Biohacking.

Sådan hedder det, når nogen skyder en chip ind under huden.

Fænomenet blev sidste måned behandlet i landets medier, da syv ansatte hos rejsebureauet TUI gennem en kanyle fik skudt en lille chip ind i hånden. Med chippen i hånden kan medarbejderne nu åbne skabsdøre og printe uden at medbringe et adgangskort.

I forvejen havde over 100 af rejsebureauets svenske medarbejdere sagt ja til at blive det, der i science fiction kaldes for 'cyborgs'; mennesker med teknologi under huden.

Det lyder umiddelbart smart altid at have printbrikken eller nøglen lige ved – eller i – hånden. Men står det mål med, hvor invasivt det er at få et fremmedlegeme ind under huden?

For mig at se, nej.

Alle har unikke koder

Vi er som mennesker så privilegerede, at vi allerede besidder utallige unikke 'koder' gemt i vores øjne, fingre, ansigt, stemme og så videre. Med en scanner kan vi afkode de helt særlige træk, som hver af os har.

Fingeraftryk er allerede en udbredt metode til at låse en telefon op, men der er også endnu mere avancerede metoder til at scanne fingeren, eksempelvis har vi hos Nets kørt med scanning af blodåren i fingeren som betalingsmetode.

Der er selvfølgelig ulemper ved scanning af os selv. Dels kræver det, at vi får registreret os med vores biometri på forhånd, hvilket kan være ret tungt. Og dels kræver det, at den forretningsdrivende skal have en et apparat, som kan scanne dig. Her er kunsten at gøre det så simpelt som muligt for både forbrugeren og forretningen. Bliver det besværligt for den ene part, bliver det aldrig en succes.

En teknologi som ansigtsgenkendelse er allerede langt fremme og også i brug i udlandet. Ganske enkelt fordi det er så nemt at oprette sig som bruger, da alle har et kamera i telefonen, og selv ret banale webcams kan bruges som ansigtsscanner.

Respekt for privatliv

Men en ting er ny teknologi, noget andet er, hvorvidt den forbedrer oplevelsen for både køber og sælger – eller bruger og virksomhed. Dertil kommer, at det for nogle er grænseoverskridende at få scannet deres biometriske kendetegn.

Der er helt sikkert en bevægelse i gang, hvor tanken om at få scannet en finger eller ansigtet bliver mindre fremmed, men der er et stykke vej endnu. Vi skal herhjemme finde ud af, hvordan vi bedst muligt implementerer ny teknologi uden at komme på kant med respekten for privatlivets fred. Her skal vi nok finde en god løsning, men det tager tid.

Jeg kan ellers godt se store fordele og perspektiver i biohacking, men det skal give mening og tjene et formål. Løse et problem. Eksempelvis som når diabetes-patienter får indopereret en chip, de kan scanne med mobilen for at få en status på blodsukkeret.

Ikke desto mindre er eksemplet fra TUI en sjov gimmick. Point for at teste ny teknologi. Det er vigtigt, at vi tester ny teknologi ude i virkeligheden, hvor det skal bruges. Det gør, at vi kan udnytte ny teknologi til at løse fremtidens problemer.

Jeg får dog nok ikke skudt en chip ind i hånden foreløbig – og det tror jeg heller ikke, at mange andre gør.

Klumme: AI gør ikke medarbejderne overflødige – tværtimod

Klumme: Tre faktorer afgør mellemstore virksomheders teknologi-succes