Forestil dig et besøg på en restaurant, hvor du går fra regningen. Ikke fordi du vil slippe for at betale, men fordi betalingen er helt usynlig. Den sker bare.

I betalingsindustrien, hvor jeg har mit daglige virke, er vores mål at gøre betalinger så nemme og enkle som muligt. Og helt optimalt; usynlige. For reelt har vi alle bare lyst til at forlade en butik, når først vi har fået alle vores varer i hånden.

Engang var det utopi i et samfund præget af kontanter, men med digitaliseringens indtog har vi løbende formået at gøre betalinger nemmere og nemmere.

For blot tre år siden var ingen betalinger kontaktløse, men i dag er næsten to af tre Dankort-betalinger kontaktløse ude i butikkerne. Hjemme foran computeren, på telefonen eller med hjælp fra digitale assistenter bliver det hele tiden nemmere for os at købe varer og ydelser.

Usynlige betalinger

Jeg snakker tit med folk, der med begejstring beskriver deres første tur med Uber. Ofte hører jeg dem sige noget i stil med "… det var helt vildt, jeg tog en taxi og gik ud uden at betale." Og det er jo ganske vist ikke, fordi Uber er en gratis tjeneste. Men betalingen er gjort usynlig.

Det amerikanske supermarked Amazon Go er et andet eksempel. Du tjekker ind i supermarkedet, hvorefter kameraer følger din færden og dit valg af varer. Betalingen sker af sig selv, når du forlader supermarkedet. Nemmere bliver det ikke.

Det er ikke så sært, at vi oplever, at forbrugere sætter pris på de usynlige betalinger. Vi forbrugere sætter altid pris på nemme og brugervenlige løsninger.

Men flere forskellige studier viser også, at en betaling udløser en følelse af ubehag. Timingen af betalingen og metoden, vi betaler med, har betydning for oplevelsen af ubehag. Den helt nemme løsning, hvor forbrugeren slet ikke bliver stillet over for at skulle gennemføre en betaling, opleves mest behagelig.

Men er det kun godt, at betalingerne med teknologiens hjælp bliver så nemme?

Hvis ikke vi tænker os om og bevarer den kritiske sans, er svaret nej.

"Har jeg råd til det her?"

For ikke så lang tid siden stod forbrugeren med kontanter i hånden og stillede sig selv spørgsmålet: "Har jeg råd til det her?"

I dag er det så nemt at betale, at vi risikerer at glemme konsekvenserne af de køb, vi foretager os. Men når måneden er omme, og regningerne skal betales, er konsekvensen den samme, uanset hvor nem betalingen har været.

Vi skal derfor stadig tage stilling til vores privatøkonomi – også selvom teknologien skubber noget af ubehaget til siden.

Samtidig er den helt smidige løsning ofte også den, hvor forbrugeren har ladet sig registrere og betalt med sine data. Jo mere viden et system besidder om dig, jo nemmere er det at skræddersy en løsning til dit behov.

Det kan derfor give ganske god mening at lade sig registrere, men det er bare vigtigt, at vi gør det på et oplyst og velovervejet grundlag. Og det tror jeg desværre ikke altid er tilfældet – der er der et stykke vej endnu.

Lad os endelig omfavne ny teknologi, der gør dagligdagen nemmere. Men lad os ikke i bekvemmelighedens tegn smide den sunde fornuft over bord. Vores handlinger – usynlige eller ej – vil fortsat have konsekvenser, vi skal tage stilling til.

Klumme: Tre nye spilleregler for danske virksomheder i 2019 

Klumme: Datacentrene kan gå forrest i den grønne omstilling