ITWatch

Klumme: Lad mobilen blive i penalhuset

Mobilen forstyrrer skoleeleverne, viser undersøgelser, hvilket har fået skoler til at forbyde telefonerne. Men begge dele er et skråplan. Det er tid til at få en saglig diskussion om, hvornår teknologi passer ind på skolerne, og hvornår den ikke gør, for teknologiforståelse i skolen er afgørende for erhvervslivet, skriver DI-direktør Lars Frelle-Petersen i denne klumme.

Agnete Schlichtkrull
Foto: Agnete Schlichtkrull

Danske skolebørn har internationalt ry for at være selvstændige og kritiske. Alle der har teenagebørn ved, at de sagtens kan stille spørgsmålstegn ved det, de bliver præsenteret for - eller bedt om at gøre. Den kritiske stillingtagen skal de unge have med sig, også når det gælder smartphones og ny teknologi.

Når hver tredje elev (i en undersøgelse i Berlingske) siger, at mobiltelefoner forstyrrer i skolen, så har vi ikke været gode nok til at få de unge til at være kritiske over for, hvordan de bruger teknologien.

Mobiltelefoner skal fortsat have lov at komme med i penalhuset, fordi det er en del af vores samfund i dag - og et nyttigt kommunikationsmiddel for de unge. Men i skoletiden skal de ikke bruges til at holde liv i en snap-chat samtale hele dagen. Vi skal ikke gå forbudsvejen, som de har gjort i Frankrig, vi skal gå dannelsesvejen.

Vigtigt for erhvervslivet

Set med erhvervslivets øjne er det afgørende, at flere unge får en større teknologiforståelse og en større interesse for de tekniske og naturvidenskabelige fag. De skal kunne bruge og udvikle digitale løsninger med et kritisk blik for, hvad det skal bruges til. Det kan vi lige så godt lære dem med det samme - i skolen.

Vores unge mennesker skal lære at skelne mellem, hvornår teknologien er nyttig til at styrke fællesskabet, til at gøre tingene nemmere eller til at skabe nye løsninger, og hvornår teknologien bliver målet i sig selv og bliver styrende for, hvad vi bruger tid på. Hvis børnene skal kunne det, så kræver det, at de voksne også kan.

Vi skal prioritere

Vi skal prioritere benhårdt i vores undervisningssystem. Teknologien skal være omdrejningspunkt for nye løsninger i verdensklasse, den skal fremme kreativitet, og den skal gøre hverdagen i skolen nemmere, f.eks. i kommunikationen med hjemmene. Men vi skal ikke lade teknologien forstyrre og tage tid væk fra det at lære noget.

Vejen frem er ikke, at vi forbyder mobiler, iPads og alt andet elektronisk udstyr. Vi skal i stedet sætte rammerne for, hvad vi vil med teknologi. Kun hvis teknologien har et formål i undervisningen, skal den være der. Computeren skal ikke være fremme, hvis man lige så godt kunne have brugt en blok. Når teknologien kan være med til at kurere matematikskræk gennem spil fra iværksætterne hos Rubicon Games, eller når KUBO’s sjove robotter kan vække børnenes nysgerrighed over for teknologi, så har det en værdi – og en berettigelse.

Skal ikke skyde på skolerne

Vi skal ikke kaste med skyts efter de skoler, der i bedste mening har taget it til sig med åbne arme, og måske til overmål. Der er gennem det sidste årti blevet indkøbt i-pads, opsat fancy it-skærme i klasselokalerne osv. Intentionen om at være på forkant med teknologien har været god nok, men det er bedre at gøre tingene gennemtænkt– og det har vi muligheden for nu.

Nu har skolerne gjort sig nogle pædagogiske erfaringer om, hvor it skaber værdi, og hvor det i højere grad er et forstyrrende element. Samtidig er der i disse år fokus på, at udvikle elevernes digitale kompetencer på alle niveauer i det danske skolesystem.

Tiden er moden til, at vi kommer videre fra at tale dundertaler for eller imod it/teknologi/mobiltelefoner i skolen. I stedet skal vi have en saglig diskussion om, hvordan teknologi bruges optimalt på hver klassetrin. Der er behov for, at vi trækker på de erfaringer, der er gjort, og arbejder for, at den måde, vi bruger it på i skolen, hænger sammen fra første skoledag til svendebrev eller specialeforsvar.

Klumme: Flere unge skal ind på STEM-uddannelserne

Klumme: Danmark kan lære af Macrons ambitioner for kunstig intelligens

Forsiden lige nu

TDC's gæld svulmer med 14 milliarder på et halvt år

På et halvt år er TDC's rentebærende nettogæld vokset til 36,9 mia. kr. Men finansdirektør Stig Pastwa forsikrer, at der er råd til investeringer. Nogle af pengene fra Get-salg skal bruges til at nedbringe gæld, mens det er uklart, hvad der skal ske med resten.

Klumme: Pas på med at træne fremtidens ledere til fortidens ledelse

Der er opbrud i danske virksomheder og organisationer i disse år, hvor digitaliseringen har store organisatoriske og ledelsesmæssige konsekvenser. Langt fra alle ledere er rustet til at lede fremtidens organisationer, skriver Henrik Trepka, leder af Dansk IT’s CIO-netværk, og Tune Hein, ledelsesrådgiver, i denne klumme.

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger