Klumme: Vores digitale identitet bliver afgørende for fremtidens it-sikkerhed

Den største udfordring for den digitale sikkerhed i Danmark er det manglende fokus på vores digitale identitet. Det er afgørende, at vi kan vise, at vi er dem, vi udgiver os for at være, lyder det i denne klumme.
Peter Winther-Schmidt, adm. direktør i DXC Technology (tv.) og Kim Hyldig, Business Development Director i Worldline. | Foto: PR
Peter Winther-Schmidt, adm. direktør i DXC Technology (tv.) og Kim Hyldig, Business Development Director i Worldline. | Foto: PR
Af Peter Winther-Schmidt, adm. direktør i DXC Technology, og Kim Hyldig, Business Development Director i Worldline

Nogle er på jagt efter industrihemmeligheder, andre vil tjene penge på afpresning, mens en helt tredje gruppe leder efter oplysninger, der kan påvirke politiske styrkeforhold.

Det er ikke noget nyt, at hackere konstant er på jagt efter vores digitale data og finder på nye avancerede smuthuller gennem vores sikkerhedssystemer for at stjæle vigtig, dyrebar og/eller personlig information.

Når vi efterlader spor eller giver personlige oplysninger på nettet, vil der med andre ord være risiko for, at vores information bliver misbrugt, hvis ikke sikkerheden er optimal. 

Det urovækkende består derimod i, at selvom vi som samfund er fuldt ud bevidst om de mange konsekvenser ved hacking, så er det vores opfattelse, at den største udfordring for den digitale sikkerhed i Danmark det manglende fokus på vores digitale identitet: At vi kan vise, at vi er dem, vi udgiver os for at være.

Vi oplever, at store dele at både private og offentlige organisationer er præget af tankegangen om, at så længe man ikke har oplevet et nedbrud, hvorfor så prioritere sikkerheden over hurtige, billige og nemme sikkerhedsløsninger.

Men der er et behov for, at vi som samfund prioriterer den digitale sikkerhed - også før uheldet er ude, som vi for eksempel så i slutningen af juni i år, hvor Mærsks kommunikationssystemer blev lammet af et cyberangreb i 14 dage.

Hvordan sikrer vi digital tryghed?

Det kan have store konsekvenser for den enkelte og samfundet, hvis vi ikke i tilstrækkelig grad fortsat formår at tilpasse os den digitale virkelighed med mere avancerede sikkerhedsangreb. 

Spørgsmålet er, hvordan vi i fremtiden fortsat sikre den digitale tryghed og sikkerhed?

Selvom staten, virksomhederne og borgerne alle skal være meget opmærksomme på oplysningerne på nettet, mener vi, at det også bliver altafgørende, at vi kan vise, at vi virkelig er dem, vi udgiver os for at være. Sikre digitale identiteter bliver nødvendigt for at sikre et trygt og stabilt sikkerhedsniveau i fremtiden.

De eksisterende sikkerhedsløsninger, vi kender i dag, giver et udmærket sikkerhedsniveau, og vi kan nemt og sikkert tilgå og bruge it-løsninger på vores computere og smartphones.

Men vi har behov for mere, når vi i fremtiden kommer til at bruge nye gadgets, vi slet ikke kan forestille os at vi kommer til at bruge. Eller når forretningsmetoder eller nye digitale offentlige systemer bliver endnu mere avancerede og kombinerer de tilgængelige data til nye services.

Her kan vi bruge vores digitale identitet til at skærpe sikkerheden. Vi arbejder med udviklingen af nye up to date-sikkerhedsløsninger med for eksempel fingeraftryk, iris-genkendelse og "behavioral analytics" - det vil sige en indsamling af for eksempel bevægemønstre som ID-element. Vi bruger altså de digitale spor som sikkerhedsnøgle. 

De vil sikre at, at vi kan hurtigt og enkelt kan vise, at vi virkelig er dem, vi udgiver os for at være. Vores digitale identitet bliver helt afgørende for en optimal sikkerhed i fremtidens digitale samfund.

Klumme: Historien om Huawei vil øge omkostningerne og forsinke udrulningen af 5G i en række lande

Klumme: Utopi at tro, at I kan skærme jer fuldstændigt mod cyberangreb 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også