At kunstig intelligens er kommet for at blive, bakkes op af nye tal fra Dansk Industri. De anslår, at halvdelen af alle danske virksomheder med over 100 ansatte i dag anvender kunstig intelligens. Dertil forventer knap hver tredje både mindre og større virksomhed at påbegynde brug af AI i de kommende år.

Set i det lys er ret ganske urovækkende, at vi hos Itm8 oplever, at hver anden af de virksomheder, vi besøger, ikke har et komplet billede af AI-relaterede risici. Der er ganske enkelt ikke nok fokus på de helt konkrete faldgruber, man skal tage højde for, inden man går i gang – eller sagt på en anden måde: Mange er så ivrige for at komme i gang og levere resultater, at de glemmer at tænke sig om og overveje alle potentielle risici, inden IT-specialisterne kaster sig ud i arbejdet.

Orden i penalhuset

Som vi ser det, er it-sikkerhed som en rullende bold, der hele tiden bevæger sig uventede steder hen. Det gælder også i forhold til AI. Hvis der ikke er orden i penalhuset, når man begynder at indarbejde den kunstige intelligens, så kommer man let ud i situationer, hvor den betingede adgang til data forsvinder. På den måde har man som virksomhed ikke styr på, hvem der kan se hvad.

Vores oplevelser bakkes op af Jens Myrup, der er professor i cybersikkerhed ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet.

”Kunstig intelligens er mange ting, og det bruges ofte forskellige steder i en organisation. Der findes adskillige modeller, som en virksomhed kan anvende, når man arbejder med AI, men får man ikke struktureret indsatsen professionelt, risikerer man utilsigtet at få delt passwords og andre følsomme data med de forkerte. Det kan have alvorlige konsekvenser,” fortæller Jens Myrup og uddyber:

”Hvis en medarbejder i bedste mening lægger en samlet strategiplan ind i en Chatbot og beder den konstruere en PowerPoint-præsentation til virksomhedens medarbejdere, risikerer man, at it-kyndige ansatte kan få adgang til hele strategien. Det er blot et eksempel på, hvordan AI - uden man nødvendigvis lige tænker over det - kan åbne for meget op.”

Vil du se direktørens løn?

Helt konkret risikerer virksomheder også interne brister, hvor medarbejdere via kunstig intelligens får adgang til informationer, de ikke skal. Det være sig eksempelvis direktørens løn, potentielle nedskæringsplaner, verserende retssager samt ledelsesreferater. Sker det, kan konsekvenserne være alvorlige. 

Spørgsmålet er, hvad der egentlig skal til for at undgå de opstillede scenarier.

Først og fremmest skal man skal tænke sig godt om og have et stærkt internt fokus, inden man går i gang. Det handler om helt fra start at samle de rigtige specialister om opgaven, og i den proces er det essentielt at vælge rigtigt blandt de mange modeller, der findes på markedet for AI. Projektgruppen skal lave og punktligt følge en helt fast og stram struktur for, hvilke medarbejdere, der har adgang til hvilke mapper, så virksomhedens AI kan læse indholdet korrekt.

Lykkes den mission, vil AI være enormt værdiskabende for virksomheden og med garanti have en positivt afsmittende effekt på eksempelvis medarbejdertilfredshed og bundlinjen. Men sker det ikke, kan konsekvensen være det stik modsatte.