Klumme: Sæt fart på bæredygtig kunstig intelligens

Det er nødvendigt, at alle organisationer aktivt tager ansvar for, hvordan deres AI-løsninger påvirker mennesker og samfund. Ellers åbner døren sig for utilsigtede etiske og juridiske problemer, såsom diskrimination, krænkelser af privatlivets fred og social udstødelse, skriver Josefin Rosén og Anna Felländer i denne klumme.
Foto: SAS institute, anch.AI / PR
Foto: SAS institute, anch.AI / PR
Josefin Rosén, SAS Institute og Anna Felländer, anch.AI

I dag er det svært at forestille sig en virksomhed, der ikke rapporterer om sit arbejde med bæredygtighed på samme måde, som man rapporterer om økonomiske resultater.

Kunder og investorer efterspørger det, reglerne kræver det – men frem for alt er det blevet økonomisk nødvendigt. Manglende fokus på bæredygtighed udgør en økonomisk risiko. Ingen ønsker at engagere eller investere i en virksomhed, der bruger børnearbejde, ødelægger regnskove eller behandler sine ansatte dårligt.

Dette er kun positivt. Men alligevel er det stadig meget få virksomheder, som rapporterer om deres bæredygtighedsarbejde på AI-området. Til trods for at kendskabet til problematikken er hastigt stigende, og teknologien udvikler sig i et rasende tempo.

I 2018 sagde 20 pct. af adspurgte administrerende direktører, at de var parate til at gøre noget for at øge bæredygtigheden inden for kunstig intelligens. I 2022 er det tilsvarende tal 80 pct. Cirka 85 procent af de adspurgte virksomheder mener, at etik er en vigtig dagsorden, når det gælder AI.

Forbrugertilliden til AI rykker sig ikke stort, og der er stadig basis for forbedring. Det er netop dette som er målet med etisk brug af AI: at løfte tilliden og viljen til at anvende AI.

Kun 40 procent af forbrugerne stoler på, at virksomhederne vil være ansvarlige, når de laver AI-baserede applikationer. Det tal har været stagnerende de seneste fire år. Alt dette viser en undersøgelse fra IBM.

Handling nu

EU’s nye AI-forordning forventes at træde i kraft i 2024. I lighed med indførelsen af GDPR forpligter forordningen virksomheder og myndigheder på at forholde sig til reglerne, når de træder i kraft.

Tanken er at virksomheder, der ikke overholder reglerne, skal betale op til seks procent af deres omsætning i bøder. Men uanset hvordan reglerne bliver udformet, bør virksomheder, myndigheder og andre aktører sætte i gang nu. De skal gennemgå deres processer, og hvordan de forventer at rapportere om dem.

At sikre bæredygtig og etisk kunstig intelligens kræver samarbejde mellem teknologiske, juridiske og forretningsmæssige teams.

Afgørende forretningskritiske beslutninger kan ikke kun træffes i det tekniske team. Man kan i det tilfælde virkelig sige at ”it takes three to tango”.

Markedet for kunstig intelligens er ved at modnes og er accelereret under pandemien. På mange måder og områder ser vi at AI allerede er integreret, men AI skal integreres og forankres i hele organisationen – og teknologien er forførende.

Rundt om hjørnet venter skalerbarhed, selvlærende systemer og betydelige overskud. Så kan det være kontraintuitivt at indføre strammere restriktioner og regler, men faktisk er det modsat. De virksomheder, der kan præsentere bæredygtig og ansvarlig AI, får et forspring.

Ingen tid at spilde

Ansvarlig og bæredygtig brug af kunstig intelligens vil være en konkurrencefordel. En vigtig grund er, at vi skal bevare tilliden hos befolkningen og kunderne. Vi ser allerede en naturlig skepsis blandt folk, når det gælder at opgive persondata, hvis der ikke er nogen fordel eller værdi i at dele deres data. I en fremtid, hvor AI får lov til at blomstre uden nogen som helst begrænsninger, vil den skepsis vokse.

Resultatet er fordrejede konklusioner, som udhuler tilliden endnu mere. En ond cirkel, som ingen ønsker.

Men de virksomheder, der allerede udvikler bæredygtig og ansvarlig AI – og rapporterer det klart – vil have et forspring. De vil have en AI-moden organisation, der passer ind i de regler, der uundgåeligt vil komme. De vil have en innovativ fordel, fordi de arbejder bæredygtigt med kunstig intelligens.

Denne fordel gælder også for virksomheder fra lande med lavere krav til gennemsigtighed og integritet, som bliver nødt til at ændre deres forretningsmodeller, hvis de vil operere inden for EU.

Vi står over for et ”GDPR-moment”, som ikke kun betyder øgede krav til virksomheder og myndigheder, men som, hvis det håndteres korrekt, kan løfte driften, udvikle forretningen og bidrage til øget bæredygtighed i samfundet som helhed.

Med den aktuelle teknologiske og samfundsmæssige udvikling, er der ingen tid at spilde, men der er absolut heller ingen gode grunde til at vente.

Klumme: Hold styr på din virksomheds ESG med IoT

Klumme: Sådan undgår du fejlansættelser

Klumme: Mere kvalitetstid med familien er den største fordel ved den hybride arbejdsplads

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også