Den aktuelle krise har understreget den vigtige rolle, som telenetværks- og datacenterbranchen spiller i samfundet med hensyn til at holde vigtig kommunikation, information, sociale medier og selv underholdningsapps i gang.

På trods af udfordringerne vi står overfor, vil vi sandsynligvis se en betydelig vækst på det globale datacentermarked i 2020 og fremover. Stigningen forventes selvfølgelig først og fremmest at kunne ses hos de store aktører som f.eks. Microsoft, Amazon Web Services, Google og Apple, men væksten vil også sprede sig ud til de mange mindre datacenter-virksomheder og nye virksomheder, der forsøger at komme ind på markedet.

Det store spørgsmål bliver, hvordan denne vækst kommer til at påvirke miljøet og klimaet. Der er både fordele og ulemper – men én ting er sikkert: Det er på tide at bryde med vores traditionelle dogmer og finde en ny vej.

Datacentrene vokser i både antal og forbrug

I 2022 forventes antallet af tilsluttede enheder til internettet at nå op på omkring 28,5 milliarder. Disse enheder og deres tilhørende programmer har drevet den hastige udvikling af datacentre i hele verden. Ifølge Synergy research er yderligere 132 meget store datacentre i forskellige stadier af planlægnings- eller bygningsfasen lige nu, hvilket vil øge det samlede antal datacentre i verden fra 430 til 562.

Efterspørgslen efter mere effektive, strømlinede og omkostningseffektive datacentre fortsætter med at stige. Allerede tilbage i september 2019 udgjorde datacentrenes elforbrug 2 pct. af verdens samlede elforbrug. Faktisk forbruger de mere strøm end hele Storbritannien, og deres forbrug vil stige til at udgøre 8 pct. af verdens samlede elforbrug i 2030. På globalt plan står datacentrene også for 2 pct. af de samlede udledninger af drivhusgasser. Det er tunge tal, som flere gange har trukket overskrifter i energidebatten.

Datacenteroperatører sætter grønne mål

Heldigvis tager rigtig mange datacenteroperatører i dag miljø-og klimaudfordringen alvorligt. Microsoft annoncerede for nylig nogle meget omfattende bæredygtighedsmål. De har bl.a. forpligtet sig til ikke bare at blive CO2-negative i 2030, men også at "fjerne" al den CO2 som virksomheden har udledt siden grundlæggelsen i 1975. Det mål forventer de at nå i 2050.

Firmaer som Apple, Amazon, Google og Vodafone har også hver især sat mål for grøn energi og bæredygtighed. Det er selvfølgelig alt sammen meget godt, men hvad med de hundreder af datacentre, som ikke har ressourcer til at kaste sig ud i så omfattende programmer? Og selv hvis alle datacentre kom til at køre på 100 pct. grøn energi, hvad så med det større perspektiv? Hovedparten af verdens elektricitet produceres jo stadigvæk med CO2-baserede energikilder som olie, kul og gas.

Så hvad kan datacentrene gøre; både de helt små lokale datacentre og de store datacentre med cloud-løsninger for at bidrage til en grønnere fremtid?

Vi skal væk fra den traditionelle tankegang

Ved at flytte fokus væk fra den traditionelle tankegang om, "hvordan gør jeg mit datacenter grønnere", til en mere transformerende tankegang om"hvordan gør vi hele elnettet grønnere", kan vi gøre datacenter-industrien mere bæredygtig på lang sigt.

Det lyder måske naivt, men det er faktisk lettere at opnå, end de fleste udviklere og operatører af datacentre tror.

Produktionsomkostningerne for vedvarende energi på elnetniveau er faldet drastisk og er nu lavere per enhed end energien produceret af de fleste kulfyrede kraftværker eller atomkraftværker. Men efterhånden som de nationale elforsyningsselskaber går over til vedvarende energi, så vil de vedvarende energikilders ustabile forsyningsevne medføre udfordringer for elnettet.

Ustabilitet i elnettet er ikke kun dårlige nyheder for forsyningsselskaberne og deres kunder, men er også et stort problem for operatører af datacentre. For at imødegå stabilitetsproblemer med energiforsyningen skal der være sekundære energikilder og infrastruktur til rådighed. Men her kan omkostningerne blive en barriere for den yderligere reduktion af de traditionelle kraftværker.  

Svaret?

Meget store energireserver og elektrisk infrastruktur er bundet til driften af datacentre verden over. Ved at anvende såkaldte "EnergyAware UPS-backupsystemer" der, udover at sikre datacentret mod strømudfald, også kan anvendes som sekundær forsyning i elnettet, kan datacentre blive en del af svaret på udfordringen.

De nationale energimarkeder begynder at tillade forsyning af og handel med disse tjenester, som omfatter frekvensinddæmning, hurtig frekvensrespons og hurtig respons på efterspørgsel. Tjenesterne kan leveres af datacentrene uden at påvirke den primære og vigtige it-drift.

Hvis datacenterbranchen leverer disse tjenester, vil det fjerne begrænsningerne for andelen af vedvarende energi, et elnet kan bære. På den måde kan et datacenter fremskynde overgangen til vedvarende energi – "gøre elnettet grønnere" – på nationalt plan og samtidig begrænse de risici, der er en del af deres egen primære elforsyning. Dét er transformerende tænkning.

Datacentre kan potentielt blive aflønnet for disse tjenester af forsyningsselskaberne. Det er derfor en dobbelt gevinst: Udover at være med til at gøre elnettet grønnere kan operatører af datacentre udnytte denne nye indtægtskilde til at udligne infrastrukturomkostninger.

En EnergyAware UPS er udstyret med den nødvendige teknologi, som gør det muligt for UPS'en og dens tilknyttede nødstrømforsyning at fungere som en reservekilde til gensidig energiudveksling mellem datacentret og elnettet. Det foregår ganske simpelt ved, at datacentrets EnergyAware UPS i tilfælde af kortvarige forstyrrelser på elnettet bruger den oplagrede energi som understøttelse, så kvaliteten ikke forringes.

Vi lever i en omskiftelig tid, og vi har brug for en ændring af vores traditionelle tankegang om grøn omstilling for at kunne skabe de nødvendige positive forandringer, verden kalder på.

Klumme: Her er tommelfingerreglerne ved benyttelse af it-outsourcing og nearshoring

Klumme: Virksomheders cloud-brug kalder på moderne netværksteknologi