Efter at have gennemgået forudsætningerne og den første beslutningsfase i overvejelserne omkring benyttelse af nearshoring og/eller outsourcing, samt hvis man har besluttet at fortsætte sin rejse, så vil næste fase, fase to, være de endelige beslutninger med baggrund i en række H’er:

Hvorfor, hvornår, hvad, hvor, hvem og hvordan?

Ny tider – nye krav efter corona

Grundlæggende skal der her træffes en række beslutninger, som kan bunde i mange forskellige interne forhold i ens virksomhed, for f.eks. efter coronakrisen så har en række forudsætninger ændret sig.

Nu lægger man mere vægt på leverancesikkerhed, frem for pris, samt man ser mere nearshoring frem for offshore outsourcing, og endelig vil flere virksomheder have kombinationer af disse.

Kravene til potentielle samarbejdspartnere har også ændret sig, for har de virksomheder, man arbejder med et beredskab, som kan sikre leverancer også under en krise, samt de har et beredskab i forbindelse med en krise, og de har indrettet sig i forhold til diverse nye forholdsregler og sundhedskrav, m.m.

Nye arbejdsmodeller og leverancesikkerhed

Der er også opstået nye arbejdsmodeller, som meget bygger på den mere og mere udbredte model "activity based workplace" i en modificeret model, hvor der enten indgår forskudte arbejds- og mødetider, forskudte arbejdsdage, samt optimerede hjemmearbejdspladser m.m.

Alle ting og krav, som vil influere på muligheder og krav til geografiske lokationer og placeringer af fremtidens nearshoring og outsourcing setups.

Det er meget svært at give direkte råd her, for der vil altid være mange forskellige opfattelser af, hvor man vil ligge sin sourcing, samt der vil være forskellige opfattelser af diverse krav til geografien.

Men som hovedtræk, bør man lægge vægt på nogle få, men vigtige punkter, såsom:

1. Adgangen til resurser i nu’et og i fremtiden (fra f.eks. it-universiteter, videns clustre m.fl.)
2. Den geopolitiske situation (politisk-, valuta- stabilitet; bankvæsen; m.m.)
3. Adgangsforhold til placeringen (f.eks. visa, rejse- omkostninger og tid)
4. Infrastruktur (kommunikation, internet og VPN-forbindelser, elektricitet, m.m.)
5. Sikkerhed (både fysisk og digitalt)
6. Kulturelle forhold (både forretningsmæssigt og menneskeligt)

Et godt råd er at søge kontakt/oplysninger via danske repræsentationer og andre virksomheder i geografien.

Endelig skal man prøve at undersøge de legale- og skattemæssige forhold, m.m., som kan påvirke etableringen.

Modeller for ens setup

Et andet punkt, som man bør berøre i denne fase, er modellen for ens nearshore/outsourcing setup, for hvad ønsker man på kort og lang sigt?

Her er en lang række modeller, men de mest brugte vil kort blive gennemgået nedenunder.

It-konsulenthuse

Vil man arbejde sammen med et it-konsulenthus, kan det både blive dyrt og ikke særligt fleksibelt. Men her skal man også især tænke på, hvilken værdi får man leveret? En ofte billigere og bedre løsning er at bruge lidt tid på at finde lokale it-konsulenthuse, som ofte er væsentlig billigere og som har mindst samme it-standarder og kvalifikationer som de danske it-konsulenthuse.

BOT-modellen

I "Build Operate Transfer" (BOT) modellen starter man med at lave en aftale med et eller flere it-konsulenthuse, og når man er klar eller ønsker det, så har man mulighed for at etablere sig selvstændigt, via en klar exit klausul og med mulighed for enten overførsel og/eller overtagelse af nøgle it-ressourcer.

Dette er en, på mange måder, anbefalelsesværdig model, da man både i første omgang får muligheden for at afprøve nearshoring/outsourcing, samt man kan få styr på sine processer og procedure samt kommunikation og governance, inden man etablerer sig selv.

Joint Venture

Et Joint Venture er en juridisk enhed, hvor de to parter har lige store andele og bestemmelsesret, hvis andet ikke er aftalt. Også her husk altid en exit klausul, da man jo ikke kender fremtiden.

Captivt setup (eget setup/firma/juridisk enhed)

Dette er nok på mange måder den mest "rene" model, for her har man fuld indflydelse på alle beslutninger og ens eget setup. Dog er det også for mange en mere uoverskuelig model, for mange tror, at det er meget svært at sætte op et eget setup på egen hånd, hvilket ikke er så svært, især hvis man benytter sig af erfarne folk i processen.

Men et captivt setup har også den fordel, at man har helt styr på sit setup, ens sikkerhed og HR-forhold, samt alt andet, som indgår i en selvstændig kontrolleret virksomhed.

Næste fase

Når alt ovennævnte er gennemført og man har fundet sin geografiske lokation, og man har identificeret, hvilken model man vil gennemføre sin nearshoring/outsourcing på, samt hele oplægget er fuldt godkendt af ens topledelse, så kan man gå i gang med fase 3 – som handler om kommunikation/involvering til/af alle interessenter og stakeholdere.

Kommunikation er emnet i tredje del i denne mini guide til, hvordan man etablerer et nearshore/outsourcing setup.

Klumme: De første skridt mod brug af it-outsourcing

Klumme: Ny serie sætter fokus på outsourcing af it i en corona-tid