Der er ikke mange, der tænker på kunstig intelligens eller rækkevis af servere med massiv regnekraft, når de ser hveden stå tung og gul på marken, eller når sorte stormskyer samler sig på himlen.

Men når forskere i dag gør nye opdagelser, er der ofte en supercomputer involveret. High Performance Computing (HPC), som det også kaldes, rummer et kæmpe potentiale, når det gælder om at finde intelligente og bæredygtige løsninger på de massive udfordringer, verden står overfor. Fra skræddersyet medicin i kræftbehandling til fødevarekriser i kølvandet på klimaforandringer.

Og det er ikke blot et futuristisk scenarium. Allerede i dag er supercomputere drivkraften i afgørende samfundsforskning. Lad mig her pege på tre eksempler på teknologiens potentiale.

Regnekraft reder liv og lemmer

I fremtiden kan kunstig intelligens, drevet af HPC, bane vejen for væsentlige medicinske gennembrud, såsom at fremskynde kræftdiagnoser, kurere blinde eller bane vejen for en ny æra af personligt tilpasset medicin.

Forskere fra Barcelona Supercomputing Center har allerede udviklet og trænet en AI-model, som kan opdage nethindesygdomme på mindre end 10 minutter. Det er et gennembrud, som kan redde synet for millioner af mennesker.

Bearbejdning af kolossale mængder af data via kunstig intelligens har også ført til mange af de gennembrud, der bidrog til at standse Covid-19-pandemien. Fra hurtig sekventering af genomerne af nye virusstammer til design af vacciner.

Fremskrivning af fremtidens fødevarer

Et andet godt eksempel på, hvordan HPC driver den nyeste forskning, er, at der i dag er udviklet modeller til at forudsige, hvilke fødevarer der skal brødføde verdens befolkning i fremtiden.

Lektor i datalogi Dr. Ranga Raju Vatsavai og hans team på North Carolina State University er i gang med kortlægge, hvilke udfordringer de fødevarer, vi spiser i dag, står overfor. HPC bruges her til at sammenholde geospatial billedanalyse med sensorer på markerne, der blandt andet måler fugtighed og vejrforhold, for at blive klogere på, hvilke afgrøder der er modstandsdygtige i forhold til fremtidens vejrforhold.

Præcise vejrprognoser

Over hele verden hjælper HPC meteorologer med at forudsige voldsomme vejrfænomener såsom storme, oversvømmelser og skovbrande med langt større sikkerhed og i god tid, før de sker.

For eksempel kan det meteorologiske institut i Malaysia med instituttets HPC-system køre simuleringer af metrologiske data med hidtil uset nøjagtighed og leverer prognoser på op til syv dage og ned til blot en kilometers opløsning. Disse langt mere præcise prognoser er med til at forudsige landets ofte komplekse og ekstreme vejrfænomener, før de opstår, og dermed sørge for, at befolkningen er langt bedre forberedt

Nationale supercomputere giver forskning et ekstra gear

Banebrydende forskningsinstitutter over hele verden benytter sig allerede af HPC-klynger, der understøtter kunstig intelligens og maskinlæring i deres forskning, og vi skal da også kun lige over på den anden side af sundet for at få adgang til nordens største.

Her har Chalmers Universitet i Göteborg netop startet opbygningen af en national supercomputer, som er en af de største af sin art i Europa.

Med supercomputeren Alvis, der betyder den alvidende på oldnordisk, får svenske forskere adgang til banebrydende AI- og ML-forskning drevet af massiv regnekraft fra 1.000 GPU’er og flere end 260.000 processorkerner.

Indtil nu er Alvis i en pilotfase, men er allerede blevet brugt i flere end 150 forskningsprojekter på tværs af de største svenske universiteter. Når først systemet åbnes fuldt ud for alle svenske forskere, kommer det til at bane vejen for væsentlig forskning i medicin, klima og vejrfænomener.

Derfor står det også klart, at nationale supercomputere kommer til at spille en uvurderlig rolle i fremtidens forskning, og jo flere forskere, der får adgang til HPC, jo stærkere står vi rustet mod verserende samfundsudfordringer.

Klumme: Chef – Afvæbn din autoritet

Klumme: Seks grunde til at arbejde med digitale tvillinger inden for forsikring