkelt, den proces var baseret på fakta, og den har været en stor succes for alle parter. Den energi, som myndighederne har brugt på at fjerne barrierer for at bygge infrastruktur i Danmark, har givet danskerne adgang til noget af verdens bedste mobilinfrastruktur, samtidig med at operatørerne har sparet mange penge og tid.

På bredbåndsområdet har man ikke lavet den samme øvelse, og myterne stortrives. Alle internationale undersøgelser viser, at danskerne har adgang til noget af verdens bedste bredbåndsinfrastruktur. Problemet i Danmark er ikke udbud men efterspørgsel - 86% af danskerne kan få en 100 Mb forbindelse i dag, og det er omkring 10% af danskerne, der køber de høje hastigheder. Når elselskaberne graver fiber ned, så siger 7 ud af 10, der bliver tilbudt fiber, ”Nej tak” og holder fast i den forbindelse, de har. Beklager – men det er tal, som myndighederne publicerer, der dokumenterer, at det største problem i Danmark er efterspørgelsen.  

Statslige subsidier og kommunal indblandning er et stort og stigende problem

Hvert år investerer den danske teleindustri omkring 6 milliarder kroner i infrastruktur, investeringer som bliver lavet af private virksomheder på et liberaliseret marked. I de senere år er investeringerne faldet, hvilket skyldes tre faktorer, en normalisering på en række områder, den lave indtjening i branchen og den politiske usikkerhed, som gør det mindre attraktivt at investere i Danmark.

Den politiske usikkerhed opstår, når landets kommuner begynder at lave lokal telepolitik, og når de bruger skatteydernes penge på at skævvride konkurrencen. Vi har gennem de senere år dokumenteret, hvordan en række kommuner overtræder meget klare regler, samtidig med at de skævvrider konkurrencen. De mest berømte af disse sager er det kommunale Østkraft, der brugte 146 millioner kroner ulovligt på teleinfrastruktur og Ringkøbing-Skjern Kommune, der måtte annullere en kontrakt på 70 millioner kroner, fordi de overtrådte en række regler. Listen over kommunale forbrydere er meget lang, og det er tydeligt, at disse kommunale tiltag har en negativ indflydelse på markedet.

Regeringen har lavet en bredbåndsfond, og over en periode på 4 år har man valgt at give 200 millioner kroner i subsidier til infrastruktur. Det beløb svarer til, hvad Teleindustrien investerer på 3 dage. Når man ser på det forarbejde, som myndighederne har lavet forud for beslutningen om at give tilskud til bredbånd, viser aktindsigter vi har lavet, at man fra politisk side ikke har undersøgt eller overvejet, om disse subsidier har en negativ indflydelse på markedet og de private teleinvesteringer.

Strand Consult har fulgt bredbåndsfonden og en række af projekterne, og vi kan konstatere, at for hver krone, der er givet i subsidier til bredbåndsinfrastruktur i 2016/2017, er de private investeringer i fysisk infrastruktur faldet med 7 til 8 kroner. Vi kan se, at i mange af de områder, hvor myndighederne har sagt, at man fremover tilbyder subsidier til bredbånd, stopper de private investeringer, og selskaberne afventer muligheden for at få subsidier til bredbånd.

Danmark oplever det samme, som vi har set i andre lande - kommunal indblanding og statslige subsidier har en negativ indflydelse på private aktørers vilje til at investere i bredbånd. Vi kan også se, at en overvejende del af subsidierne går til overkapitaliserede energiselskaber, der driver ineffektive teleselskaber og et profitabelt selskab som TDC, der har fokus på at optimere udbyttet til deres aktionærer.

De fejl, man har begået i Danmark, har man tidligere begået i andre lande. Mange af de nyere tiltag gør op med grundelementerne i det gamle teleforlig og det uden at overveje, om de nye tiltag har en negativ indflydelse på markedet. Erfaringerne viser allerede nu, at disse tiltag har en negativ indflydelse på markedet, samtidig med at det betyder, at der bliver færre midler til de velfærdsydelser, som de gamle, de syge og børnene efterspørger.

Vejen frem er meget enkel – slip markedskræfterne fri.

Hvis man skal modernisere teleforliget, må man løfte baren, forholde sig til fakta og inddrage internationale erfaringer. Der er lige nu stor risiko for at en række interessenter på det danske telemarked fokuserer for meget på ”Vi vil have fiber”, ”Der er dårlig mobildækning”, ”TDC tjener for mange penge”, ”Regulator skal gennem regulering kompensere for vor manglende evne til at få succes”, ”Fiber skal reguleres på samme måde som kobber” etc. frem for at se på, hvordan vi skaber bedre rammebetingelser og øger efterspørgelsen efter teleprodukter og lysten til at investeringerne i infrastruktur.

Vi mener, at der er behov for, at man ser på, hvordan de politiske og regulatoriske tiltag har påvirket industrien. Det er også vigtigt at se på, hvordan de forskellige tiltag kommer til at påvirke industriens omkostninger og indtjening. Det skal være attraktivt at investere i Danmark og statslige, regionale og kommunale tiltag skal ikke skævvride konkurrencen på et liberaliseret telemarked.

Historisk set har den politik, som regeringen og EU har ført de senere år, været dyr for industrien og samfundet. Teleindustrien og myter om den bliver på samme måde som de fremmede i vort land brugt til at profilere politikere og politiske partier. Vi har en minister, som ikke har den store indsigt i, hvordan industrien ser ud, og hvordan den fungerer, og vi frygter at han vil skrive sig ind i historiebøgerne som manden, der kørte den danske telepolitik i sænk.

Strand Consult frygter, at en modernisering af teleforliget nemt kan udvikle sig til noget der minder om en nationalisering af industrien, uden at man giver aktionærer økonomisk kompensation for deres tab.

Klumme: Forandring i ekkodalen 

Klumme: Branchens ansvar at overbevise direktionsgangene om it-løsningers strategiske værdi 

Klumme: "EU-dataforordningen i rum sø uden dansk lods"