Klumme: Ny serie sætter fokus på outsourcing af it i en corona-tid

I en ny serie sætter ITWatch fokus på nearshoring og outsourcing af it-opgaver. Det sker i en række klummer forfattet af Jens Brinksten, selvstændig konsulent, der har over 20 års erfaring fra området i selskaber som KMD og Simcorp.
Foto: PR
Foto: PR

ITWatch sætter den næste tid forkus på outsourcing og nearshoring af it. Det sker med en stribe klummer forfattet af en kapacitet på området i form af Jens Brinksten.

Han har haft en karriere som adm. direktør for KMD Poland, adm. direktør for SimCorp Ukraine, el tilsvarende position hos ScriptServer i svenske Helsingborg, direktør for KPMG's Consultancy og Financial Advisory i Central Asien samt som adm. direktør for Ernst & Young i Uzbekistan.

Jens Brinksten har dermed en omfattende viden om at arbejde med og i udlandet, og i dag arbejder han selvstændigt som rådgiver indenfor samme område.

Muligheder og risici

Jens Brinksten ser åbningen af samfundet efter corona-tiden som anledningen til en yderligere digitalisering af samfundet.

"Så hvis man som virksomhed vil deltage i denne fagre nye verden, så vil der igen blive et behov for at skaffe flere højt kvalificerede medarbejdere, som man bare ikke har adgang til i Danmark alene, hvorfor it-outsourcing (nearshoring og offshoring) bliver endnu mere aktuelt," lyder det fra Jens Brinksten.

"Men hvordan sikrer man, at man kan få adgang til de rette og kvalificerede," spørger han og siger samtidig, at udfordringen også er, at man kan risikere at blive "rippet" af diverse smarte it-konsulenthuse, som "tjener tykt på virksomheders usikkerhed og manglen på indsigt i, hvordan man kan etablere sig i henholdsvis nearshore- og offshore- it-outsourcing."

Afdækker muligheder

Derfor vil Jens Brinksten i sine klummer afdække mulighederne for, hvordan man rent praktisk kan sikre sig bedst mulige vilkår, hvis man ønsker at udnytte de muligheder, som findes i nearshore- og offshore-it-outsourcing markedet.

Serien vil gennemgå de skridt/faser/beslutninger m.m., som er anbefalelsesværdige, før man tager beslutningen. Den vil afveje diverse etablerings- og driftsmodeller inden for it-outsourcing, nearshoring og it-udvikling op imod hinanden.

"Endelig vil serien præsentere en række gode og nyttige råd, som alle er draget fra den praktiske verden, og ikke alene baseret på teoretiske modeller, som er udarbejdet af akademikere/konsulenter, som aldrig i praksis har beskæftiget sig med hverken nearshore- eller offshore- it-udvikling/it-outsourcing eller har prøvet at etablere og drive et setup i "den virkelige verden"," siger Jens Brinksten.

Han forudser, at valget af near og offshore vil være løsningsmodeller, der også vil brede sig til de mindre selskaber og ikke som i dag primært være noget for de største.

Serien starter i dag og vil dereftter køre de næste fem uger. Alle klummer vil som altid være udenfor vores betalingsmur.

God læselyst.

Klumme: Vi skal sætte mennesker før teknologien, ikke kunstig intelligens over alt 

Klumme: SMV-lederne har sovet i digitaliseringstimen 

Klumme: Tillid og forudsigelighed kan blive it-branchens redning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår