Gør vores løsning livet lettere for brugeren? 

Dét spørgsmål bør blive stillet langt flere gange, når digitale udviklingsprojekter sættes i søen. For vi har ikke stillet det tilstrækkeligt flittigt ofte de seneste 20 år, når vi har digitaliseret i Danmark. 

En hurtig Google-søgning, at en lang række digitale systemer fra både det offentlige og private har fået hårde medfarter i perioden. Både fra eksperter og brugere.

Et eksempel fra nyere tid, der illustrerer pointen, er de flere nye digitale postkasser, der er kommet til. En Epinion-undersøgelse foretaget på vegne af Ældresagen viser, 40 procent af seniorerne føler sig nødsaget til at bruge digitale løsninger, selvom de ikke har lyst. De får opbakning af lektor ved IT-Universitetet Morten Hjelholt, der også har udtrykt bekymring for, at danskerne skal holde styr på for mange digitale postkasser. 

Her kunne man med fordel have stillet det indledende spørgsmål, inden der blev trykket på startknappen. Mine erfaringer fra efterhånden to årtier i it-branchen er desværre, at vi har været alt for dårlige til netop det – altså at have brugeren for øje i digitaliseringen. 

Og det er et problem, når digitale løsninger udgør en så central del af vores hverdag. Godt 3.000.0000 danskere bruger på ugentlig basis en digital tjeneste fra det offentlige. 450.000 gange om dagen fører en dansker et Rejsekort op til en check-in-stander. For bare at nævnte to digitale hjørnesten i danskernes daglige liv.

Nu trænger vi ganske enkelt til at træde ind i en ny æra af digitaliseringen med større fokus på bruger- og borgernære løsninger. Løsninger, som reelt gør hverdagen lettere – og i flere tilfælde bedre. Både for Jytte i Tølløse og Mark i Aalborg. 

I stedet for en ny digital postkasse kan det være digitale systemer, der automatiserer tidskrævende manuelle opgaver i det offentlige. Dermed frigiver vi tid til de varme hænder, der hjælper og yder omsorg for borgerne. 

Det kan være software, der kan finde journaler og læse dem op, så lægen får mere tid til sine patienter. Det kan være muligheden for at afgive digital fuldmagt i situationer, hvor det ellers kræver manuel sagsbehandling og et fysisk fremmøde hos Borgerservice. 

Netop her kan AI blive et stort aktiv. Nøgleordet her værende ’kan’. For det kræver, at vi bruger teknologien ansvarligt. Med respekt for den enkelte borgers og brugers data. Gør vi det, er der mulighed for at automatisere opgaver som ovenstående og frigøre tid til brugernes og borgernes bedste.

På flere områder har vi allerede de teknologiske byggeklodser, men vi mangler den digitale infrastruktur, der lader teknologierne spille sammen. Det er her, vi skal lægge fokus. Ikke på at skabe en ny stor platform.

Sætter vi de byggeklodser sammen, vi allerede har, kan digitaliseringen reelt gøre livet lettere for kunder, brugere og borgere. Det bør være ambitionen. 

Alene fordi det gør de digitale tjenester bedre for den enkelte borger og samfundet. Samtidig fordi det er en ansvarlig måde at digitalisere på, fordi løsningerne får en berettigelse på den lange bane.

Realiseringen af den begynder med, at både udviklere, virksomheder og det offentlige holder sig for øje, hvem den næste digitale løsning egentlig er til for.