Klumme: Er edge en mulighed, trussel eller distraktion for teleoperatørerne?

At forstå, hvordan skiftet til edge computing vil være til gavn for operatørerne, er ikke kun vigtigt for operatørerne selv, men for hele økosystemet omkring telekommunikationsteknologier, lyder det fra Daniel Breum fra Vertiv i denne klumme.
Foto: Vertiv/PR
Foto: Vertiv/PR
Af Daniel Breum, Sales Director, Benelux & Nordics, Vertiv

Der er bred accept af, at skiftet til edge-computing er reelt og allerede er i gang inden for nøglesektorer. Hvad der er mindre defineret, er, hvilke specifikke muligheder der vil være for det eksisterende økosystem af leverandører af digitale infrastrukturer, operatører, kunder med flere.

Der er naturligvis også seriøse spørgsmål forbundet med, hvordan den aktuelle krise kan forsinke eller omvendt fremskynde behovet for edge-infrastruktur.

Spørgsmålet om disruption på kort sigt og mulighederne for edge på længere er åbenlyst udfordrende at besvare. Mens svarene på førstnævnte er ekstremt flydende – og fortsat vil være det i nogen tid – bliver sidstnævnte mere defineret.

For eksempel arbejdede Vertiv for nylig sammen med industrianalysevirksomheden Omdia om, hvordan edge-muligheden ser ud for en vigtig del af det digitale økosystem: Telekomoperatørerne. At forstå, hvordan skiftet til edge-computing vil være til gavn for operatørerne, er ikke kun vigtigt for operatørerne selv, men også for økosystemet af leverandører, som understøtter dem.

Ifølge den undersøgelse, der blev foretaget af Omdia, udgjorde edge-datacentre allerede 1,2 pct. af de globale it-rack-enhedsforsendelser i 2018, og deres penetrering af markedet vil være mere end fordoblet i 2023. Andre skøn vurderer det samlede edge computing-marked til mere end 600 milliarder dollar i 2024.

Ifølge Omdia har de centrale telekomudbydere allerede godt udviklede edgestrategier på plads. For eksempel mener AT&T, at et logisk trin i deres program for netværkstransformation og virtualisering vil være, at såkaldte edge computing nodes er placeret i eget netværk. Centurylink oplyste i august 2019, at de havde mere end 100 lokationer klar til at blive brugt til edge-computertjenester, og at de planlægger at investere flere hundrede millioner dollar i dette nye program.

Omdias undersøgelse viste imidlertid også, at "edge er kompleks og alligevel ikke fuldt ud defineret." Det skaber en vis usikkerhed om, hvordan man som telekomoperatør bedst placerer og investerer i edgeinfrastruktur. For eksempel, svarede kun 36 pct. af operatørerne Omdia, at deres sektor ville være vigtigst i oprettelsen af ​​nye indtjeningstjenester – fra edge-computing med applikationsudviklere udgør (30 pct.) og offentlige cloududbydere (25 pct.) er også identificeret til at tage en stor del af indtægter.

Ud over at adressere spørgsmålet omkring de specifikke muligheder der er til rådighed, gav Omdia også indblik i, hvordan edge omvendt faktisk kan være en distraktion eller måske endda en trussel for nogle operatører, der ikke er tilstrækkeligt informeret eller forberedt.

"Edge betragtes i vid udstrækning som en mulighed for CSP'er, men hvis man ikke tilgår det på den rigtige måde, kan det være en distraktion for nogle og endda en trussel mod andre," hedder det i rapporten.

I sidste ende skaber edge-vækst – i sine utallige former – allerede nye forretningsmodeller for operatørerne. En del af denne vækst forstyrres naturligvis af nylige begivenheder, men konklusionen fra researchvirksomheder som Omdia er, at de langsigtede muligheder er der og klar til at blive udnyttet.

Det er korrekt, at edge også præsenterer specifikke trusler og distraktioner, men som den nuværende krise viser, fortsætter livet.

Klumme: Vi skal væk fra den traditionelle tankegang når det gælder grøn omstilling af datacentre

Klumme: Siri, bliver tale guld værd i fremtiden? 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også