De færreste lande i verden kan matche Danmarks evne til at udnytte de digitale muligheder til at få endnu bedre velfærd og offentlig service. Vi kan let skrive vores børn op til vuggestue, og vi kan få lov at skærmsnakke med lægen hjemmefra, når vi er syge. Vi får automatisk at vide, når passet er ved at udløbe. Den offentlige administration har aldrig været mere smidig end nu. Datagrundlaget på alle forvaltningsområder – f.eks. miljø, forsyning og trafik – er i særklasse. Vores sundhedsvæsen er blandt de bedste.

Men trods det høje niveau kan det faktisk godt blive endnu bedre, og det er vigtigt, at vi ikke må hvile på laurbærrene.

Alle de data, vi har liggende om vores samfunds og befolknings ve og vel, bliver ikke brugt til vores fælles bedste. Det er stadig bøvlet fra tid til anden at kommunikere med offentlige myndigheder – især hvis der er tale om behov, der afhænger af beslutninger fra forskellige myndigheder. De teknologiske muligheder, som kunstig intelligens, robotteknologi og sensorer giver os, kan optimere vores velfærd yderligere. Hvis vi forstår at gribe dem i nogenlunde tid. Og gør vi det?

Meget er lykkedes

Vi er nummer otte i verden, når det kommer til innovation. Det er en god indikator for, hvorfor vi er lykkedes med det digitale samfund, vi står med i dag. Vi er innovative i Danmark, gode til at få idéer og til at få dem ud over rampen.

Samme måling viser dog også, at vi lander på en placering som nummer 29 i verden, når det gælder om at få vores ideer ud over rampen hurtigt og effektivt uden for meget omarbejde og ressourcespild. For eksempel tager det op mod fem år at udbrede et velafprøvet tilbud om telemedicinsk hjemmemonitoring til KOL-patienter i hele landet. Det kan man vist ikke kalde hurtigt.

Med regeringens udspil om en digital velfærd i verdensklasse er vi måske ved at rejse os fra laurbærrene, eller er vi? Ambitionen om digital velfærd i verdensklasse er svær at være uenig i. Når jeg så alligevel vælger at skrive om emnet i dag, så skyldes det, at jeg ved af erfaring, hvordan de fleste af idéerne om en digital velfærd i verdensklasse bliver til.

Man hører for sjældent virksomhederne

Det sker desværre alt for sjældent i tæt dialog med de virksomheder, som skal skabe de højteknologiske løsninger, der skal løfte vores digitale velfærdssamfund. Jeg ved også, at der ikke er nok fokus på, hvordan vi kan bruge tillidsfulde offentlig-private samarbejder til at komme i mål med de strategiske ambitioner – hurtigere og mere effektivt uden for meget omarbejde og ressourcespild.

Den danske digitale model har gjort et godt stykke arbejde indtil nu, men der er brug for, at dansk erhvervsliv spiller en større rolle. Der skal med andre ord to til tango i det digitale velfærdssamfund. Mellem det offentlige og det private.

Hvis Danmark virkelig vil have en digital velfærd i verdensklasse, er der brug for at knække koden for stærkere offentlig-privat samarbejde. Det handler om hele processen lige fra strategiudvikling, til produktudvikling til øget med-investering, der både skaber de bedste løsninger for Danmark, samtidig med at vi opbygger et stærkt marked, der også kan eksportere de gode løsninger til resten af verden. 

Ved at trække på de få tech-talenter både i det offentlige og det private og gå sammen om den strategiske udvikling af det digitale Danmark, kan Danmark blive førende på højteknologiske velfærdsløsninger på alle områder.

Positivt udspil

Det er meget positivt, at regeringen, KL og Danske Regioner indgår en digitaliseringspagt og samler 410 mio. kr. i en fælles investeringsfond. Det har DI længe efterspurgt, for at sikre at vi får brugt ressourcerne i sammenhæng og på områder med størst potentiale for bedre service.

Nu mangler vi bare, at kronerne bliver til lidt flere, og pagten lidt større, så vi får sat alle kloge folk i Danmark rundt om et bord til en alvorlig snak om fremtidens digitale velfærdssamfund. Hvor vil vi hen? Hvad vil vi opnå? Og hvordan vil vi lykkes med det i fællesskab?

DI bakker i den forbindelse 100 pct. op om den tillidsdagsorden, regeringen lægger op til. Vi skal have et tillidsbaseret og ansvarligt forhold til brugen af data og kunstig intelligens – både i det private og det offentlige. Vi har længe efterspurgt et fokus på tillid og digital ansvarlighed i Danmark. Tilliden kommer ikke af sig selv. Det er en vigtig opgave, som både myndigheder, virksomheder og borgere har et fælles ansvar for at løse.

Og så skal vi være ambitiøse. Målet for os er ikke digitale vuggestuer og tilfældig kærlighed, som Kim Larsen sang.

Målet er bedre service. Derfor synes vi, at det er en rigtig og god udvikling, at tegnebogen er blevet overflødig, og at kørekortet hører hjemme på mobilen ved siden af NemID og MobilePay.

Men der er måske behov for en mere fremsynet overvejelse om, hvad det er for et digitalt velfærdssamfund, vi ønsker os om 10, 20 og 30 år. Og så sætte nogle mål for, hvordan vi kommer derhen.

Klumme: Lad mobilen blive i penalhuset 

Klumme: Danmark kan lære af Macrons ambitioner for kunstig intelligens