De digitale forandringer drevet af software og data er så store, at de ikke længere bare kan ses som et middel til, at virksomheder kan nå deres mål. Forandringen gælder måden, vi arbejder og organiserer os på; virksomhederne kommer selv under forandring. Repetitive opgaver, beslutninger, sorteringer og prioriteringer på en lang række områder bliver ordnet af software, og det vil gælde alle brancher og hovedparten af vores jobs.

Disse forandringer – og samspillet med software-robotter - skal drives, forstås og videreudvikles. Det kræver altså mere end traditionel faglighed. Langt de fleste organisationer er slet ikke gearet til den innovation.

Vildskab og next practice

Unge, nye og uspolerede hoveder er i en ideel position til at stille de skarpe spørgsmål og lede efter en anden måde at gøre tingene på. De er "født" ind i en verden, hvor man udnytter de digitale muligheder først, og vi har netop brug for next practice og ikke best practice.

Det kan ungdommen hjælpe os med.

Det helt afgørende er, at man som ledelse og organisation forstår og indretter sig på at skabe denne innovation. Det er IKKE business-as-usual.

De unge har vildskaben og kreativiteten, og de tænker naturligt digitalt, fordi generation Z er født sådan. De forventer til gengæld meget kort afstand fra tanke til handling, og de forventer, at kernen af det, de arbejder med, går mod et højere formål. De vil gøre en meningsfuld forskel for en bedre verden.

Vi kan ikke byde dem træge og umulige arbejdsvilkår, for de vil være "gone", før du kan nå at stave til governance, risk og compliance. De er selvfølgelig også lidt urealistiske og uvidende om meget af teknologien "behind the scenes". Men det gør ikke noget, for det kan man lære.

Kritisk tænkning

Som eksempel har vi i SAP Danmark af denne grund hvert år 200 studerende på "minisemester" i innovation ved siden af deres studier. Uanset om de kommer med et studie af it, ledelse, økonomi eller noget fjerde, så hælder vi praktiske forandringsudfordringer i hovedet på dem. Vi sender dem en tur rundt i teknologiverdenen, så de ser, hvad virksomhederne slås med. De lærer noget om innovationsmetoder, design thinking og meget mere. Og de ser, hvordan man arbejder i det virkelige liv.

Det er tværfaglighed frem for grundfærdigheder, og det handler om at styrke den kritiske tænkning og om at navigere i en foranderlig verden med meget få kendte facitlister.

Planer duer ikke

For langt de fleste virksomheder står det klart, at de planer, vi lægger med best-practice-tænkning ikke længere garanterer det ønskede resultat. Vi har behov for at gentænke forretningsprocesser med indlejret intelligens, og denne next practice kan eksempelvis sammentænke marketing, salg og service og skabe nye, gode kundeoplevelser.

Men innovationen kommer ikke af sig selv. Virksomheder har brug for at ruske op i sig selv, arbejde sammen med andre, skabe nye teams og udvikle anderledes ideer. Alternativet er at skærme sin nuværende forretning mest muligt og håbe på, at andre ikke får øje på den. Det er defensivt og perspektivløst. Unge talenter vil også meget hellere udvikle morgendagens tilgang end kæmpe løs i en nedadgående spiral.

Jeg tror også, at som samfund får brug for meget mere uddannelse i løbet af vores arbejdsliv, end vi har været vant til historisk. Virksomheder har interesse i, at fleksibiliteten vokser, og at man som medarbejder hælder mere viden og nye kompetencer på løbende.

Når samfundet forandrer sig hurtigere og hurtigere, og robotter og software løser stadig flere opgaver, så skal vi alle sammen være i stand til at flytte os videre. Forståelse for forandring, empati med andre mennesker og udholdenhed til at klare det nye bliver helt afgørende.

Flere karrierer

Vores arbejdsliv vokser jo i antal år, og det vil sige at den enkelte måske skal gennem flere "karrierer" i sit liv. Vi får brug for en vekselvirkning mellem uddannelse og arbejde. Vi skal væk fra den model, hvor man først bliver uddannet, og så bruger den pågældende lærte kompetence resten af i sit arbejdsliv.

Rent hypotetisk kunne jeg sagtens se en model, hvor man brugte 20 pct. af sin arbejdstid på træning og uddannelse. Måske fordi man som mellemleder får et intensivt læringsforløb på tre måneder om machine learning og så arbejder med i nogle konkrete projekter herefter.

Men universiteterne og gængse videregående uddannelser er slet ikke gearet til dette i dag, og vi har ikke meget tradition for en løbende vekselvirkning mellem uddannelse og arbejde. Det får vi brug for at etablere, og virksomhederne kan sagtens tage flere initiativer i den retning.

Det gælder ikke kun i it og ledelse, for medarbejdere i produktion, service og distribution bliver jo også i meget høj grad påvirket af den nye teknologi. De nye teknologiske muligheder er netop grænseoverskridende og de nedbryder siloer, traditioner og fastlåste værdisystemer. Den intelligente virksomhed bliver skabt gennem vores valg og handlinger i dag, og selv om vi ikke kender slutmålet, er vi alle nødt til at tage det første og det næste skridt på rejsen. 

Unge med vildskab bliver meget vigtige rejseledsagere på denne rejse!

Klumme: Digital velfærd i verdensklasse kræver talent, tillid og tango

Klumme: Kunderne foretrækker selvbetjening