Klumme: Tre nye spilleregler for danske virksomheder i 2019

De danske virksomheder, der opnår størst succes i løbet af 2019, vil være dem, som hurtigst formår at omstille sig til de nye spilleregler, som digitale forretningsmodeller og nye krav til bæredygtighed bringer med sig, skriver HP Danmarks adm. direktør i denne klumme.
Foto: PR/HP
Foto: PR/HP
Af Peter Møller Kristensen, adm. direktør, HP Danmark

Siden regeringens nedsættelse af Disruptionrådet i 2017 har begrebet været på alles læber herhjemme – og med god grund. Danske virksomheder står midt i en verden under forandring. Udviklingen inden for områder som teknologi, klima, demografi og forbrug går hurtigere end nogensinde før, og i horisonten er der mulige trusler mod verdenshandlen i form af handelskrige, Brexit og generelt opbrud.

Det kan være livsfarligt for enhver virksomhed at vende det blinde øje til disse forandringer. Hvem husker ikke Netflixs pludselige overtagelse af markedet for film og tv og AirBnBs indtog i hotelbranchen for bare at nævne et par eksempler.

Men de internationale tendenser, der i øjeblikket skyller ind over landet grænser, kan være lige så frugtbare, som de kan være farlige, hvis danske virksomheder formår at omfavne dem. Faktisk er Danmark et af de lande i EU, hvor flest borgere har et positivt syn på globaliseringen og fremtiden.

Her følger tre af de vigtigste spilleregler for erhvervslivet i 2019, som jeg tror vil få afgørende betydning for danske virksomheders evne til at komme 'forlæns ind i fremtiden':

1. Tænk cirkulært

Verdensbefolkningen vil nå 9,4 mia. mennesker i 2050. Ifølge nye tal vil middelklassen vokse med 160 mio. personer hvert eneste år frem til 2030. Det betyder mere velstand, flere muligheder og større forbrug. Med vores nuværende vækst skal vi faktisk bruge ressourcer fra 2,3 jordkloder i 2050. Det er hverken holdbart for naturen eller for erhvervslivet.

Virksomheder bør allerede nu begynde at tage deres forretningsmodel i en miljøvenlig retning, der både er mere effektiv, cirkulær og CO2-venlig. Herhjemme har Lego f.eks. 100 mennesker ansat alene med det formål at gøre deres klodser mere bæredygtige. Det handler om at genopfinde, hvordan produkter designes, fremstilles, bruges og genanvendes for på den måde at afkoble væksten fra en afhængighed af stadigt mere knappe ressourcer.

De erhvervsledere, der er klar til at tænke cirkulært, kan høste fordelene i form af øget effektivitet, værdiskabelse, innovation og kundetilfredshed.

2. Levér oplevelser, ikke bare produkter

Verdens demografi forandrer sig. I 2030 vil en tredjedel af verdensbefolkningen være over 65 år. I den anden ende af spektret vil 1,8 mia. nye forbrugere primært bosat i storbyer være trådt ind verdensøkonomien fra 2025. Den nye generation af medarbejdere og forbrugere vil ændre den måde, vi handler på. Og her bliver virksomheder nødt til at udvikle skræddersyede løsninger, der imødekommer efterspørgslen fra morgendagens kunder.

Her er en af de vigtigste tendenser vores idé om ejerskab, der er under opbrud. Vi ser blandt andet, hvordan nye digitale forretningsmodeller vinder frem, hvor produkter købes af forbrugeren, vedligeholdes af sælger og i nogle tilfælde købes tilbage af sælger igen, når forbrugeren ikke skal bruge produktet mere.

De virksomheder, der omfavner dette skifte, vil have mulighed for at tilbyde mere personlige produktoplevelser og bygge tættere relation til kunderne.

3. Fra beskyttelse til modstandsdygtighed

Den teknologiske udvikling er eksponentiel. Med fremkomsten af kunstig intelligens træder vi ind i en æra, hvor data gennemsyrer alle aspekter af vores tilværelse. Sammenholdt med det faktum, at virksomheder baseret på digitale platforme vinder mere og mere frem, øges kravene til cybersikkerhed hele tiden. Alene i 2018 er de globale udgifter til cybersikkerhed steget til over 90 mia. dollars.

Derfor skal vi ikke længere kun fokusere på at holde hackerne ude - de finder ofte vej før eller siden. I stedet skal vi tænke mere i indbygget sikkerhed og modstandsdygtighed over for angreb. Vores computere, smartphones og digitale løsninger skal være mere robuste og kunne kæmpe tilbage, når først hackerne er indenfor. I takt med at vi får flere smart-enheder i vores hjem, og alle aspekter af vores liv bliver digitaliseret, vil indbygget sikkerhed og privacy-by-design blive to helt afgørende parametre for fremtidens forbrugere, så de er sikre på, at deres privatliv og følsomme oplysninger ikke falder i hænderne på de forkerte.

Det er alvorlige udfordringer, som danske virksomheder står overfor – men også nye muligheder, hvor vi i Danmark kan rykke fra vores internationale konkurrenter, hvis vi i 2019 for alvor formår at gå forrest, når det kommer til digitalisering og bæredygtighed.

Klumme: Fem tendenser der vil påvirke os alle i 2019

Klumme: Datacentrene kan gå forrest i den grønne omstilling

Klumme: Regeringens nye IT sikkerhedsplan lugter af valgflæsk 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter