I det moderne erhvervsliv anno 2021 er koncepter og mantraer som "agilitet," "disruption" og ”omstillingsparathed” gået hen og blevet et omdrejningspunkt i mange virksomheder. Erhvervslivet har forstået, at en dynamisk tilgang kan hjælpe virksomheden til succesfuld drift og udvikling i en teknologisk tidsalder, der er ”ever-changing.”

Men er det bare det, der skal til? Skal vi blot åbne øjnene for nye muligheder og tænke dynamisk, og så som ved et trylleslag strømmer nye kunder til, og røde tal bliver sorte? Selvfølgelig ikke. Det er dybt nødvendigt, at kulturen på arbejdspladsen understøtter den nye måde at tænke forretning på. Helt konkret er det vigtigt at give slip på nulfejlskulturen og hæve risikovilligheden, hvis man vil kunne høste goderne. Dette gælder i alle private virksomheder – men det gælder nok i særdeleshed i den offentlige sektor, hvor nulfejlskulturen desværre er så fremherskende, at den for ofte bliver en barriere for innovativ offentlig digitalisering.  

I podcasten "Fiasko" taler Tommy Ahlers med kendte danskere om de fejl, der lå forud for deres succeser, og som det står skrevet i podcastbeskrivelsen: ”… bagved hver succes gemmer sig en historie om usikkerhed, fejl og hårdt arbejde.” Fiasko illustrerer, at vi som samfund skal være klar til at få denne kulturændring helt ind under neglene – det gælder den private sektor såvel som den offentlige.

Vigtigst af alt er det at acceptere og anerkende, at sådan en kulturændring kun kan opnås, når både ledere og medarbejdere opfordres og tilskyndes til at udfordre og ændre nuværende arbejdsgange, hvor nulfejlskulturen er stærkest og risikovilligheden svagest.

Når nulfejlskulturen er en hæmsko

Egentlig skulle man ikke tro, at nulfejlskulturen og den lave risikovillighed ville være så store barrierer i et land som Danmark. Vi bryster os selv med, at vores sociale sikkerhedsnet netop muliggør innovationen og styrker iværksætterånden. Fra folkeskolen til universitetet hylder og belønner vi læringsprocessen. Mange steder i uddannelsessektoren bliver der nærmest ligefrem klappet i hænderne, når elevernes egne fejl gør dem metodisk og fagligt stærkere – ligegyldigt hvor sent i processen denne refleksion opstår.

Så når netop det offentlige system klæder os på til at lave fejl og hjælper os videre, når vi laver dem, hvordan kan det så være, at lige præcis i den offentlige sektor er nulfejlskulturen og risikovilligheden nogle gange de største hæmsko?

Problemet afspejles i vores udbudspraksis

Dansk IT udgav i efteråret en rapport om den danske udbudspraksis og værdiforøgelse af digitale investeringer. Det mundede ud i 14 konkrete anbefalinger, hvoraf en af dem drejede sig om behovet for et opgør med nulfejlskulturen og en større risikovillighed.

Rapporten tager afsæt i samtaler og interviews med topledere i den offentlige sektor, ledere hos leverandører til den offentlige sektor, rådgivere, herunder advokater, formandskabet i Statens it-råd, brancheorganisationer, indkøbsorganisationer, folketingspolitikere, statsrevisorer, rigsrevisor, forskere, udenlandske organisationer, eksperter etc. Altså godt og vel alle relevante parter for udbud. Her blev det tydeligt, at nulfejlskulturen skaber forsinkelser, dyrere udbud og ultimativt bremser, hvad der ellers kunne have været et endnu mere innovativt udbud og et bedre endeligt produkt.

På trods af at både udbyder og leverandør højst sandsynligt handler med borgernes interesse for øje, er nulfejlskulturen altså en udfordring, der i sidste ende går ud over netop borgere og virksomheder, når projekterne bliver dyrere, tager længere tid og i sidste ende ikke levere den bedste løsning.

Fejl er ikke lig med fiasko

Fra Dansk IT’s side er der ingen tvivl om, at der er flere brikker, der skal falde på plads, før udbuds-puslespillet går op, men lige præcis den politiske og ledelsesmæssige kultur er et rigtig sundt sted at starte, hvis vi vil se et større udbytte af de - trods alt – store digitale investeringer.

På udbudsfronten er det nødvendigt, at de involverede parter lærer sig selv at se bort fra negativ presse og gør en dyd i at omskrive fejl-historierne til historier, hvor vi laver nødvendige og sunde fejl, og hvor vi accepterer nødvendigheden af en tilgang, hvor man tillader sig at lære undervejs og blive klogere for så til sidst at stå med den stærkeste løsning.

Måske ville man så ovenikøbet opnå en større glæde ved udbudsprocessen, hvor de involverede parter ikke starter projektet med ryggen mod muren. Så ville vi for alvor kunne tale om et agilt offentligt system, der hånd i hånd med erhvervslivet går fremtiden i møde med de rette værktøjer i rygsækken.

Klumme: Internettet kan blive langt bedre og mere brugervenligt 

Klumme: Digital transformation handler om tillid