Til daglig holder jeg foredrag om kunstig intelligens og den store AI-revolution, som vi står overfor, til selskaber over hele landet. Jeg får ofte et væld af gode spørgsmål fra deltagerne, men der er som regel et bestemt spørgsmål, som går igen, uanset hvilken forsamling jeg præsenterer for: ”Tager AI snart mit job?”. Det korte svar er: ”sandsynligvis”. 

Det lidt længere svar kommer her.

Lad os få slået fast med det samme, at vi ikke er de første mennesker, der er bange for, at ny teknologi gør os arbejdsløse. Denne frygt var især udpræget under den industrielle revolution i 1800-tallet, hvor moderne maskineri som bl.a. dampmaskinen og vævemaskinen reducerede nødvendigheden af mange fysiske erhverv som håndvævere, landbrugsarbejdere, smede og kuske. 

Dog opstod der andre nye jobformer som fabriksarbejdere, maskinoperatører, jernbanearbejdere og mange flere. Derfor faldt det samlede antal af job ikke, men steg derimod. 

AI-revolutionen er anderledes

Flere førende eksperter mener dog, at denne teknologi-revolution er anderledes end tidligere teknologier. Bl.a. konkluderer et nyt studie fra konsulentfirmaet Mckinsey, at op mod 30 pct. af alle amerikanske job kan være overtaget af kunstig intelligens i 2030. 

AI-eksperten Nick Bostrom er enig og siger, at AI-teknologi på den korte bane er et supplerende værktøj, men på den lange bane er det en substitut for mennesker. 

Vi har allerede på nuværende tidspunkt set, at moderne AI-værktøjer som eksempelvis ChatGPT har reduceret nødvendigheden af visse arbejdstyper. Det hårdest ramte erhverv har indtil nu været tekstforfattere, og flere har allerede været nødsaget til at finde et nyt job. 

Generelt ser vi lige nu, at moderne AI-systemer har den største indvirkning på ”digitale indholdsskabere” som tekstforfattere, programmører og grafikere, da ChatGPT lynhurtigt kan skrive fejlfri-tekster for tekstforfatteren, generere hele funktioner for programmøren eller lave flotte billeder til grafikeren. Disse erhvervsformer har indtil nu oplevet det største produktivtetsboost. Derfor er det sandsynligvis også disse jobformer, der først oplever en reduktion. 

Fysisk arbejde vil også snart blive berørt

AI’s udvikling har opført sig på en meget uventet måde. Hvis man for 10 år siden havde spurgt de førende AI-eksperter om, hvilke jobformer der først ville forsvinde på grund af AI, ville de fleste have svaret fysisk arbejde som håndværkere, lagermedarbejdere, rengøringsansatte, lastbilchauffører etc. Men der er sket det stik modsatte. Det er i stedet de kreative arbejdsformer foran en computer, der først er blevet berørt. 

Denne udvikling betyder dog ikke, at de fysiske arbejdsformer vil forblive uberørt af AI. Lige nu er flere tech-giganter som Apple, Tesla, OpenAI og Huawei i fuld gang med at udvikle deres egne humanoide robotter. Disse har til formål at tage de huslige pligter i fremtidens hjem, men ambitionen er også, at de vil indfinde sig på fremtidens arbejdspladser som f.eks. fabriks- og håndværkerrobotter. Snart vil håndværkere måske opleve en overgangsfase, hvor flere og flere af deres menneskelige kollegaer udskiftes med robot-kollegaer. 

Målet er en AGI - en AI med bevidsthed

De fleste AI-udviklere i dag vil sige, at ChatGPT og moderne AI-chatrobotter blot er en mellemstation. De vil pege på, at endestationen er en ”AGI”-teknologi. 

AGI står for Artifical General Intelligence, som er en kunstig intelligens, der reelt har en form for bevidsthed. Definitionen på et AGI-system er, at den kan udføre enhver opgave på niveau med - eller bedre end et menneske. Førende AI-eksperter mener ikke, at vi skal mere end 10-20 år ud i fremtiden, før vi har færdigudviklet den første version af et AGI-system. 

Når dette sker, vil størstedelen af alle arbejdsformer formentlig blive berørt. Til den tid vil AGI-assistenter være i stand til at overtage job som kok, frisør, advokat, ingeniør, direktør osv. 

Borgerløn til alle

Men det er måske ikke så slemt. For samtidig med, at eksperter forudser, at vi snart står med en AGI-teknologi, forventer mange, at det vil medføre en stor velstandsforøgelse. 

Historisk set stiger velstandsniveauet, når vi bliver mere produktive, og AI/AGI-teknologi vil formentlig være i stand til at øge det samlede produktivitetsniveau mange gange. Flere førende AI-forskere som Nick Bostrom, Yann Lecun og Sam Altman forudser derfor, at det vil medføre en så stor økonomisk gevinst, at samfundet vil være i stand til at betale borgere for at være arbejdsløse. Det vil i så fald give os mulighed for at bruge tiden på at se vores familie, dyrke vores hobbyer og tage ud at rejse. Så lyder en arbejdsløs fremtid måske ikke så slem endda. 

Lyder ovenstående som det rene utopi? Måske. Ikke desto mindre er det den fremtid, mange af verdens førende fremtidsforskere forudser for os.